Somalisa Camp i Hwange
Efter at have pakket ud gik vi til fællesområdet og satte os i en liggestol med en kold drink og kiggede på vandhullet 20- 30 meter fra campen, hvor der stod en enkelt elefant og drak vand. Havde besluttet bare at slappe af i campen ovenpå den lange rejse i stedet for at tage på eftermiddags gamedrive. Da de andre gæster var ude at køre, var der en dejlig fred og ro.
Et par elefanter mere kom til og de kom helt tæt på terrassen, hvor vi sad. Fantastisk oplevelse. Så sniger safarifeberen sig for alvor ind under huden, og de små hår på armene rejser sig.
Tog en sidste slurk af min drink og besluttede at gå tilbage til teltet. På vejen derhen fik jeg øje på en større gruppe elefanter, på den anden side af campen, som så ud til at have kurs mod vandhullet. Besluttede mig derfor for at skynde mig tilbage til træterrassen, hvor jeg havde siddet. Det viste sig at være en klog beslutning, for kort efter dukkede gruppen jeg havde set op. I alt 18 elefanter kom gående til vandhullet og de fleste af dem kom hen til kanten af terrassen og drak af en lille pool. Ubeskriveligt øjeblik. Så føler man sig ikke bare meget lille, men også både særdeles ydmyg og privilegeret.
Da vi senere sad ved bålet og ventede på middagen, skete det til lyden af kvækkende frøer og efter en velsmagende treretters middag under den stjernebeklædte aftenhimmel, var det 4 trætte og meget glade danskere der krøb til køjs bag myggenettet.
Gamedrive i Hwange
Efter en god nats søvn blev vi vækket kl. 05.00 med varm te, kaffe og et muntert ”Good morning”. I fællesområdet var der dækket op med diverse lækkerier - morgenmadsprodukter, pølse, ost, marmelade og frisk frugt. En kok stod og ristede brød over et bål. I horisonten sås de første røde nuancer af solopgangen. Hvilken herlig start på dagen.
Formiddagens game drive bød på en masse forskellige fugle, flere grupper af elefanter, en større flok kuduer og 3 ca. et år gamle løveunger. Det hele krydret med en strække ben pause med dampende varm kaffe og te samt lækre snacks.
Hen ad formiddagen havde solen fået godt fat, så tilbage i campen lige inden frokost ville vi gå til teltene og skifte til shorts og færre trøjer, men det forhindrede en stor hanelefant, som spadserede rundt mellem teltene og spiste. Vi prøvede ad to omgange, men måtte opgive og vente til efter frokost, hvor elefanten så i mellemtiden var gået videre. Til gengæld var det en stor oplevelse at møde denne gigant på klos hold.
Eftermiddagens game drive bød både på kendte dyr og nye her i Hwange i form af stenbuk, zabelantiloper og roan antiloper. Tilbage i lejren og efter et dejligt udendørs brusebad med udsigt til himmelens mange lysende stjerner, blev vi taget med ud til bush dinner med lækker mad indtaget i skæret fra det knitrende bål.
Den følgende dag var vi på heldags gamedrive med medbragt frokost og små lækre snacks til både en formiddags- og en eftermiddags pause. Det betød at vi kunne nå meget længere rundt, ligesom vi i flere omgange kom ud af bilen.
Elsker at være ude af bilen. Man oplever lyde, dufte og detaljer på en helt anden måde, end når man sidder i bilen. Når man så samtidig har en meget vidende guide med, bliver man klogere på naturen og det går for alvor op for én - eller rettere det bekræftes - hvor forunderlig naturen er.
De mange elefanter vi mødte den dag, optrådte både med mudderbad og vandsprøjt. En perfekt sidste dag blandt Hwanges mange forskellige dyr og fugle.
På vej mod Matobo
Efter endnu en tidlig morgenmad og elefanter ved vandhullet, var det tid at tage afsked med denne eksklusive camp og dens fantastiske personale. På vej tilbage mod gaten mødte vi løveungerne og deres mødre, som vi kom helt tæt på. Desuden så vi 3 leopardskildpadder – en stor og to mindre. De var på vej over vejen, men heldigvis var vores guide meget opmærksom. Ved den første kom vi ud af bilen, så vi kunne se nærmere på dette sælsomme dyr.
Fremme ved gaten sagde vi farvel til vores fortræffelige guide Dixon og goddag til vores chauffør Peace, som skulle køre os de næste 250 km videre sydpå til Matobo Hills NP. En lidt utaknemmelig opgave på en meget hullet vej. Igen måtte vi køre slalom og zig-zagge mellem vejens mange huller.
I Bulawayo – Zimbabwes andenstørste by - var det tid til at tanke brændstof og det lykkedes da også til sidst at finde en tankstation, der havde noget at sælge. Ude af Bulawayo begyndte landskabet for alvor at skifte karakter. Store, afrundede, markante klippeformationer prydede det grønne landskab.
Det var midt på eftermiddagen, da Peace drejede til venstre væk fra den hullede vej. Vi var nået frem til vores destination Amalinda Lodge.
