Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Mandag - fredag kl. 10:00 - 14:00

Safari fra KBC (2)

Leopard i dag?
Blev vækket kl. 05. Har sovet fint med flodens brusen som sød underlægningsmusik til mine drømme. Kl. 06 afgang på game drive.

Igen i dag forsøger vi at spotte leoparden. Her nogle timer senere kan vi konstatere, at det heller ikke var på dagens første game drive at det lykkedes, men det blev alligevel en smuk dag på savannen. Bare det at køre rundt og forsøge at spotte leoparden giver spænding i kroppen og når det så foregår blandt en lang række af Afrikas ikoniske dyr, kan man ikke klage.

Landskabet er grønt, afvekslende og typisk savanne. Der er vandløb, åbne vidder med enlige akacietræer og mere lukket busksavanne. Første stop var en jordhule med hyæner. Der var voksne, halvstore unger med pletter og så de helt små, næsten sorte unger. Én af de plettede unger var meget nysgerrig og endte med at stå og tygge på én af bilens stænklapper.

Masser af zebraer, gnuer, giraffer, antiloper, gazeller, hyæner og vortesvin. Dertil et rigt fugleliv, elefanter og en større flok bøfler med kohejrer ved fødderne og oksehakkere på ryggen.

Da vi holdt stille ved bøflerne, oplevede vi igen i dag, hvordan en masse oksehakkere landede på bilens kanvastag. Man kunne tydeligt høre, når næbene som små trommestikker ramte kanvassen.

Guiden fandt et sted med udsigt til akacietræer og et lille vandløb, hvor vi kunne indtage vores medbragte morgenmad. Vi sad og nød det, spiste og snakkede ca. tre kvarter, inden vi pakkede sammen og kørte videre.

På vej hjemad mødte vi endnu en kæmpe bøffelflok, hvor nogle af dem var i gang med et mudderbad til beskyttelse af huden mod insekter. Hold nu op hvor det også sværmer med fluer omkring dem.

Leopard er blevet spottet…
”Hello”. Vækning kl. 05. Præcist som alle de øvrige dage. Noget af det første jeg hørte i dag udover ”Hello” og lyden af rindende vand i floden var gryntene fra flodhestene. Faktisk en meget hyggelig lyd.
Fuglene er endnu ikke begyndt at byde dagen velkommen. Spændende hvad dagen byder på.

Kort efter at vi var kørt ud, mødte vi en hanløve. Mon den har været inde i vores camp i nattens løb? Hvis den har puslet rundt uden for vores telt, har vi i hvert fald ikke hørt den. Fulgte den indtil den forsvandt ind imellem nogle buske. Kørte derefter videre for at spotte leopard. Det er ved at være sidste chance.
Vi var efterhånden kommet et godt stykke væk og havde ledt efter leopard flere steder både højt og lavt, da der indløb besked på radioen, om at en leopard var blevet spottet.
Vi vendte bilen og satte i fuld fart tilbage.

Da vi kom frem, gik der en ung han på jorden. Den fandt ret hurtigt en busk, hvor den satte sig i skyggen - dog fuldt synlig. Den sad og kiggede sig omkring, gabte, vaskede poter og lagde sig så for en kort stund ned.
Da den igen havde rejst sig og siddet lidt, besluttede den at gå videre. Heldigvis kom den i vores retning, så vi havde helt frit udsyn til denne flotte kat. Fulgte den med øjnene til den forsvandt i krattet.

Kørte derefter til floden, hvor vi spiste morgenmad med udsigt til giraffer og flodheste.
På hjemvejen så vi to grupper af elefanter. Den ene gruppe var i gang med at drikke og kaste mudder op på ryggen. Den anden gruppe stod i skyggen af et træ og spiste frugter.

Leopard og regn…
Da vi skulle køre ud om eftermiddagen regnede det moderat, så jeg fandt både paraply og regnjakke frem. Aftalte med guiden at han inden vi kørte ud skulle rulle ”gardinerne” i bageste del af bilen ned. Drog afsted for at se samme hanløve som i morges. Regnen blev kraftigere, så vi måtte stoppe og rulle begge sider ned. Fik en melding over radioen om hvor hanløven senest var set. Vi satte farten op. Vand og mudder sprøjtede ud til alle sider fra hjulene. Da vi kom frem, lå han frit synligt og gabte.
Som vi holdt dér, fik vi en ny melding over radioen. Leoparden fra i formiddags var igen blevet spottet. På ny blev farten sat op og heldigvis var den blevet spottet i åbent terræn.
De næste timer gik med at sidde i bilen og beundre denne smukke kat. Den gik lidt frem og tilbage. Sad, lå, vaskede sig og hvæssede kløer på en træstamme. Dagens lys blev svagere og til sidst gik den videre – igen tæt forbi vores bil.

Løven markerer sit territorium
Følte mig helt frisk, da jeg blev vækket kl. 05. Altid spændende hvilke oplevelser man slår øjnene op til. Hver dag med oplevelser på savannen er en gave. Kort efter vækningen lod flodhestene også høre fra sig. Kunne lige nå en kop varm te foran restauranten, mens dagens første lys langsomt brød frem.

