Karen Blixen Camp har en vidunderlig beliggenhed direkte ned til Mara-floden i Mara North Conservancy, der ligger i sammenhæng med og umiddelbart nord for selve de verdensberømte Masai Mara National Reserve i Kenya samt Serengeti National Park i Tanzania. Den vidunderlige og yderst komfortable camp er altså det perfekte udgangspunkt for en safari i smukke Kenya.
Safarikørsel på campen foregår i åbne firehjulstrukne biler, der er masser af dyr på den omkringliggende savanne, og med ophold i luksustelte med udsigt til floden, så en rejse til Karen Blixen Camp garant for en oplevelsesrig safari.
Deltag på én af rejserne herunder, hvor der er flere muligheder for en kombineret safari og badeferie ved det Indiske Ocean på Kenyakysten, Zanzibar eller Seychellerne. Du kan også få skræddersyet et rejseoplæg helt efter dine egne ønsker, eller deltage i en grupperejse på vores safarirejser med dansk rejseleder, hvoraf enkelte har ophold på Karen Blixen Camp inkluderet.
Læs mere om Karen Blixen Camp i Kenya
Rejser under temaet »Karen Blixen Camp«
Karen Blixen Camp i Kenya er en af vores mest populære safaricamps overhovedet. I Masai Maras og Serengetis økosystem ligger det privatejede reservat Mara North Conservancy, og det er netop her campen ligger. Med Mara floden brusende forbi lige foran, er du på Karen Blixen Camp garanteret et safariophold udover det sædvanlige. Fra campens 22 luksustelte er der udsigt ned til den livgivende flod. Både på den private terrasse foran teltet og på campens dejlige fællesområde kan du læne dig tilbage og nyde synet af de mange dyr, der søger til floden for at slukke tørsten. Campen er indrettet, så tankerne ledes tilbage til dengang, da safaribegrebet startede, men der er ikke gået på kompromis med hverken komfort eller faciliteter.
På safari ved Karen Blixen Camp vil der vente dig storslåede safarioplevelser. At Mara North Conservancy er et privatejet reservat, skaber rigtigt mange fordele for safarigæsterne. Der er flere restriktioner for, hvor meget der må blive bygget, hvilket betyder, at naturen er mere uforstyrret, og dyrene har mere plads at bevæge sig omkring på. Samtidig er der langt færre safariturister end i mange andre parker og reservater, så du kan køre langt i Mara North, før du møder en anden safaribil.
På en safari fra Karen Blixen Camp kører I ud i åbne firhjulstrækkere med en dygtig og erfaren lokal chauffør. Chaufførerne på Karen Blixen Camp får stor ros af vores gæster, hvilket ikke mindst skyldes deres evne til at spotte dyrene på savannen – og til at fortælle om dem. Derudover giver deres kendskab til dyrenes adfærd en enorm tryghed for vores gæster.
I Mara North finder du de fleste af de dyr, som vores gæster drømmer om at møde, når de rejser på safari. Du kan bl.a. få lov til at opleve de legendariske Big Five. The Big Five er de fem dyr, som datidens storvildtjægere anså for at være sværest at nedlægge. The Big Five består af løve, elefant, leopard, næsehorn og bøffel. Især de store kattedyr som løver og leoparder, og også den lynhurtige gepard, er stærkt repræsenteret i Mara North. Derudover vil du også kunne opleve både giraffer, zebraer, flodheste, vortesvin, hyæner og mange, mange flere, hvortil skal lægges et fantastisk rigt og varieret fugleliv.
På en safari i Mara North kan du fra juli til oktober desuden være heldig at opleve The Great Migration, også kendt som den store gnu- og zebravandring. Mange kender migration fra forskellige TV-udsendelser og dokumentarer, og det er et imponerende syn, når den store flok på op mod halvanden million gnuer og en kvart million zebraer vandrer afsted i deres søgen efter vand og føde. Migration er en årlig vandring de mange dyr foretager fra Serengeti i Tanzania til Masai Mara i Kenya. Når vandringen når til Kenya, er det især krydsningen af Mara-floden, der fanger manges opmærksomhed. Her venter de mange gnuer i spænding på, at den første vover sig ud i den stærke strøm, hvor store krokodiller ligger forventningsfuldt og venter på dem. Det er et dramatisk og barskt fænomen at få lov til at være vidne til på en oplevelsesrig safari.
Udover den klassiske safari i åbne firhjulstrækkere, har du også mulighed for at komme tæt på Mara Norths natur på andre måder. Du kan komme på en uforglemmelig https://www.africatours.dk/find+rejse/det+oestlige+afrika/kenya/tilkoeb+luftballon+over+savannen, hvor du ved solopgang svæver hen over savannen og ser dyrenes færden i de tidlige morgentimer. Turen afsluttes med en champagnebrunch midt på savannen. Du kan også tage ud på en vandresafari med en dygtig ranger, hvor I vil følge i dyrenes fodspor og se, om I kan komme tæt på nogle af savannens planteædere, samt høre om nogle af de mange spændende planter og smådyr, som nemt glemmes under safarikørslerne.
Eller hvad med at blande de store naturoplevelser med den luksus som Karen Blixen Camp har at byde på? Det kan f.eks. være med en massage eller skønhedsbehandling fra campens dygtige wellness-hold i dit eget telt med udsigt til Mara floden. Du kan også planlægge en bush-dinner og/eller bush-breakfast, hvor I kører ud til et særligt sted på savannen, for at nyde en dejlig middag eller et skønt morgenmåltid tilberedt af en af campens dygtige kokke. Middagen indtages i de smukke omgivelser i selskab med den betagende solnedgang og den overvældende afrikanske stjernehimmel, mens morgenmaden serveres i det smukke morgenlys kort efter solopgang.