Tilmelding
Bestilling/ indtegning af en rejse er en aftale mellem den rejsende og Vild Med Danmark. Aftalen er dog først gældende efter indbetaling til Vild Med Danmark. Indbetaling sker ved indtegning på en rejse og via hjemmesiden (Dankort, Visa-Dankort eller Mobilepay.)
Rejserne gennemføres ved et minimumsantal tilmeldte. Minimumsantal er noteret på den enkelte rejse. Er minimumsantallet ikke opfyldt for at kunne gennemføre rejsen, kontakter Vild Med Danmark samtlige rejsende per e-mail.
Følgende er gældende gennemførelse af rejsen:
Vandreture og andre endagsture uden overnatninger:
Endelig besked (om eventuel ikke-gennemførelse) senest 5 dage før planlagt startdato.
Rundrejser, og andre arrangementer inkl. overnatning (er):
Endelig besked (om eventuel ikke-gennemførelse) senest 14 dage før planlagt startdato.
Betaling
Rejsens samlede pris betales samtidigt med bestilling af rejsen via link på hjemmesiden. Betalingen registreres med det samme og der fremsendes – via mail – en bekræftelse / kvittering for modtagelse af betalingen.
Ved betaling bekræfter rejsedeltageren samtidigt at have accepteret priser og vilkår for rejsen som nævnt i programmet.
Ændring af bestilling
Efter tilmelding (indbetaling) kan rejsen ikke ændres uden omkostninger.
Endagsture, herunder vandreture og fototure, (uden overnatning inkl.) kan ændres efter nedenstående regler:
Ændring til ny dato eller andet navn for deltagelse kan, frem til syv hverdage før arrangementsdato, ske for kr. 75,- per person.
Ændring til ny dato eller andet navn for deltagelse kan, seks – to hverdage før arrangementsdato, ske for kr. 125,- per person.
Ændring hverdagen før eller på dagen anses som annullering af deltagelse og beløbet er fortabt.
Ændring af deltagelse kan ikke foretages i weekend eller på helligdage, hvor kontoret er lukket.
Arrangementer inklusive overnatning, eller ikke nævnte arrangementer under endagsture, koster et ekspeditionsgebyr på kr. 200,- per person i forhold til ændring på tilmeldingen, f.eks. navn, rejsedato eller til anden rejse, dertil de til enhver tid gældende ændringsgebyrer fra andre leverandører tilknyttet rejsen.
Afbestilling
Ved afbestilling af rejsen – uden afbestillingsforsikring – gælder følgende:
Dage før afrejse % af rejsens pris tabt
45 dage eller mere 50% af rejsens pris
44 - 10 dage 80 % af rejsens pris
Mindre end 9 dage Hele rejsens pris tabt
Er der tegnet afbestillingsforsikring via Gouda Rejseforsikring/Vild Med Danmark refunderes det af Gouda Rejseforsikring oplyste beløb.
Er der tegnet afbestillingsforsikring via et andet selskab end Vild Med Danmark, er ovenstående regler gældende, og man skal som rejsende selv indhente oplysninger om regler for udbetaling m.m. hos pågældende selskab.
Hvis forholdene på rejsemålet indenfor et tidsrum af 14 dage før afrejsen er af en sådan karakter, at der vil være nærliggende fare for rejsedeltagerens liv eller førlighed dvs. krigshandlinger og naturkatastrofer, refunderes rejsens samlede pris. Det vil dog være en betingelse, at danske myndigheder (Sundhedsmyndighederne) direkte fraråder rejse til det pågældende område. Dette gælder dog ikke, såfremt rejsedeltageren ved indgåelsen af aftalen var bekendt med forholdene, eller de var alment kendt.
