Kenya
”Vi har været her før. Dejligt sted. Det er derfor med stor glæde og forventning, da bilen drejer fra vejen og ind i den lange indkørsel ved Naivasha Sopa Lodge. Hvilke dyr møder vi denne gang i haven, som vi kan sidde afslappet i restauranten eller på vores terrasse og nyde? Er der giraffer, zebraer, vandbukke og vortesvin, som sidst vi var her? Vil de sort-hvide Colobus aber mon lege på taget af restauranten, når vi sidder på terrassen og nyder vores eftermiddagste?
Først iler vi dog ned til søen for at nå eftermiddagens sejltur blandt flodheste og med udsigt til et imponerende fugleliv fra første parket.
En god times tid senere vender vi tilbage fra en indholdsrig sejltur, og minsandten om ikke både teen og Colobus aberne venter på os.”
”Vi har mødt løver mange gange. Store og små. Med og uden bytte. Sovende og aktive. Dagen i dag overgår dog alt. Vi var helt tæt på, så man næsten ikke turde trække vejret. Vi så dem snorkboble i de mærkeligste stillinger. Vi så dem vågne, gabe inderligt og lave pelspleje. Vi så dem parre sig og vi hørte dem brøle på få meters afstand – ikke af os – men bare som et signal til omverdenen om, at vi er her og vi bestemmer her.
Når man sidder der lige ved siden af i en åben safaribil, føler man sig på én og samme tid ydmyg overfor oplevelsen og mega heldig. Man får for alvor respekt for dyrenes konge efter sådan en nærkontakt.
Når det blev så intens en oplevelse, skyldes det helt sikkert, at vi gav os rigtig god tid. Ingen i bilen havde lyst til at køre videre for at se elefanter, giraffer, zebraer eller hvad der nu måtte vente andre steder. Dermed blev vi tilskuere til løvernes dagligliv i et par timer og fik en masse nuancer med, som vi ville have mistet ved at køre videre. Nok var vi tilskuere, men når man sidder i en bil omgivet af brølende løver, så føler man virkelig, at man er en del af det. Ubeskriveligt.”
”I dag blev vi vækket med et ”Jambo- good morning” allerede kl. 04.45, for 05.30 var der afgang på gamedrive. Vi skulle nemlig være ude på savannen og se solopgangen. På vej derud mødte vi en gepard, som vi kom helt tæt på, idet den gik langs det spor vi kørte ad. Den havde god tid, så vi fik gode fotos med os videre. Senere på formiddagen fandt vi en leopard med bytte i et træ og pludselig dukkede en unge op nede på jorden, som kaldte på sin mor oppe i træet. Lidt senere tog hun byttet med ned fra træet til ungen, så den kunne få stillet sulten. Inden vi returnerede til campen for morgenmad, rendte vi også lige ind i tre løver, der havde nedlagt et vortesvin.
Sandelig en oplevelsesrig formiddag i selskab med Afrikas tre store katte. Så står jeg gerne tidligt op.”
”Efter morgenmad var det tid til dagbogsnotater, massage og afslapning ved poolen. På vej tilbage til teltet efter morgenmaden, mødte vi to Eland antiloper, som gik rundt på campen og spiste af bladene på buske og træer. Vi kunne komme temmelig tæt på, og fik nogle gode fotos. Når man står dér 2 meter fra verdens største antilope, så føler man sig lille. Ingen tvivl om, hvem der var på hjemmebane og bestemte. Kom man lidt for tæt på markerede de lige med hornene – respekt for diskretionslinjen. Lidt senere kom de forbi vores telt for at spise flere lækre blade, og igen sænkede de hovedet og markerede med hornene, at de lige skulle spise færdigt, inden vi kunne komme ud af teltet. Vi endte med at komme lidt for sent til massage – men en stor oplevelse rigere.”