Kort efter at vi havde forladt campen, fik vi øje på en større gruppe af hyæner, der fulgte efter tre hanløver. Det så nærmest ud, som om de skyggede løverne.
Løverne forsvandt ind i et buskads. Vi satsede og kørte om på den anden side. Ganske rigtigt så kom løverne ud foran bilen. Vi fulgte efter dem på afstand, og da de lagde sig ned for lidt afslapning, kunne vi sidde og betragte, hvor legesyge de var. Ud over at ligge og rulle rundt på ryggen gjorde de alt for at være så tætte som overhovedet muligt.

Da de igen rejste sig, gik to af løverne direkte henimod vores bil. Den ene gik hen foran bilen og fortsatte. Den anden gik bag om bilen, hvor den stoppede op. Jeg flyttede mig over i den anden side af bilen for at tage billeder, når den gik videre. ”Look out”, lød det nu fra chaufføren. Løven vendte ryggen til og sendte en byge af urin henad siden på bilen for at markere sit territorium. Jeg nåede lige akkurat at undgå at blive ramt. Derefter fortsatte løven og indhentede snart sin bror.

Vi kørte videre for at finde elefanter. Vi fandt en mindre gruppe på et fladt område, men flere var på vej ned fra skråningerne. Vi kørte lidt videre og fandt et egnet sted til vores morgenmad. Vi slog os ned på et bakkedrag med en enestående udsigt. Mens vi sad og nød livet, var der en elefant der nærmede sig. Guiden flyttede derfor bilen, så den skærmede os, hvis elefanten blev nysgerrig og kom for tæt på. Den fortsatte dog ned til det flade område.
Efter morgenmaden kørte vi ned til elefanterne og fik en fantastisk oplevelse. De voksne gik fredeligt og græssede, mens de små havde gang i leg og narrestreger.
På et tidspunkt kom elefanterne helt tæt på og vi sad musestille og nød disse prægtige dyr.

Formiddagen bød på en masse andre dyr og på både afrikansk massage og glatbanekørsel, når bilen dansede med glidende hjul hen over det fugtige og smattede underlag efter gårsdagens regn.

Efter de mange gode oplevelser returnerede vi til campen. Satte mig bare ned og nød roen ved floden. Spiste sen frokost og brugte resten af dagen på afslapning. De mange oplevelser og indtryk trætter, så dejligt bare lige at slappe af.
Da mørket faldt på, blev bålet tændt og jeg nød et glas vin inden middagen.

En bøffel mere på savannen
Følte mig veludhvilet, da jeg vågnede i morges. Nok ikke nogen dårlig ide med afslapning i går eftermiddags og at gå tidligt til ro.
Vagten kom til aftalt tid – på slaget. De første fugle begyndte på deres morgensang, som ledsagede os til receptionen, hvor vores guide holdt klar med bilen. Han var ved at sætte kassen med morgenmad ind bagi.

Ude på savannen gjorde vi stop ved en hyænehule, hvor ungerne var i fuld gang med at lege. De mindste blev der dog passet godt på, så de ikke kom for langt væk fra hulen.

Næste stop var en større bøffelflok, hvor vi sad næsten 1½ time, da der var gang i en fødsel. Moren gik utålmodigt frem og tilbage, mens der kom mere og mere ben til syne. Rundt omkring lå eller stod en masse andre bøfler og græssede eller tyggede drøv. Enkelte havde en kohejre på ryggen andre havde besøg af oksehakkere, der arbejdede flittigt på at rense pelsen, ørene og næsen for utøj. En større flok kohejrer havde slået sig ned på jorden, hvor de gik rundt imellem bøflerne og snuppede de insekter og andet spiseligt, som bøflernes græsning jagede op.

Så kom den lille nye kalv ud. Dumpede til jorden, hvor den lige lå og sundede sig, inden den forsøgte at komme på benene. På rystende, usikre ben kom den op at stå for straks efter at tumle bagover i græsset. Prøvede igen med samme resultat, men efter et par forsøg mere lykkedes det at komme på benene og blive der. Fascinerende så hurtigt de små nye er klar til at følge med de voksne, men det gælder jo i bogstavelig forstand også livet.

Under frokosten hjemme på campen var der fin ”underholdning” på den anden side af floden. I dag var der både impalaer og nogle giraffer. Desuden var der en flodhest, der kom op af vandet og en anden der skulle ned i vandet. Begge valgte at markere på nogle buske ved at lade den lille korte hale rotere, så der blev spredt afføring over et større område. Jeg har tidligere set det i vandet men aldrig på land, så der er stadig nye oplevelser, der kommer til.

Eftermiddagens game drive var usædvanlig stille. Nogle enkelte græsædere men hverken løver eller elefanter, som var det vi ledte efter. Kørte derfor hjem til det tændte bål og den ventende middag.
Lækker avocado/mangosalat til forret, møre velkrydrede ”chops” til hovedret og rabarber trifli til dessert. Så blev det heller ikke i dag, jeg gik sulten i seng.
Fortsættes… 

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Zopim Chat

__zlcmid - 1 år

Live chat widget sets the cookies to store the Zopim Live Chat ID used to identify a device across visits.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a, _sn_m, _sn_n - 1 år

(Ingen info)