Jeg har vundet…
Sad og kiggede ud over vandet på Chale Island ud for Kenyakysten og nød den smukke solnedgang. I den klare aftenluft kunne jeg svagt ane konturerne af nogle bjerge – i det fjerne inde på fastlandet. Tjeneren kom med de drinks, min rejsepartner havde bestilt. Vi skålede ovenpå en række fantastiske oplevelser med dyrelivet i Greater Masai Mara. Nu stod den på afslapning og fordøjelse af de mange indtryk.
Tog telefonen frem for at sende et solnedgangsbillede til min søn. I min indbakke lå en mail med titlen ”Zimbabwe safari winner”. Kunne ikke tro mine egne øjne, kiggede først over på tjeneren, som var travlt optaget, derefter på min rejsepartner: ”Hvad er der i denne drink?” Hun lignede et stort spørgsmålstegn. ”Hvad mener du?” ”Jeg har vundet en rejse til Zimbabwe.”
Min søn fik både et billede af solnedgangen og en mail om mit lodtrækningsheld.
Sank lige spyttet og læste mailen igen: “Dear Finn, I am so pleased to let you know that – should you wish to accept it – you are the lucky reader, who has won the safari prize!”
Et 10 dages ophold i Zimbabwe for 4 personer med det meste betalt, det syntes jeg var svært at sige nej til, selvom jeg selv skulle stå for blandt andet flybilletter.
Det var kvartalsmagasinet ”Travel Africa”, som i anledning af deres 25-års jubilæum havde udloddet denne præmie blandt deres mange læsere – og ja, så var jeg den heldige.
Kan i øvrigt varmt anbefale magasinet til enhver der interesserer sig for Afrika.
Hjemme igen fra Kenya gik jeg i gang med forberedelserne. Min søn var selvskreven deltager og derudover inviterede jeg min bror og min søns kæreste med. Min søn og jeg selv havde trods mange rejser til Afrika kun snuset til Zimbabwe tidligere, idet vi på rundrejsen ”Botswana Adventure” også havde et par dage i Victoria Falls Town, som vi brugte på at se vandfaldet fra jorden og fra helikopter. Vi havde desuden været på cykeltur med guide rundt i byen og min søn havde prøvet et bungy jump.
Denne Zimbabwe safari var derfor en oplagt mulighed for at få set nærmere på et land, som stod på listen over steder, vi gerne ville tilbage til.
Magasinet ”Travel Africa” satte os i kontakt med firmaet Africa Travel Tours i Zimbabwe, som hjalp os med at tilrettelægge turen, supplere med ekstra aktiviteter og svare på vores mange spørgsmål.
Afgang
Det var med stor spænding vi drog mod lufthavnen i København og påbegyndte den lange rejse mod Victoria Falls. Via Paris til Johannesburg i Sydafrika og derfra videre til Victoria Falls i Zimbabwe. En rejse på næsten 24 timer. Vejret i Danmark var koldt, vådt og gråt, da de mange hjul på Airbus A220-300 med kurs mod Paris slap startbanens asfalt.
Natflyvningen fra Paris til Johannesburg var oplagt til et hvil, så vi kunne være friske ved ankomsten til Sydafrika, men det satte kraftig turbulens effektivt en stopper for. Næsten 5 timers flyvning ned over det nordlige og vestlige Afrika, hvor det føltes som kørte vi på en meget hullet afrikansk jordvej, forhindrede både mig og adskillige andre i at få lukket et øje. Flyet dansede afsted fra side til side og op og ned. Først et sted over Angola med knap to timers flyvning til Johannesburg, lagde piloten flyet ind på en roligere kurs.
Nede på jorden igen blev vi mødt af både varme og solskin. Af med trøjen og på med solbrillerne. Godt at jeg lagde mit overtøj i indtjekket bagage.
En times tid efter landing var både paskontrol og security overstået. Tre ud af fire fik uden dikkedarer et transitstempel i passet, mens den fjerde både skulle have taget foto og fingeraftryk for at få sit transitstempel.
Nu er vi klar til sidste etape – den relativt korte flyvning - frem mod de store oplevelser i Zimbabwe.
Victoria Falls
Efter landing blev vi lykkeligt genforenet med vores bagage.
Vores chauffør stod klar i ankomsthallen og snart var kursen sat mod vores indkvartering for de næste tre nætter – Vic Falls Safari Lodge. Hvilken fantastisk udsigt ud over busk savanne. Marabustorke i træerne og impalaer ved vandhullet, var det syn der mødte os, da vi slog dørene op til balkonen på værelse 10 og 11. Satte os ned og nød synet. Ved vandhullet dukkede både ibis, egyptiske gæs og perlehøns op. I det fjerne fik min søn øje på et par elefanter.
Brugte eftermiddagen på ren afslapning, hvor vi bare nød de fantastiske omgivelser og den hjertelige service.
Middagen indtog vi i restauranten, hvor vi sad med udsigt til den smukkeste solnedgang og lod smagsløgene fornøje med fantastisk velsmagende mad.
Efter en god nats søvn slog vi dørene op til balkonen. Lys, lyde og en enestående udsigt til landskabet og et større antal giraffer der gik rundt og nippede til de grønne blade med deres lange tunger. Hvilken pragtfuld start på dagen. Meget bedre end en håndfuld vitaminpiller. Gik hen og spiste dejlig morgenmad for at gøre os helt klar til en dag med overskriften ”Victoria Falls”.
På vej til en guidet gåtur i VicFalls Rainforest kørte vi forbi et næsten 1200 år gammelt baobabtræ med en imponerende omkreds af 27 meter.
