Med 20 minutters forsinkelse løfter Airbus A330 fra Finnair sig langsomt op fra startbanen i København. Går i luften ud over Øresund, men på grund af det disede vejr er der begrænset med udsigt, selvom jeg har en vinduesplads.
Min højre hånd og arm bliver knuget hårdt af en nervøs medrejsende. Mine knoer er helt hvide. Skidt med udsigten det er ikke så vigtigt lige nu.
Flyet AY1985 med planlagt afgang kl. 16.05 har kurs mod Doha, hvor der er flyskifte og turen fortsætter med QR1335 til Nairobi.
Med på denne tur til Kenya har jeg en god, tidligere kollega, som skal til Afrika for første gang.
Vi kom til at snakke om Afrika for et års tid siden, hvor jeg fortalte om mine oplevelser med naturen og alle de vilde dyr. Afsluttede med: ”Måske du skal med til Afrika en dag?”
Et par uger senere fik jeg et overraskende opkald: ”Hvornår skal vi til Afrika?”
Jeg blev ikke bare overrasket men også glad. Hvor skønt at kunne inspirere andre til at besøge dette fantastiske kontinent og opleve al magien på egen ”krop”.
Et par dage senere gik jeg i gang med planlægningen og vi er endt med en udflugtsdag i Nairobi, 6 nætter på Karen Blixen Camp med safari og 5 nætter på Kenyakysten til afslapning og fordøjelse af alle indtrykkene.
Ventetiden har været lang og den seneste måned er nedtællingen til afrejse for alvor blevet intensiveret. For en uge siden gav jeg min rejsepartner denne opgave:
Hvilke tanker gør du dig, om at skulle på safari i Afrika? – skriv det gerne ned.
Nu sidder jeg så her på plads 36A i næsten 12 km’s højde et sted over Østeuropa og læser svaret.
Citat
”Det er som om, at jeg både har 100 tanker og ingen tanker om min kommende safaritur til Afrika.
Jeg har en fornemmelse af, at det er fordi, jeg beskytter mig selv mod alt det som kommer. Det skal dog ikke forstås negativt, men snarere en rolig hånd på alle de oplevelser der kommer. Alle oplevelserne i samspil med det kulturelle, flyveturene, indtrykkene, menneskene, naturen og ikke mindst de fantastiske dyr.
Det hele er jo netop ikke bare et rejsemagasin, som jeg bladrer igennem for at kunne drømme mig væk. Dette er så virkeligt som det kan blive.
Det betyder enormt meget for mig og derfor virker det alligevel på samme tid nærmest uvirkeligt.
Jeg tør næsten ikke glæde mig for meget – for tænk nu – tænk nu det hele bare er en drøm eller der sker noget, så det ikke sker alligevel.
Det er derfor jeg har en masse tanker og samtidig ihærdigt prøver at dulme dem ned for at beskytte mig.
Jeg kan godt forstå, hvis andre ikke kan sætte sig ind i mit tankemylder. Jeg er ikke vant til meget, men snarere vant til lidt og tager til takke med det som er, fordi det er min virkelighed.
En safaritur til Afrika er større end noget andet for mig. Jeg skal nive mig selv i armen, fordi jeg denne gang ikke sidder og lytter til en kollega eller veninde og dennes kommende Afrikatur. Nej! Denne gang er det mig - som et lille barn - der glædeligt fortæller både kolleger og veninder om min kommende Afrikatur. Denne gang er det mig!!
Det bedste ved det hele er følelsen af næstekærligheden. Den har jeg mærket fra alle i mit netværk. Ønsket om at jeg får den største rejseoplevelse i livet. De ved nemlig godt, hvor stort det er for mig.
AFRIKA – HERE I COME!!”
Jeg glæder mig
Jeg kigger ud ad vinduet. En tåre har samlet sig i øjenkrogen. Bliver rørt og glad over det jeg lige har læst.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ”hjem” til Karen Blixen Camp med efterfølgende badeferie på Chale Island – et sted jeg har til gode at opleve. Mest af alt glæder jeg mig dog til at opleve min rejsepartners glæde og begejstring over alle de fantastiske oplevelser, der ligger forude. Jeg er sikker på, at det bliver hendes livs eventyr.
Vi er allerede godt på vej og efter 5½ timer i luften, er vi nu under indflyvning til Doha. Planmæssig landing og heldigvis kørte flyet denne gang helt ind og parkerede ved en gate.
