Karen Blixen Camp
Fremme ved campen fik vi den sædvanlige hjertevarme velkomst og en fugtig klud til lige at friske ansigt og hænder. Med et koldt glas juice i hånden gik vi ud og satte os i skyggen af et træ foran restauranten og kiggede på livet i og ved floden. Flodheste, giraffer, eland antiloper, impalaer, elefanter, zebramangust, egyptiske gæs og vortesvin ”underholdt” os, mens vi fik en intro til campen.
Derefter indtog vi vores frokost, inden vi blev ledsaget til teltet med vores bagage. Jeg satte mig i en stol på terrassen foran teltet og kiggede ud over floden. Vandets rislen lød som sød musik i mine ører og et enkelt grynt eller to fra flodhestene fuldendte følelsen af afrikansk idyl. Her på denne camp omgivet af fantastiske mennesker føler jeg mig virkelig hjemme.
Første gamedrive
Da vi gik mod receptionen for at køre ud på turens første rigtige game drive, trak sorte skyer sammen i horisonten. Temperaturen faldt og det blæste lidt mere. Da vi kørte ud, begyndte det også at rumle i det fjerne. Vi nåede dog at holde et stykke tid og kigge på en masse giraffer, inden det begyndte at regne.
Vi besluttede at opsøge formiddagens løvegruppe og da vi kom frem, lå de stadig og sov, men de havde flyttet sig ud i det åbne, så vi nu kunne se dem endnu bedre. Én af løverne løftede hovedet lidt og kiggede dovent i retning af vores bil, inden den besluttede sig for at sove videre. Vi blev holdende et stykke tid og nød den fred og ro, der omgav os. Regnen stoppede igen og da mørket faldt på, besluttede vi at returnere til campen. På vej hjemad mødte vi en sjakal med en lille unge.
Tilbage i campen satte vi os foran pejsen med et glas vin for at vende dagens oplevelser, inden vi gik til bords for at vælge dagens sidste måltid. Under middagen måtte vi lige et smut ud på græsplænen og kigge på de flodheste, der gik og græssede på den anden side af snoren.
Da vi nåede tilbage til vores telt ledsaget af en vagt, havde en masse frøer gang i en koncert. Kvækkende frøer, flodens rislende vand og grynt fra flodhestene. En dejlig afslutning på vores første dag på savannen.
Tidligt op
Safari er lig med tidligt op. Ud og opleve mens dyrene er aktive. Ud og se savannen vågne ved de første varmende solstråler.
Vi blev vækket klokken 05:30. Det havde været en kølig nat for duggen lå tungt på græsset, da vi kom ud af teltet til det første spæde morgenlys og fuglenes sang. Havde fået en god nats søvn. Løvernes brøl hørtes i det fjerne, da vi lagde os til at sove og det første vi hørte efter morgenvækningens ”Hello- hello” var en hyæne der hylede. Der er mange lyde, når man sover i telt.
Det var en god morgen på savannen. Masser af dyr, blandt andet nogle hyæner der var i gang med de sidste rester af et bytte, mens andre lå og slog mave. Desuden en ung hanløve der havde slæbt sit bytte – en gnu – ind i skyggen af en busk, hvor han nu også selv lå og slappede af.
På vores vej til at finde et sted at spise den medbragte morgenmad, kom vi forbi en strudserede med 14 æg. De lå i en lille fordybning, så de var ellers nemme at overse.
Morgenmaden blev indtaget på kanten af et vandhul, hvor to flodheste lå og stirrede på os. En hammerhovedfugl besluttede sig for at flyve lidt længere væk, mens nogle viber nysgerrigt fulgte med, da vi satte vores lille bord og taburetterne op. Specielt to halvstore unger kom helt tæt på og viste ingen tegn på frygt. Senere kom en afrikansk skovstork og nogle egyptiske gæs og bidrog til ”underholdningen”.
Det var et rigtig idyllisk sted og vi holdt lige så meget øje med flodhestene, som de holdt øje med os.
Resten af formiddagen brugte vi på elefanter. I et lille skovområde fik vi øje på to elefanter, der lå og sov og ude i det åbne landskab fandt vi en større elefantflok med to små meget legesyge unger. Chaufføren slukkede for bilens motor og så sad vi bare i stilhed og nød synet af disse gigantiske kæmper. På et tidspunkt var vores bil stort set omringet af elefanterne, som også lige skulle have fat i de små akacietræer og smage på de græstotter, som var tæt på bilen.
Tilbage på campen
Sidst på formiddagen kørte vi retur til campen for at slappe af og spise frokost. Alle flodhestene lå og sov i en stor bunke på den modsatte flodbred. Da vi satte os til bords for at spise frokost, lå de der stadig. Så rejste én af dem sig og luntede langsomt ned i floden. Det blev startskuddet til at resten af flokken også rejste sig og under stor tumult og med store plask løb de alle ud i vandet. Et øjeblik senere åndede alt igen fred, ro og fordragelighed.
Er der noget skønnere end at lægge sig på en solseng ved en swimmingpool, lukke øjnene og slå mave efter en god frokost. Vi syntes det ikke, så det blev en fast ”tradition” de følgende safaridage. Det galt jo om at være klar til eftermiddagens game drive.