Vejret
Vejret i Danmark er omskifteligt, og på alle ture er der under punktet ”praktiske råd” noteret en anbefalet påklædning. Alle ture gennemføres som udgangspunkt, også i tilfælde af regnvejr. Regnvejr, eller en vejrudsigt med udsigt til regnvejr, er ikke gyldig som annulleringsgrund og berettiger ikke til tilbagebetaling af indbetaling. En tur gennemføres ikke i storm, orkan eller udsigt til lignende. Såfremt der i en nærtforestående vejrudsigt (der indenfor to-tre dage til afvikling af en tur) varsles storm, orkan og lignende, kontaktes alle gæster aktivt af Vild Med Danmark med mulighed for ombytning til anden tur eller tilbagebetaling.
Rejsens pris
Rejsens pris omfatter, med mindre andet er anført i dagsprogram, transport t/r inkl. alle skatter og afgifter på reservationstidspunktet, et ønsket antal nætter i valgte værelsestype på valgte indkvarteringssteder. Afgift til lovpligtig rejsegarantifond er kun gældende, såfremt rejsen opfylder pakkerejseloven. Måltider er inkluderet med mindre andet står anført i beskrivelsen af rejsen.
Konkursforsikring
Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2010 ændret Lov om Pakkerejser, hvorved det er muligt at tegne en konkursforsikring på kr. 20 pr. person ved køb af flybillet uden landarrangement i øvrigt, eller ved køb af et lejekøretøj uden yderligere rejsearrangementer. Konkursforsikringen sikrer den rejsende økonomisk i tilfælde af selskabets konkurs.
Udeblivelse o.l.
Vild Med Danmark kan ikke afkræves godtgørelser for udeblivelser eller ubenyttede ydelser.
Indfinder rejsedeltageren sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller hjemrejsen, eller kan deltageren ikke tiltræde eller fuldføre rejsen pga. manglende rejsedokumenter, har Vild Med Danmark ret til at beregne sig den totale pris for rejsen. Hvis deltageren udebliver eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse.
Overdragelse af rejsen
Rejsen kan ikke overdrages til en anden person uden kontakt til Vild Med Danmark. Der opkræves et ændringsgebyr på kr. 200,- per ændring (og gæst) samt de til enhver tid gældende annulleringsgebyrer ved involverede samarbejdspartnere.
Vild Med Danmark gennemfører i medfør af pakkerejseloven rejserne i henhold til program og prisliste.
Men er dog ansvarsfri for mangler, ændringer og aflysninger pga. force majeure eller force majeure- lignende hændelser, dvs. hændelser, som Vild Med Danmark ved aftalens indgåelse ikke har haft mulighed for at forudse, afbøde eller afværge, (f.eks. aftalebrud, overenskomststridige strejker m.m.)
Vild Med Danmark optræder alene som agent for de benyttede samarbejdspartnere og ansvaret for mangler, person- og tingsskader er begrænset til det erstatningsansvar, vores leverandører har i henhold til dansk lovgivning.
Vild Med Danmark er ansvarlig for den i ordrebekræftelsen bekræftede rejse. Konstaterer den rejsende mangler undervejs eller på rejsemålet, skal den rejsende STRAKS underrette Vild Med Danmark, hotel og transportør, således at Vild Med Danmark får mulighed for at afhjælpe manglen indenfor rimelig tid. Underretter de rejsende ikke straks Vild Med Danmark om evt. mangler, BORTFALDER evt. krav i denne forbindelse.
Såfremt afhjælpning foretages indenfor rimelig tid og uden væsentlig ulempe for den rejsende, kan erstatningskrav ikke gøres gældende over for Vild Med Danmark. Såfremt en mangel først meddeles efter hjemkomst, tabes retten til at gøre indsigelse. Et krav kan kun gøres gældende, såfremt den rejsende har skriftlig bekræftelse på, at der er gjort opmærksom på mangler overfor Vild Med Danmark, hotel, transportør etc. En evt. reklamation skal forelægges Vild Med Danmark senest 30 dage efter hjemkomst. I modsat fald tabes retten til at gøre indsigelse. Vild Med Danmark er ansvarlig for mangler, med mindre manglen skyldes uvedkommende tredjemand. Manglen skyldes udefra kommende omstændigheder, som Vild Med Danmark eller medarbejdere ved Vild Med Danmark ikke med passende omhyggelighed kunne have forudset ved bestillingen. Manglen kan henføres til force majeure eller force majeure-lignende forhold.
