Sidder klar på sæde 36A i en Airbus A330 fra Finnair og venter på afgang. Kaptajnen har lige annonceret over højttaleranlægget, at vi afventer tilladelse fra kontroltårnet til afgang. Vi er i slutningen af juli måned, så der er en del rejsetravlhed og mange mennesker i Kastrup lufthavn med travlhed både ved indtjekning og sikkerhedskontrol samt lange køer ved madstederne.
Da jeg har vinduesplads, kan jeg sidde og følge med i, hvad der sker uden for flyet. På standpladsen ved siden af er et fly lige blevet parkeret og et mylder af mennesker strømmer til for at gøre klar til at tømme flyet og gøre det klar igen til en ny flyvning.
Kigger mig lidt omkring i vores eget fly. Det er ikke fyldt helt op. Blandt andet er sædet foran mig ledigt, så jeg risikerer ikke at få et ryglæn ned i skødet under flyvningen. Dejligt.
Efter at have hørt kaptajnens velkommen ombord hilsen, kom jeg i øvrigt til at tænke på: ”Er det mon et krav med en dyb stemme? Er en stemmeprøve mon en del af optagelsesprocessen til pilotuddannelsen? Kun dybe stemmer bliver optaget eller sidder der mon en forvrænger på mikrofonen, så alle kaptajnstemmer gøres meget dybe per automatik?”
Nu sker der noget. Med en ½ times forsinkelse bliver flyet skubbet ud fra gate C32 og samtidig går en film om sikkerheden ombord i gang. Fornuftigt at udnytte tiden mens vi ruller ud mod startbanen.
Via Doha er vi på vej til Tanzania på en privat safari. Sammen med min søn har jeg planlagt en tur, så vi sammen kan opleve nogle af de steder jeg oplevede på min allerførste rejse til Afrika. Rejsen hvor Afrika gik i blodet på mig.
Vi begynder blidt i Arusha med besøg i den lille Arusha National Park, hvorefter vi skal besøge alle de velkendte områder i det nordlige Tanzania, dvs. Tarangire, Lake Manyara, Ngorongoro krateret og Serengeti. Udover safarikørsler har vi prioriteret at komme ud af bilen og få nogle oplevelser til fods.
Afrika forude
Når man sidder i lufthavnen i Doha og venter på sit næste fly, er det som om Afrika er meget tættere på, selvom der stadig ligger godt 5 timers flyvning forude. Flere og flere stimlede sammen ved gaten, og det viste sig også, at flyet blev fyldt helt op. Alle ser trætte ud, men klokken er også 02:30.
Kort efter starten lukkede jeg øjnene i forsøget på at få sovet lidt. Det lykkedes nogenlunde, selvom ruten hen over den arabiske halvø og videre ned over Afrikas horn bød på nogen turbulens, der kunne minde om kørsel på en hullet Afrikansk jordvej.
Personalet er i fuld gang med serveringen af morgenmad, da vi passerer Mount Kenya, der stikker sin top op igennem skydækket. Det bliver dejligt atter at få Afrikas røde jord under skosålerne.
Landede stille og roligt i Kilimanjaro internationale lufthavn, dog uden at se noget til Afrikas højeste bjerg, der lå indhyllet i skyer.
Kun ca. halvdelen af passagererne rejste sig og gjorde klar til at forlade flyet. Den anden halvdel skulle videre til Dar es Salaam.
Personale stod klar til at tjekke vores boardingpas nedenfor flyet, så de var sikre på at kun dem der skulle af forlod flyet.
Inde i ankomsthallen blev jeg sendt over i visumkøen for børn og ældre. Min søn smilede overbærende.
Arusha
Køreturen fra lufthavnen til vores indkvartering - Mount Meru Game Lodge – tog ca. tre kvarter. Vi havde valgt lodgen dels fordi den lå på den rigtige side af Arusha - Tanzanias travle og farverige ”safarihovedstad” - i forhold til vores besøg i Arusha National Park, dels fordi det er en mindre lodge, som ligger i smukke omgivelser med en rislende flod og udsigt over et område, hvor dyr går og græsser. På vejen derhen mødte vi det karakteristiske Afrika - den røde jord, de mange gående, overlæssede cykler og osende lastbiler på de hullede veje.
Efter en hjertelig velkomst og indkvartering tog vi en formiddagslur som erstatning for manglende søvn i flyet. Derefter gik vi en tur på lodgen for at nyde den brusende flod og de smukke omgivelser med blomstrende træer og buske. Resten af dagen stod på afslapning.
Arusha National Park
Efter en god nats søvn vågnede vi til de karakteristiske skrig fra ibisser og nød morgenmaden udendørs i den kølige morgenstund.
Vi havde sat dagen af til at besøge den 552 km2 store Arusha National Park. Parken har ingen løver og elefanter, men det blev alligevel en god oplevelse. Vi kørte først hen for at se et gammelt træ, der er så stort, at man med bil kan køre gennem et hul i stammen. Rimelig imponerende og en af de oplevelser der stod klart i min erindring fra min første rejse.
Derefter var vi på walking safari med en bevæbnet ranger hen til et vandfald. Vi gik i det smukkeste landskab med rislende vandløb og kom både tæt på bøfler og giraffer.
På tilbagevejen så vi et glimt af en python slange, der dog hurtigt forsvandt ind i et buskads.
