Godt syn og smuk leopard
”Hello – good morning” lød det udenfor teltet præcis kl. 05:16. Var selv vågnet 5 minutter forinden, så jeg var hurtigt klar med mit svar ”Jambo – good morning”. Andre gange har jeg haft på fornemmelsen, at der er blevet kaldt flere gange, inden jeg vågner og sanser at svare.
De første fugle var så småt begyndt at varme stemmerne op, da vi gik fra teltet og op til restauranten for at få en kop varm te og en småkage inden dagens første safarikørsel.
Det blev en lang og begivenhedsrig morgensafari, som først bragte os hjem til campen kl. 13:30 til sen frokost.
Efter en smuk solopgang, hvor vi så savannen vågne med vortesvin, zebra, giraf, antiloper, gazeller, gnuer og hyæner, kørte vi hen til to hunløver og en hanløve, der lå med nattens bytte – en topi. Hanløven havde tydeligvis allerede spist sig mæt, den ene hunløve lå og slappede af, mens den anden hunløve var i fuld gang med at spise. Knogler blev knust. Sener og muskler flået fra hinanden, mens sjakaler sværmede omkring for at se deres snit til at hugge en luns af byttet.
Som vi holdt dér, fik vores chauffør øje på to hanløver, som kom gående i det fjerne. Vi andre kunne intet se hverken med det blotte øje eller ved hjælp af en kikkert. Vi besluttede at køre dem i møde og de VAR langt væk. Utroligt at han kunne få øje på dem.
De kom lige imod os og gik lige forbi vores bil, inden de forsvandt ind i nogle buske.
Vi fortsatte tilbage mod løverne med bytte, da vi lige pludselig fik øje på en leopard i et træ, hvor den havde slæbt en Thompson gazelle op. Vi holdt og kiggede lidt. Da der kom en del biler til, besluttede vi at køre videre og komme tilbage senere, når de andre biler var kørt igen.
Vi mødte endnu en hanløve og var tilskuere fra første parket, da den gav sig til at drikke ved et vandhul.
Vi fortsatte ud i det åbne landskab, hvor vi både mødte en del bøfler og en gruppe elefanter. Vores chauffør fandt den smukkeste udsigt til det varierede landskab, hvor vi indtog vores medbragte morgenmad. Efter således at have fyldt depoterne op, pakkede vi sammen og kørte tilbage mod leoparden.
De andre biler var væk og leoparden var kommet ned på jorden, hvor den var i gang med pelspleje. Herefter klatrede den igen op i træet, hvor den ad flere omgange flyttede rundt på sit bytte, inden den lagde sig til at sove. Enkelte biler kom forbi, men det meste af tiden havde vi oplevelsen helt for os selv.
Efter en rum tid sammen med den sovende leopard, besluttede vi at køre videre. Undervejs stoppede vi ved en kæmpe bøffelflok, der var ledsaget af både oksehakkere og kohejrer. Nogle oksehakkere benyttede sig af lejligheden til at sidde ovenpå vores biltag. Vi kunne tydeligt høre, hvordan de hoppede rundt deroppe. De hoppede dog af igen, da vi fortsatte hjemad mod campen og den ventende frokost.
Næsehorn
Eftermiddagen brugte vi på en længere køretur til et andet conservancy, hvor vi skulle besøge to næsehorn, der bevogtes døgnet rundt af bevæbnede rangere. Sammen med en guide gik vi ind i et område med buske og lige pludselig fik vi øje på næsehornene, der gik fredeligt og græssede. Guiden tog hele tiden bestik af situationen og vejledte os i, hvor vi skulle gå og stå i forhold til den retning næsehornene gik i.
En utrolig fascinerende, berigende og samtidig rørende oplevelse at være så tæt på som ned til tre meter fra disse næsten forhistoriske kæmper, som er udrydningstruede på grund af krybskytteri. Her gik de fredeligt og græssede intetanende om de trusler, der omgiver dem, hvis ikke bevogtningen af rangere med skarpladte våben stod på døgnet rundt. Trist, trist.
Mere leopard
Det er søndag. Vi er dog tidligt ude af fjerene, men hvad betyder det, når man har sovet godt til den beroligende baggrundsmusik i form af den rindende flod.
Vi har aftalt at tage tidligt afsted og køre tilbage til leoparden fra i går. Måske er den stadig i området og måske kan vi nå frem, inden der kommer alt for mange andre biler ud på savannen.
Vi fik nogle få glimt af en smuk solopgang, inden den orangerøde kugle blev opslugt af skyerne. En gruppe elefanter sås som silhuetter mod horisonten. Topier, gnuer og zebraer var i fuld gang med at græsse.
Da vi kom frem, lå leoparden på nogle klipper og kiggede udover landskabet. Der var kun kommet to andre biler, så vi fik et fint kig til leoparden. Bag os var der også aktivitet. Oppe i træet var den 10 måneder gamle leopardunge i fuld gang med at spise af byttet. Den asede og masede en rum tid og skiftede position flere gange. Til sidst besluttede den at flytte byttet til et andet sted i træet. Det var som om den døde Thompson gazelle havde fået nyt liv. I hvert fald var det ikke bare lige at flytte den. Til sidst tabte ungen byttet ned på jorden. ”Hov – hvad skete der lige dér?”, syntes den at tænke. Efter et par minutter kravlede den ned fra træet og løb over til sin mor, for derefter at forsvinde bag nogle klipper.