Lufthavnen i Doha er kæmpestor og travl døgnet rundt. Vi kørte med bus ud til det næste fly og på den 15 minutter lange tur, går det for alvor op for én, hvor stor lufthavnen er og hvor mange byggeprojekter, der er gang i.
Vi fik hvilet men kun i begrænset omfang sovet rigtigt på turen mod Nairobi, hvor vi landede om morgenen. Vi var derfor lettere groggy, da vi forlod flyet og begav os mod immigrationsservice og bagageudlevering. Gensynet med bagagen og mødet med Steven, der stod udenfor ankomsthallen med Africa Tours skiltet og ventede på os virkede dog opkvikkende og vi var klar til vores udflugtsdag i Nairobi.
Udflugtsdag
Vi besluttede at starte i Giraffe Center, inden der kom for mange mennesker. En ganske sjov oplevelse med fodring af Rothschild giraffer i øjenhøjde. Fra centeret er der en smuk udsigt til Giraffe Manor, hvor en overnatning koster knap 1100 USD per person i delt dobbeltværelse, men så har man også mulighed for at få selskab under morgenmaden, når en giraf nysgerrigt stikker sit hoved ind igennem det åbne vindue.
Derfra kørte vi til Sheldricks elefantbørnehjem, hvor der er åbent for besøgende mellem kl. 11 og 12. Vi mødte først en 9 måneder gammel næsehornsunge, hvorefter en gruppe på 12 mindre elefantunger kom løbende for at få deres sutteflaske med mælk. Ungerne er alle blevet reddet i naturen efter at have mistet deres mødre og målet er at de på et tidspunkt - når de er klar til det - skal tilbage til naturen. Med årene er der genudsat mange i Tsavo nationalparken, hvor de nu lever sammen med andre vilde elefanter.
Senere kom en anden gruppe på 15 lidt større unger frem til indhegningen. Indhegning og indhegning. Det er kun en snor som adskiller elefantungerne fra de gæster, der er kommet for at se og høre om elefanterne.
Udover de store flasker med mælk er et større mudderhul med mulighed for et bad en klar topscorer blandt elefanterne.
Vi begyndte at føle sulten, så vi tog en frokostpause på den nyrenoverede Coffee Garden restaurant.
Fik et bord i den smukke have omgivet af eksotiske blomstrende buske og træer. Den overdådige buffet fik tænderne til at løbe i vand, så den fik besøg flere gange.
Efter en god times tid forlod vi mætte og glade restauranten for at køre de få hundrede meter hen til Karen Blixen Farm (museum) for at høre om Karen Blixens liv i Kenya og få en rundvisning på museet.
Som førstegangsbesøgende i Kenya er det næsten et ”must” at besøge museet og gå rundt mellem nogle af Karen Blixens originale ejendele. Desværre har jeg flere gange oplevet at rundviseren har en tendens til at jabbe historien af – det bliver lidt upersonligt, når man føler at det bare er en ”plade” rundviseren sætter på. Det var også tilfældet denne eftermiddag. Måske skulle jeg skrive til museet?
Vi startede i haven, så derefter huset og køkkenet, inden vi sluttede af ved en kopi af nogle maskiner fra kaffefabrikken.
En lang og begivenhedsrig dag med spænding, mange indtryk og en fremmed kultur sluttede i restaurant Hattons Lounge på Karen Blixen Coffee Garden and Cottages, hvor vi havde en enkelt overnatning.
Omgivelserne er absolut smukke og maden både velsmagende, smukt anrettet og i rigelige portioner. Vi gik ikke sultne i seng – men tidligt.
På vej mod savannen
Vi var veludhvilede da vi efter et dejligt morgenmåltid satte os i bilen og kørte den relativt korte strækning til den lokale Wilson Airport for at flyve til savannen med Mombasa Air. En times tid senere – efter et enkelt stop undervejs – landede vi efter en times tid på Mara North airstrip, hvor vores chauffør ventede på os.
Efter nogle få hundrede meter stoppede bilen i skyggen under et akacietræ med udsigt til en gruppe eland antiloper, der gik og græssede og et par topier, der ligeledes havde søgt skygge. Her fik vi en introduktion til de næste dages ”program”. Vi mødte mange forskellige dyr på vej mod Karen Blixen Camp, blandt andet en flok løver der lå og sov under nogle buske.
Min rejsepartner var tydeligvis både imponeret over de mange dyr og benovet over, hvor tæt vi kom på…
Fortsættes…