Grusvejen snoede sig frem mod lodgen og det sidste stykke frem mod receptionen kørte vi på store afrundede klippeflader. Utroligt fascinerende.
Vi fik sagt pænt tak og farvel til vores chauffør, der havde den lidet misundelsesværdige opgave, at køre de næsten 500 km retur til Victoria Falls Town samme dag.
Amalinda Lodge
Efter en fin velkomst med en kølig drink og information om stedet, blev vi ledsaget til vores værelse. Det vil sige vi gik ikke ind i et værelse, vi gik ind i et ”slot”. Ubeskriveligt og vanvittigt. Selv de bedste fotos retfærdiggør ikke oplevelsen af at komme ind i denne rustikke indkvartering, hvor de rå klippevægge udgør en del af væggene i både værelser, fællesområder og i lodgens køkken. Toilet og brusebad bygget ind i klipperne. Kæmpestort værelse. Wow, wow, wow.
Da vi lige havde pakket ud og skiftet til en lidt lettere beklædning, gik vi til poolen for at sunde os og slappe af. Igen wow, hvilken magisk udsigt til et fantastisk landskab. Det gælder virkelig om at nyde dette enestående sted, hvor vi har 3 nætter.
Matobo Hills NP
Hver dag startede med lækker morgenmad og en formidabel udsigt fra spiseområdet oppe på klippevæggen. Flere gange kneb jeg mig selv i armen, drømmer jeg eller er jeg vågen?
Under opholdet på Amalinda deltog vi i forskellige aktiviteter. Den første dag var vi med på en nature walk, hvor vi fik en masse spændende info om både vegetationen og dyrelivet.
Besøgte næste dag Cecil John Rhodes gravsted ”View to the world”. Et spændende område og en meget spændende historie. Var også forbi klippeformationen ”Mother and child”. I øvrigt var der flere af klippeformationerne, som fra forskellige vinkler lignede skulpturer.
Én af dagene var vi på gamedrive med walking safari, hvor vi så 5 forskellige næsehorn. Først en enlig han, dernæst en mor med unge og endelig to hanner.
Det indgyder en vis respekt, når man ude i bushen står kun 10 meter fra et næsehorn – uden hegn omkring.
Endelig kørte vi ud for at se på ”rock art”. Igen havde vi følgeskab af en knald dygtig guide, som på inspirerende vis fortalte om maleriernes historie. Der var en god ½ times vandring i stejlt terræn op til hulen, vi skulle besøge, men undervejs havde vi lejlighed til at kigge bagud og beundre de fantastiske udsigter og landskaber, der omgav os. Fremme ved klippehulen så vi så de mange tusind år gamle malerier af dyr og mennesker. Meget spændende.
Alle dage sluttede med lækre snacks og drinks ved poolen, som havde den mest formidable udsigt til de omkringliggende landskaber, inden vi satte os til bords og nød kokkens tryllerier.
Mod Bulawayo
Det var blevet tid til afsked med Matobo Hills og Amalinda lodge. Efter morgenmaden gik jeg for sidste gang ned til poolen for at nyde udsigten, lyset og luften samt indprente mig stemningen. Den spidsmus, der nysgerrigt havde vimset omkring i området de foregående dage, var ingen steder at se, men jeg sagde nu alligevel et ”farvel”. Måske sad den i en sprække og lyttede med.
For sidste gang rullede vi ned over den store afrundede klippeblok foran receptionen og ned mod den hullede vej tilbage mod Bulawayo. Vi tog en afstikker ud til Khami Ruins, hvor vi gik en tur og fik historien om disse forhistoriske bygningsværker, inden vi satte kurs mod vores sidste indkvartering Travellers Guest House.
En hyggelig og fredfyldt indkvartering, hvor vi kunne slappe af og begynde at fordøje turens mange store indtryk. Dagen efter var en mandag, og en hård arbejdsdag ventede os, nemlig 24 timers hjemrejse til Danmark via Johannesburg og Paris.
Alt gik planmæssigt – ingen nævneværdig turbulens – men en lang og trættende hjemrejse. Undervejs lukkede jeg øjnene og tænkte tilbage på de mange oplevelser – godt at jeg har skrevet dagbog, som hjælper mig med at holde styr på de mange indtryk.
Afrunding
Jeg kan stadig ikke rigtig forstå, at netop jeg var den heldige vinder af dette 10 dages ophold i Zimbabwe. Vi havde en fantastisk rejse med uforglemmelige oplevelser og mødte mange undervejs, som vi skylder tak for at have bidraget til minderige dage. Efter alle rejser – også denne – sender jeg en venlig og taknemmelig tanke til alle de servicemindede, venlige og meget vidende mennesker vi har mødt undervejs og som stolte viser deres land frem.
Vi har fået lyst til at smage meget mere på Zimbabwe. Jeg blev igen bekræftet i, at landene i Afrika kan noget meget forskelligt og alle rummer store oplevelser.
Indkvarteringerne var af meget høj standard – ja nærmest sublime. Jeg er ikke sikker på at pengene rækker til selv at booke et ophold, men så findes der så mange andre skønne indkvarteringer.
På gensyn Zimbabwe.
