Infrastrukturen i Afrika er meget varieret afhængig af hvor på kontinentet man er. Den omfatter fly, tog, både og biler. Transport i bil svinger fra underlag af rigtig god asfalt til jord, græs, grus eller noget helt femte. Hos Africa Tours er transportformen på din rejse valgt ud fra, hvad der er mest optimalt i forhold til afstande, der skal tilbagelægges, underlag, områder og ikke mindst komfort og tid. Dertil naturligvis pris.
Herunder kan du se en video om forskellige transportformer samt læse en beskrivelse af de forskellige transportformer Africa Tours benytter på vores rejser i Afrika.
Safari-minibusser
Minibusser bruges stort ikke på safariture længere, idet de er erstattet af 4x4 landcruisere, f.eks. i Kenya. På enkelte rejsemål kan de stadig opleves. Taget i minibussen kan løftes op, så du har mulighed for at stå op f.eks. når du skal filme eller tage billeder under safarikørslen.
Firehjulstrukne safaribiler
Mange steder i Afrika er det normalt at køre i firehjulstrækkere, f.eks. på safarirejser i Tanzania, i Sydafrika, i Uganda og nu også i Kenya.
Der er oftest plads til otte personer i bilen, men på vores rundrejser benytter vi maksimum seks af pladserne. Der er vinduesplads til alle og taget kan løftes op, så der er mulighed for at filme og tage billeder undervejs.
At køre på safari i en firehjulstrukken safaribil gør, at du som rejsende kan komme frem i langt de fleste områder på safarien. Nogle steder er det tilmed et krav at køre i firehjulstrukne biler, f.eks. ved besøg i Ngorongoro krateret i Tanzania.
Hos Africa Tours benytter vi 4*4 på alle vore rundrejser med dansk rejseleder og på alle private safaris.
Bemærk:
Der findes forskellige typer af firehjulstrukne biler. På rundture bruges f.eks. 4*4 med vinduesplads og mulighed for at løfte taget, på safarikørsler i f.eks. Karen Blixen Camp i Kenya anvendes åbne biler med tag og i f.eks. Sydafrika anvendes 4*4 uden tag på safarikørslerne.
Bor du på en privat lodge eller i en privat camp, f.eks. Karen Blixen Camp, er de åbne firehjulstrukne biler tilknyttet selve lodgen/ campen. De åbne firehjulstrukne biler bruges på mange private camps i Afrika.
Overlandtrucks
På vores rundrejser i det sydlige Afrika benytter vi ofte overlandtrucks, der stort set kan komme frem overalt. Bilerne benyttes blandt andet på vores campingsafarier i f.eks. Botswana og Namibia. Ved denne rejseform medbringes campens udstyr, telte med mere under transporten fra område til område. Bilerne har indbygget køle- og fryseskab. I forbindelse med denne transportform er det muligt at få opladet batterier til kamera, video med mere ved bilens batteri.
Fly
For at spare tid, men også for at se det hele lidt fra luften, er der i flere lande mulighed for at flyve til og fra de forskellige safariområder og reservater. Ofte er det mindre fly, der benyttes, hvilket betyder at der flyves i en højde, der gør det muligt at se landskabet under en. Når man flyver i mindre fly, skal man være opmærksom på, at der ofte er en bagagebegrænsning per person. Ønskes ekstra bagage, skal der afregnes direkte til piloten. En eventuel bagagebegrænsning vil stå anført i tilbuddet eller i dag-dag programmet.
Tog
I 2017 åbnede Madaraka EXpress, som gør det muligt at tage toget mellem Nairobi og Mombasa i Kenya. Der er både et hurtigtog og et tog med stop undervejs. I det sydlige Afrika er der ligeledes mulighed for at lade transport med tog indgå i din safarirejse.