Masser af vand i vandfaldet, masser af vandperler i luften og masser af larm fra ”Røgen der tordner” (Mosi oa Tunya). Intet mindre end imponerende og forståeligt at det er på Unesco’s verdensarvliste.
Fulgte stien ud til udsigtspunktet tættest på Zambia og på den gamle bro bygget i 1904-05. Gik derfra hele vejen retur langs vandfaldet hen til udsigtspunkt 1, hvor der står en kæmpe statue af Dr. Livingstone.
Derfra til frokost på Look out Cafe, hvorfra man både har et kig til broen ved Victoria Falls og disen i luften over faldet. Sad ved et bord på balkonen, hvor man bogstaveligt talt svæver ude over den dybe kløft, hvor Zambezi floden løber på bunden. Ud over den lækre mad og den imponerende udsigt, havde vi underholdning af turister, der deltog i aktiviteter som zip-line, swinging fox etc.
Efter frokost gik turen videre til en helikopter tur over Zambezi floden og vandfaldet. Uforglemmelig oplevelse at se det hele fra oven inklusive de smukkeste regnbuer. Fløj hen over vandfaldene flere gange, så vi fik set det fra alle vinkler. På vej tilbage mod landing, fik vi også lige set nogle flodheste og en elefant fra luften.
Gribbe og sejltur på Zambezi river
Næste morgen stod vi igen op til en mageløs udsigt med giraffer og dejlig morgenmad. Vi tilbragte formiddagen med afslapning ved swimmingpoolen, mens en større gruppe elefanter kom forbi vandhullet, både for at stille tørsten og lege med vand, inden vi deltog i ”Gribbe fodring”.
Ved en række plancher fortalte en guide historien om gribbens betydning for økosystemet og hvorfor den er truet i naturen. Derefter gik vi ned til foderpladsen, hvor vi så gribbene blive fodret og fik yderligere forklaringer om de forskellige arter af gribbe. Imponerende at se de mange fugle kaste sig over kødet. Enkelte marabustorke havde også valgt at deltage denne søndag. Fra bænkene under det skærmene soltag kunne vi iagttage de store fugles landinger og starter. Det gav mindelser om en stor Airbus, der skal have sin tunge krop og de mange hjul op fra startbanen.
Efter denne gode oplevelse kørte vi ind til den lille lokale restaurant Mama Africa, som serverer autentisk afrikansk mad. Maden har simret i timevis ude i køkkenet og kødet er så mørt at det smelter på tungen.
En restaurant vi besøgte på vores første tur til Victoria Falls og absolut en anbefalelsesværdig oplevelse, hvis du kommer på de kanter.
Her fik jeg også lejlighed til at hilse på mr. Lovemore – direktøren for Africa Travel Tours - som på eksemplarisk vis tog sig af hele logistikken omkring vores tur, booking af ekstra aktiviteter og sørgede for transfer fra lodge til lodge. Alt fungerede upåklageligt.
Dagen sluttede på Zambezi floden, hvor vi var på dinner cruise. En aktivitet som vi havde fået anbefalet. I ca. 3 timer sejlede vi rundt på floden blandt fugle og flodheste. Undervejs blev der serveret både drinks, snacks og en treretters menu. Absolut en stor oplevelse både i forhold til naturen, maden og stemningen. En anbefaling som jeg ikke vil tøve med at give videre.
Mod Hwange
Efter en tredje og sidste nat på VicFalls Safari Lodge var det blevet tid til at pakke og sige farvel og tak for denne gang. Foran os lå ca. 200 km’s kørsel sydpå mod Hwange NP. Chaufføren havde advaret os og han havde helt ret. Vejen var rimelig dårlig.
Heldigvis var der ikke meget trafik denne søndag, så vi kunne køre slalom udenom de værste huller, ligesom vi havde mulighed for undervejs at køre i den forkerte side af vejen, når den var bedre end vores egen.
Ved hovedgaten til Hwange nationalpark blev vi samlet op af en chauffør/guide fra vores næste indkvartering. Han stod klar med en fugtig klud, en drink og en lunch box. Dejligt at blive frisket op efter den lange køretur fra Victoria Falls.
En times tid senere var vi klar til afgang, passerede gaten til Hwange nationalpark og kørte mod vores næste indkvartering Somalisa Camp.
Det blev ét langt gamedrive frem mod campen, hvor vi blandt andet så en del af de ca. 55.000 elefanter, som parken er kendt for.
Undervejs var der endog en stor hanelefant, som forsøgte sig med en form for vejblokade. Vi ventede respektfuldt på, at den besluttede sig for at gå videre ind i noget højt græs, hvor den fortsatte med at stille sin sult.
Fremme ved campen – med kun syv telte - blev vi budt velkommen med sang, en fugtig klud og en kølig drink. Vi havde nu glemt alt om den gratis afrikanske massage på de ujævne asfaltveje.
Vi fik en god introduktion til campen, som er uden hegn omkring. Blandt andet blev det understreget, at det ikke var tilladt at opbevare mad i teltene. Vi blev herefter fulgt til vores telte for de næste tre nætter.
Elsker at sove i telt i Afrika, lydene, duftene og spændingen om, hvem der mon kommer på besøg i lejren. Nogle løver havde fx nogle dage forinden søgt skygge under træterrassen foran det telt, hvor min søn og hans kæreste skulle bo.
Flot udsigt fra teltets terrasse med både bord, stole og en hængekøje. Luksuriøs indkvartering med både brusebad, karbad og udendørs bruser.
Fortsættes…
