”Vi ankom til Paris med en minimal forsinkelse, men omdirigeringen i sidste øjeblik til en anden gate gjorde, at ingen rigtig var klar til at modtage flyet ved den nye gate. Vi måtte derfor væbne os med tålmodighed, inden det blev muligt at forlade flyet. Forsinkelsen åd en pæn bid af den time og 20 minutter, som vi havde til flyskifte. Vi blev nødt til at droppe kaffen og den friskbagte croissant.”
”Vi kom ombord til tiden, men desværre har vi siddet og ventet på at forplejningen også kom ombord. Der skal dog mere til at slå os ud. NU triller vi ud af startbanen og er på vej. Nej, så alligevel ikke. Kaptajnen har lige annonceret over højtaleren, at vi på grund af tekniske problemer vender tilbage til gaten og afventer teknikere.
To timer senere. Teknikerne er færdige og vi har fået tanket på ny. Nu er det lige før vi letter. Måske skal vi tage over Amsterdam næste gang?”
”Kl. 16:30 forsvandt solen ned bag skydækket og vi er stadig 2.800 km eller ca. 3 timers flyvning fra Nairobi. Lige under os ligger den Nubiske ørken.”
”Vi indhentede lidt af forsinkelsen undervejs. Landede kl. 21:40 og fik klaret diverse kontroller, visum m.m. uden problemer. Kufferterne dukkede også planmæssigt op på rullebåndet. Derefter scanning af håndbagagen og så ud af ankomsthallen til de mange ventende chauffører. Fik hurtigt øje på det velkendte Africa Tours logo. En god afslutning på en lang rejsedag.”
Oplevelser i Nairobi
”Vi stod som aftalt klar i receptionen, da vores chauffør kom og hentede os. Dagens første stop var David Sheldrick Center. På vej derud så vi en større gruppe bavianer, som sad i græsrabatten. Ellers var det de mange gående og de mange motorcykeltaxier samt planteskolerne langs vejen, der prægede bybilledet.”
”De små elefantunger kommer helt tæt på publikum, og det er tilladt at røre dem, hvis de kommer hen til snoren. Nogle gange sker det lige efter et støv- eller mudderbad.”
”Nogle af de lidt større unger kan selv holde den store sutteflaske med mælk med snablen. Det ser lidt sjovt ud.”
”Da vi kom tilbage til hotellet, satte vi os ud i haven og bestilte en drink. Enkelte børn legede i swimmingpoolen. Da solen lidt senere forsvandt, blev det køligt ved poolen, så vi tog vores glas og rykkede indendørs. Ingen grund til at risikere myggestik.”
”Vores chauffør spurgte, om vi var interesseret i at komme forbi en souvenirbutik. Vi havde først sagt nej, men ombestemte os. Bare et kort stop!
Da vi kom derhen, viste det sig, at der både var en butik og et arbejdende træskærerværksted. Var ude bagved og se noget af processen. Forvandling af træblok til afrikansk dyr. Dernæst tilbage til butikken. Mange flotte ting. Ikke bare dyr men også masker, stoftryk og diverse med perler, i metal etc. Der forhandles om priserne. Jeg er elendig til det, så det er min søns opgave. Jeg kom hjem med en vellignende giraf og til en god pris.”
”Denne gang fløj vi ud til savannen. Det tog en lille times tid, så vi sparede lige 5- 6 timers kørsel. I tilgift fik vi set både Great Rift Valley og savannen fra luften, idet der kun var enkelte spredte skyer på himmelen. Denne gang spottede vi dog hverken elefanter eller giraffer fra luften.”
Ude på savannen
”Der er mange dyreunger denne gang. Zebra, gnu, antiloper. Det har ikke regnet i lang tid, så græsset er kort. På vej hjemad fik vi øje på en Thomson gazelle med unge. Måske kun et par timer gammel. Vi kørte hen imod dem. De løb lidt længere væk. Pludselig forsvandt ungen i græsset. Da vi kom tættere på, kunne vi se, hvordan den lå og trykkede sig helt flad mod jorden. Lignede at den spillede død. Det er den taktik de bruger, for at undgå at rovdyrene får øje på dem.”
”Fik øje på en hanløve, der lå og hvilede mellem nogle buske. Når man holder der i den åbne bil og betragter løven fra 3- 4 meters afstand, føler man sig ret lille men samtidig meget privilegeret at få lov til at opleve dyrenes konge på så tæt hold.”
”Vi kørte rundt om buskene og omme på den anden side - oppe på en jordforhøjning - lå en hunløve og legede med et laset stykke stof. Vi lavede lidt sjov med, hvem det mon kunne tilhøre? Så dukkede én, to, tre unger frem fra buskadset og legede både med hinanden og med hunløven. Det var vildt fascinerende at overvære, så vi blev holdende en rum tid.
Derfra kørte vi ud for at spotte leopard. Det lykkedes ikke. Til gengæld fandt vi en enlig hanløve mellem nogle buske i et område, hvor også en større bøffelflok gik og græssede. Vi holdt dér et stykke tid, men det kom ikke til en konfrontation, mens vi var der.”
”Det øsregnede igen i dag, men det er hårdt tiltrængt. Det er første gang i næsten 4 måneder, at det har regnet. Køerne dør af sult og udmattelse. Vandstanden i Mara floden er lav. Græsset er spist helt ned. Sidste gang vi var her, var det næsten en meter højt. Hvilken forskel!”