Efter at have indtaget vores medbragte frokostpakker i skyggen af nogle høje træer fortsatte vi i bilen. Vi så både antiloper og zebraer, inden vi kom forbi et større søområde med flamingoer.
I et åbent område med halvhøjt græs fik vi øje på nogle bavianer, der gik og spiste frø. I flokken var der noget så sjældent som en albinohan. Magisk. Det har jeg aldrig set før.
Den hvide bavian gik om bag en busk og lidt efter kom der en almindelig bavian frem og fortsatte med at pille og spise frø. Som jeg sad der og undredes over naturens tryllerier, kom den hvide bavian igen frem. Pyha, jeg troede lige…
Efter de gode oplevelser med dyrene fortsatte vi til Tengeru Coffee Plantation, hvor vi sluttede dagen af med en anden magisk oplevelse. Vi fik en rundvisning og hørte historien om kaffen og så hele processen ”fra bønne til kop”. Vi var med til at riste og male bønnerne og sluttede af med at smage på ”vores” kaffe. Wow!
Tarangire National Park
Fra Arusha til Tarangire er der ca. 110 km og det meste af vejen er der god asfalt. Det sidste stykke frem mod gaten er jordvej, der er ujævn som et vaskebræt.
Vi var ikke de eneste, der havde skrevet Tarangire på rejseplanen. Da vi nåede frem, holdt der vel 50- 60 biler i kø ved gaten for at komme ind. Det gav bange anelser, men det viste sig, at der var masser af luft mellem bilerne i den 2.850 km2 store nationalpark.
Så en del fugle, zebraer, gnuer, impalaer, vandbukke og rigtig mange elefanter. Parken er udover sine mange elefanter kendt for sine mange og store baobabtræer. Det er et smukt landskab, men der var tørt og støvet. Selv Tarangire floden var ved at tørre ud.
Ankom til vores camp med kun 15 telte ved solnedgang. Der var en del postyr i campen for en flok tørstige elefanter havde været forbi campens anlæg med vandtanke. Personalet havde derfor travlt med at skræmme elefanterne væk og reparere de ødelagte rør.
Dyrene kan frit gå ud og ind i campen, så vi blev bedt om ikke at have nogen former for mad/frugt i teltene.
Efter en god nats søvn tog vi på walking safari med guide og ranger. Inden vi forlod campen trak rangeren lige reglerne op. Kun begrænset, lavmælt tale, aldrig løbe (ligegyldig hvad), gå på én række og holde vores plads.
Vi så og lærte en masse om ting, som man ikke ser, når man sidder i bilen og i stedet for de planlagte 2 timer brugte vi næsten det dobbelte.
Efter sen morgenmad tog vi frokostpakker med i bilen og kørte ned i den sydlige ende af parken. Vi så stort set ingen andre biler dernede. Vi så til gengæld mange zebraer og elefanter på lange rækker. Også helt tæt på bilen.
Vi fandt en bakke med en fantastisk udsigt over floden. Her var mange elefanter og flere kom til for at drikke af det sparsomme vand. Når flokkene nærmede sig floden, tumlede de små elefanter ellevilde ned ad skrænterne for at dyppe snablerne, så støvet blev hvirvlet op.
I baggrunden sås en del pelikaner der landede, impalaer stod ude i floden og gribbe svævede på himmelen.
Efter picnic frokost så vi løver, men på afstand. Til gengæld var vi i nærkontakt med både myg og hestebremser. De ignorerede totalt at jeg havde langærmet trøje og lange bukser på.
Sluttede dagen på terrassen foran teltet med solnedgang og en drink. I morgen forlader vi Tarangire Ndovu Tented Lodge og kører til Lake Eyasi via Lake Manyara.
Lake Manyara National Park
Fra den nordlige gate i Tarangire N.P. er der ca. 75 km til Lake Manyara. Turen gik via den lille farverige by Mto Wa Mbu, som blandt andet er kendt for sine grøntsager og dyrkningen af ris.
Vi havde safarikørsel om eftermiddagen i Lake Manyara N.P., ligesom vi havde en kort gåtur. Området er kendt for sine mange fugle og muligheden for at se træklatrende løver, ligesom en række andre af Afrikas kendte dyr kan opleves i parken.
Man skal passe på med at sammenligne forskellige områder, så jeg vil for en kort stund glemme de store oplevelser i både Arusha og Tarangire.
Det var tredje gang at jeg besøgte Lake Manyara og ingen af besøgene har været specielt minderige. Omgivelserne er smukke men dyrelivet har været skuffende, så parken kommer ikke med i mit program næste gang jeg skal til Tanzania.
Lake Eyasi
Det tog os et par timer at køre fra Lake Manyara til Lake Eyasi. De sidste mange kilometer ad en meget ujævn og støvet jordvej. Vi var derfor både trætte og tørstige, da vi nåede frem til vores indkvartering Lake Eyasi Safari Lodge. Den venlige modtagelse og et koldt glas juice faldt derfor på et tørt sted.
Efter en kort udpakning på værelset gik vi i restauranten for at spise middag og derefter var det tidligt i seng.
Næste morgen meget tidligt - kl. 05:00 - skulle vi være klar i receptionen.
Vi skulle på jagt med Hadzabe stammen…