Tanzania
”Dagen i dag har budt på impalaer. Masser af impalaer. Først mødte vi en større bachelorgruppe, det vil sige en gruppe af unge hanner. Virkelig imponerende at kigge ud over en ”skov” af horn, når de står der med løftede hoveder og iagttager safaribilen inden de genoptager græsningen. Indimellem er der lige to, der træner kampteknik. Hovederne med de buede horn sænkes og hornene flettes. Alle kræfter lægges i at skubbe modparten baglæns.
Lidt op ad formiddagen mødte vi en anden gruppe impalaer. Det var en han og hele hans harem. Han havde tilsyneladende helt styr på alle damerne, men det krævede også al hans opmærksomhed, at holde sammen på flokken. På et tidspunkt nærmede et par andre hanner sig flokken. Hold da op, dér fik han travlt, så de ikke kom for tæt på hans damer. Straks efter gik den vilde jagt, når han skulle jage bejlerne væk. Det var svært at overskue, hvor stor gruppen var, men der skal nok have været 25- 30 hunner at holde styr på. Der var i hvert fald ikke tid til mange og lange spisepauser.”
”Vi har kun lige forladt lodgen, da chaufføren stopper bilen og læner sig lidt ud af bilvinduet. Han kigger ned på den sandede jord, vi kører på. ”Snake” siger han og peger ned på vejen. Vores øjne følger hans finger, og ja sporene af en rimelig stor slange ses tydeligt i sandet. Som man står der og kigger på sporene, kan man tydeligt fornemme, hvordan slangen har bugtet sig frem gennem sandet. Mon det er sporene af en klippepyton?”
”Vi havde kørt en rum tid i Serengeti – den endeløse savanne – det var blevet sen eftermiddag. Vi var nu på vej frem mod vores indkvartering for natten. Vejen var som trukket efter en lineal og med jævne mellemrum kørte vi forbi en koritrappe – verdens tungeste, flyvende fugl. De stod nærmest som markeringspæle i græsset langs vejen.”
”Belært af erfaring havde jeg ikke pakket fotoudstyret væk, selvom lyset sidst på eftermiddagen var aftaget væsentligt, godt hjulpet på vej af nogle meget mørke, regntunge skyer på himlen. Godt det samme for lige pludselig fik vi øje på en gruppe løver, hvoraf fire lå mageligt henslængt på en stor gren oppe i et træ og fik sig en lur. Det er første gang, jeg har set træklatrende løver. Havde ikke lige ventet, at det skulle være i Serengeti. Afrika overrasker altid sine gæster.”
”Det er ikke kun inde i nationalparker og reservater, at der venter store dyreoplevelser. Dyrene vandrer jo frit omkring. I dag forlod vi Serengeti og efter at have tjekket ud og forladt gaten, stødte vi på i tusindvis af gnuer og zebraer. Jeg har aldrig set så mange zebraer før. Det var helt vildt. Og gnuerne de sås bare 360 grader rundt. Dertil masser af antiloper og gazeller. Wow.”
”Det har været en fantastisk dag i Ngorongoro-krateret. Opstigningen bød på et imponerende tilbageblik ned over krateret. Vi var derfor mætte af indtryk og glade for, at det var en forholdsvis kort køretur frem mod Rhino Lodge, hvor vi skulle overnatte. Efter et varmt bad og en dejlig middag, satte vi os over til varmen fra gløderne i den tændte pejs og nød aftenkaffen, mens vi snakkede om dagens mange oplevelser.
Herefter var det tid til at gå til ro. Vagterne der ledsagede os til vore værelser, kunne dog i lysskæret fra deres lygter give os en sidste oplevelse inden vi krøb til køjs. En kæmpe flok bøfler havde indtaget området omkring lodgen. Dels gik de i mørket og græssede, dels lå de rundt omkring og tyggede drøv.
Hvis man bare planlægger at bo de rigtige steder, så er der næsten ingen grænser for mængden af oplevelser, og hvor tæt man kommer på.
Det er det safari kan, og jeg bliver aldrig træt af det.”
I de næste klummer skal vi en tur til Sydafrika. Det kommer blandt andet til at handle om naturbevarelse, antikrybskytteri, safari i Balule og Kruger samt den smukke Panoramarute.
Jeg håber, at du har lyst at læse med!