Rejsedokumenter
Det er gæstens eget ansvar, at de ved tilmeldingen oplyste for- og efternavne på deltagerne er korrekte og i overensstemmelse med alle for- og efternavne i deltagernes pas.
Ved modtagelse af dokumenter etc., er det den rejsendes ansvar at kontrollere, at de fra Vild Med Danmark bekræftede ydelser og betingelser herfor er i overensstemmelse med det bestilte.
Man er som gæst forpligtet til at være tilstede på aftalte mødetidspunkt og til tiden. Oplysning omkring mødested- og tidspunkt er altid noteret i dag-dag program og/ eller på bekræftelsen. Overholdes aftalte fremmøde ikke til tiden, er det for den rejsendes egen omkostning at nå frem til destinationen/bus/selskabet. Er dette ikke muligt, er rejsen – og dens værdi – tabt.
Reklamationer omkring rejsen
Eventuelle klager over mangler ved rejsen skal rettes til Vild Med Danmark, rejselederen eller turens chauffør med henblik på udbedring på stedet. Hvis der ikke reklameres på stedet, fortabes retten til senere at gøre krav om mangler. Hvis fejlen ikke har kunnet rettes på rejsemålet, skal klage fremsættes skriftligt til Vild Med Danmark senest 30 dage efter rejsens afslutning. Såfremt parterne ikke kan nå til enighed, kan sagen indsendes til Pakkerejse-Ankenævnet, hvis afgørelse Vild Med Danmark er forpligtet til at følge. Alternativt kan sagen anlægges ved en domstol eller ved voldgift i Danmark.
Programændringer/-aflysninger
Vild Med Danmark forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer af transportmidler, tidsplaner og hoteller/overnatning. Ændringerne vil blive meldt til rejsedeltageren hurtigst muligt.
Hvis kunden herefter ikke ønsker at deltage i rejsen, vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt, men yderligere krav kan ikke gøres gældende. Bemærk ændringer i rejsetider og ruter berettiger ikke til nogen form for kompensation.
Ændringer i afgangs- og ankomsttider
Efter indtegning på rejsen kan der en gang imellem forekomme ændringer i afgangs- og ankomsttider. Såfremt der opstår ændringer som medfører andet tidspunkt for møde-/ starttidspunkt meddeles dette hurtigst muligt til gæsten.
Øvrige betingelser
Rejserne gennemføres efter de af Danmarks Rejsebureau Forening og Forbrugerrådets vedtagne betingelser for deltagelse i pakkerejser, som udleveres på forlangende. Der tages forbehold for trykfejl og ændringer af prisen som følge af ændrede indkøbsforhold.brugerrådets vedtagne betingelser for deltagelse i pakkerejser, som udleveres på forlangende. Der tages forbehold for trykfejl og ændringer af prisen som følge af ændrede indkøbsforhold.
Tvister
Kan eventuel reklamation ikke løses i mindelighed, kan kunden indbringe klagen til Pakkerejse-ankenævnet, Røjelskær 11, 3. 2840 Holte.
Lovvalg og værneting
Ethvert krav overfor Vild Med Danmark behandles i henhold til dansk ret og processproget er dansk. Værneting er Sø- og Handelsretten i Danmark. Vild Med Danmark rejser er alle underlagt dansk ret i alle forhold og processproget er dansk.
Rejsegarantifonden
Vild med Danmark er en del af Safarigruppen ApS, og vi er registreret hos Rejsegarantifonden med medlemsnummer 2358.