”Det småregner, da jeg stikker hovedet ud af teltet. Faktisk har det regnet det meste af natten. Kigger på mit ur. Den er 04:15. I dag er der ballonflyvning på programmet. Vejen er ikke den bedste, forruden dugger og vinduesviskeren er ikke til megen nytte. Da det går stærkest, kan speedometernålen lige knibe sig op på 40 km/t. Møder kun en enkelt bil og en motorcykel undervejs.
Fremme ved mødestedet bliver der serveret kaffe og te. I baggrunden arbejdes der på højtryk på at fylde ballonen med varm luft. Finregnen er stoppet. Næsten ingen vind rører sig. Vi er i alt 10, der skal se det hele lidt fra oven i dag. I horisonten skimtes det første morgenlys.
Ballonen er tøjret til en lastbil for at den ikke skal stikke af. I dag er risikoen dog minimal. En almindelig ballon stiger til vejrs. Vindretningen skal tjekkes. Prøveballonen stiger stort set lodret op. Så hopper vi ombord, vi er klar.
Ballonen stiger stille op - nogle få meter. Kurven går lige netop fri af et trådhegn, så sættes ballonen ned igen.
En ny prøveballon sendes op. Startpositionen korrigeres. Denne gang lykkes det. Vi flyver rundt over Mara floden - ikke langt omkring på grund af den svage vind – men vi får dog set en del dyr. Flyver lavt over flodhestene i floden og senere højt over savannen. Højest oppe ca. 6300 fod (2000 meter). Fantastisk view over Masai Mara.
Efter en times tid lander vi igen. Meget tæt på landsbyen, så mange børn kommer for at se på. Skipper sætter kurven stille og roligt ned på jorden på grund af den svage vind og alle står op under landingen.”
”Vi er nået til årets sidste dag. Eftermiddagen skal bruges på at spotte leopard. En mor med to små unger holder til i et klippefuldt område. Kiggede og kiggede. Højt og lavt. Nogle sagde at de kunne se de to små unger gennem løvet på en busk højt oppe ad bjergsiden. Moren kunne ingen få øje på. Vi kørte lidt rundt og ledte videre. Vendte så tilbage. Minsandten. Dér højt oppe på en klippeblok lå moren nu og slappede af. Endelig lykkedes det. Vi blev holdende i lang tid.
Lyset blev svagere. Tid til at returnere til campen.
Farten blev skruet op. Vi gjorde dog lige et stop undervejs. Karen Blixen Camp havde arrangeret sundowner med fri bar, lækre snacks og bål for sine gæster ude på savannen. En skøn variant af en nytårsaften.”
”Dagen startede med 4 løvinder og ni unger. Der blev spist, leget og drukket vand. Meget fascinerende sceneri. Derfra kørte vi hen til et område, hvor leoparder holder til. I dag havde vi ikke heldet med os. End ikke en hvid halespids i en busk. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke var en leopard. Den kan meget vel have ligget bag en busk og kigget på os. Det er det fascinerende ved at være på gamedrive. Man ved aldrig, hvad naturen tilbyder én.”
Ud til Kenyakysten
”Det lille fly nærmede sig Kenyakysten. Under os dukkede flere og flere palmer op. Forude kunne vi skimte både den hvide sandstrand og det blå hav. Det skal blive dejligt bare at dase ovenpå de mange oplevelser på savannen.”
”Var jeg ikke helt vågen før, blev jeg det, da jeg svingede benene ud over sengekanten og satte venstre fod på gulvet. ”Av for hel….”, røg det ud af min mund. Der gik flere pile op igennem benet. Jeg kiggede ned. Mit ben var endnu mere rødt end i går. Håber at det antibiotika, som lægen gav mig i går mod betændelsen i benet (efter insektstik/bid), snart begynder at virke.”
”Da vi var ombord og havde fundet en siddeplads, blev der skruet op for farten. Speedbåden nærmest dansede hen over de små bølger og vandet bagude blev pisket til skum. Den høje fart gjorde at jeg måtte tage min cap af, så den ikke fløj over bord.
Da vi nåede frem, blev udstyret gjort klar. Så lød det første plump, et mere og endnu ét til alle var kommet i vandet. Nedenunder ventede koralrevet og de mange farvestrålende fisk på de dykkende. Jeg blev på båden og hvilede mit ben, mens jeg nød solen og bådens vuggende bevægelser på det Indiske Ocean.”
”Det mest spændende var mødet med nogle kæmpeskildpadder, der lå i skyggen af et træ og kedede sig. De begyndte i hvert fald at røre på sig og strække hals, da vi talte til dem. Vi aede dem forsigtigt på halsskindet og tilbød dem nogle af de blade, der lå omkring dem på jorden. De spiste af bladene og så meget fornøjede ud.
Et par ansatte kom hen til os. ”Hvad har I gjort? Vi har aldrig set skildpadderne så aktive.” ”Vi har bare snakket til dem”, svarede vi.
Hvorfor skulle en kæmpeskildpadde, da ikke nyde lidt opmærksomhed og omsorg?
Ved siden af var der blot et skilt, hvor der stod ”Don’t sit on the turtles”.
Sådan et skilt burde være overflødigt!”
Hjemad
”Tid til hjemrejse. Tog toget fra Mombasa tilbage til Nairobi. Specielt den gode times tid det tog at køre gennem Tsavo nationalpark var en oplevelse. Vi så giraffer, zebraer, elefanter, kuduer og impalaer samt blandt andet storke. Over længere stræk løb den nye jernbane parallelt med den gamle, som blev bygget af den britiske kolonimagt tilbage i årene 1895- 1899.”
I næste måned skal vi en tur til Tanzania. Jeg håber du er frisk på at tage med.