Ved 16-tiden sad vi igen klar i safaribilen til at køre ud og få flere oplevelser. En gruppe elefanter var i gang med at ”plukke” og spise nogle små akacietræer af typen ”whistling acacia”. Selv de helt små unger havde lært sig teknikken. Snablen rundt om det lille træ og så et lille koket spark med foden så rødderne slap. Med snablen blev denne delikatesse så ført op til munden.
Når elefanterne fjerner en masse af de små træer, forhindrer de at savannen springer i skov. Blandt andet derfor kaldes elefanten også for savannens arkitekt.
Ved 18.30-tiden da tusmørket begyndte at tage over fik vi at vide, at det var tid at køre hjemad. Med dagens mange oplevelser in mente var det egentlig okay. Det viste sig imidlertid, at der var arrangeret sundowner surprise for os og 6 andre gæster. Solnedgangen blev nydt med drinks, snacks i form af samosa, pizza, grillspyd og kyllingelår samt chips til varmen fra det tændte bål. Hvor heldig har man lov at være?
Mere safarikørsel
De næste dage var i princippet bygget over samme skabelon. Tidligt op, game drive, morgenmad med ud på savannen, frokost og afslapning i campen, gamedrive og hjem til campen for hygge, middag og tidligt til ro.
Når jeg skriver i princippet, er det fordi vi havde sat én hel dag af til game drive i Masai Mara National Reserve, hvor vi startede med at flyve i luftballon efterfulgt af champagne brunch. På vores safarikørsel i parken så vi Big5 på én og samme dag blandt andet sort næsehorn med unge, ligesom vi fik set en masse gnuer krydse et mindre vandløb. Der var derfor ikke nogen dramaer med store nilkrokodiller, som jeg har oplevet ved andre lejligheder.
Til gengæld så vi i Mara North en gruppe elefanter, der krydsede floden. Her var vandstanden noget højere og på de mindre elefanter, kunne vi kun lige se snablen oven vande under krydsningen. Vandstandens højde kunne tydeligt aflæses på de voksne elefanter, for når de igen kom på land, kunne man se de våde områder på elefanten som meget mørke.
En anden dag havde vi en længere stund sammen med nogle løver med små unger på henholdsvis 1 og 3 måneder. Efter nogen tid kom de ud af et buskads og tumlede lidt rundt blandt nogle voksne hunner, der lå og sov.
Desuden var vi én af dagene på nature walk. Dvs. vi forlod campen til fods med vores guide og en vagt. Her blev vi meget klogere dels på hvilke planter masaierne bruger og til hvad, dels fik vi set en masse små insekter og blomster, som man ikke ser, når man sidder i bilen. Efter et par timer til fods – undervejs nysgerrigt overvåget af giraffer – nåede vi frem til en formidabel udsigt, hvor der var dækket op til bushbreakfast. Vores tjener og en kok stod klar til at stille vores sult og tørst.
De store dyr – elefant, giraf, bøffel og flodhest – er relativt lette at spotte og de ses hyppigt, men af og til har naturen også overraskelser at byde på. En aften var vi f.eks. heldige at få øje på en hvidhalet mangust. Under kørsel spottede jeg desuden en hare, som sad og trykkede sig i en lille fordybning ved siden af hjulsporet vi kørte i.
Fra savanne til badestrand
Specielt som første gangs safarirejsende kan det være en god ide at fordøje alle indtrykkene fra savannen med lidt afslappende badeferie. Vi havde indlagt nogle dage på eller måske snarere ud for Kenyakysten, idet vi havde booket ophold på Chale Island.
Vi fløj ud til kysten – desværre var der skyet omkring Kilimanjaro på den ca. 2 timer lange flyvning – og efter en god ½ times kørsel sydpå, steg vi ombord i båden, der skulle sejle os de 600 meter ud til øen Chale Island.
Palmer, hvidt sand så fint som pulver og et azurblåt Indisk Ocean med smukke solnedgange er de optimale betingelser for bearbejdning af de mange indtryk. Vi dasede ved swimmingpoolen eller ved stranden, og hvem kan modstå at hoppe i bølgen blå, når vandet er 26 grader? Solen var skarp, så vi huskede både solcreme og at være i skyggen.
Efter 5 overnatninger med total afslapning, satte vi os til rette på træsæderne og så kørte vi med traktoren over til fastlandet – lavvande – hvor en chauffør ventede på at køre os til Mombasa lufthavn for hjemrejse via Nairobi og Doha.
En måneds tid efter hjemkomst, stillede jeg min medrejsende spørgsmålet ”Hvordan var det at være på safari?”
Efterskrift
”En så intens rejse med en overflod af oplevelser og indtryk kan være svær at rumme alene. Man kan ikke bare gå fra 100 til 0 og det har derfor været vigtigt for mig at få fortalt så mange som muligt om min rejse. For hver gang jeg fortalte om hvor fantastisk en rejse det var for mig, så oplevede jeg dele af det hele igen.
Den følelse som rejsen gav mig imens jeg var afsted, noget af den blusser op igen, når jeg fortæller andre om rejsen og de oplever også min begejstring og glæde. Noget som forhåbentlig kan smitte af og give andre lyst, motivation og mod til at opleve det samme som mig.
Bedste råd jeg kan give, er at skrive dagbog. Det kan lyde gammeldags, men det har hjulpet mig til at fastholde og overskue alle de dejlige minder”.