Lidt efter rejste moderen sig og gik over for at hente byttet. Det skulle ikke falde i kløerne på fx hyæner. På vejen tilbage kom hun lige forbi vores bil og efter et par korte pauser – for at få pusten – forsvandt hun med byttet bag nogle klipper i baggrunden.
På mine mange ture er det første gang, at jeg både har været så tæt på denne verdensmester i gemmeleg og i så lang tid.
Geparder
Fra én kat til en anden. To gepardbrødre var det næste vi rendte ind i, da vi forlod leoparderne. De to geparder slentrede ubekymret gennem det halvhøje græs. Ind imellem tog de et kortvarigt hvil i græsset, inden de fortsatte deres vandring. Uanfægtet gik de lige forbi vores bil. Man må sige, at man kommer tæt på.
Geparderne fortsatte og vi begyndte at køre hjemad. Vi slog lige et smut forbi et område med nogle buske og en grøft. De to leoparder lå i buskadset og moren var i gang med at spise. Vi kunne ikke se hende – kun ungen – men vi kunne høre de knasende lyde af knogle, der blev tygget i stykker.
Nysgerrige hyæner
Eftermiddagen havde vi valgt primært at bruge på giraffer og Thompson gazeller. Specielt de sidste kan godt blive lidt oversete, når man løber ind i de store katte og elefanterne.
Giraffer fik vi set i alle størrelser. Masaigiraffer. Dertil en del Thompson gazeller og så løb vi ind i en masse hyæner. Vi kom forbi deres hule og så derfor både de helt små unger, som er sorte, de halvstore unger, der har fået pletter og de voksne.
Specielt hyæne ungerne er utroligt nysgerrige, og de vover sig tit helt hen til bilen for at kigge nærmere på de besøgende.
Som mørket faldt på, skulle vi prøve at finde de nataktive dyr, men det blev en kort fornøjelse. Vi fandt en løvegruppe, der var ved at vågne op, men kort efter satte regnen ind, så vi besluttede ret hurtigt at køre hjem.
Der var nu ingen tvivl om, at det stadig havde været en fantastisk dag, hvor oplevelserne endnu engang havde stået i kø.
Løver på jagt
Har sovet som en sten i nat. Følte at jeg var meget langt væk, da der var vækning kl. 5. Gad vide hvor mange gange han har kaldt?
Nå op og i tøjet kom jeg.
Denne morgen og formiddag bød på hele to jagter.
Løverne lå spredt i terrænet. Nogle frit fremme i græsset, andre inde i noget buskads. I et mindre, mudret vandhul, får vi øje på en flodhest. Den beslutter sig for at gå op, formentlig for at søge tilbage til floden efter nattens græsning på land.
Da den begynder at komme op af vandhullet, viser løverne interesse. Følger den nysgerrigt med øjnene. Flodhesten er nu oppe. Nogle af løverne rejser sig op og sætter kurs mod flodhesten. De jager flodhesten ind i noget buskads og vi når lige at se, at et par af løverne hopper op på ryggen af flodhesten.
Pludselig går det den anden vej. Ud af buskadset kommer nogle løver skarpt forfulgt af en meget arrig flodhest. Løverne løber ud til alle sider og flodhesten iler tilbage til vandhullet. En enkelt løve løber efter og forsøger igen at springe op på ryggen. Der lyder et kæmpe plask og flodhesten er tilbage i sit vandhul.
Løverne kigger sig lidt forvirret omkring og lægger sig atter i græsset.
Noget senere vovede flodhesten sig igen på land og luntede væk. Denne gang kiggede løverne bare på fra behørig afstand. Man skal passe på med at lægge sig ud med en arrig flodhest.
På den anden side af bilen går to saddelnæbs storke i et vandhul sammen med to hammerhoved fugle og søger føde. De to storke har held med sig. Den ene fanger en fisk.
”Hov, hvad sker der mon derovre?” synes én af de større løveunger at tænke. Langsomt sniger den sig tættere på. Hovedet helt nede og skuldrene sænkede. Nogle få skridt, pause. Nogle få skridt igen, pause. Lige så stille kommer den nærmere. Den er ikke helt tæt på, da den rejser sig op… nogle få vingeslag senere er storken igen på behørig afstand. Løven kigger skuffet efter den.
Vi fortsatte vores kørsel og mødte en større elefantflok, der kom ud af et skovområde. Da vi kom nærmere, kunne vi se, at der stadig var en del elefanter inde i skoven, som var i gang med at slukke tørsten, inden de gik videre. Elefanter er bare altid på farten.
Tidligt oppe - igen
Sad klar i den åbne firhjulstrækker præcis kl. 06:00. Klar til en sidste safarikørsel i de sceniske landskaber og oplevelser med det fascinerende afrikanske dyreliv. Havde taget et af tæpperne i bilen godt rundt om skuldrene. Der var endnu ikke tændt for varmen denne morgen.
Som altid masser af dyr omkring os. Vi valgte dog at bruge mest tid sammen med elefanter, nogle løver og en gepardmor med to store unger. Det blev derfor med endnu et begivenhedsrigt game drive i rygsækken, at vi returnerede til campen for morgenmad midt på formiddagen.
Vi valgte endnu engang at sidde udendørs og spise, så vi havde naturen tæt på.
På den anden side af floden lå en krokodille.
Væverfuglene var meget flittige denne morgen og drønede rundt og samlede strå til deres reder. Flodhestene derimod havde et noget mere adstadigt tempo både i forhold til at beslutte om de overhovedet skulle gå op på land og dernæst at tage beslutningen om, hvor de skulle lægge sig. Det endte dog med at de lå i en stor bunke, store som små mellem hinanden.
Farvel for denne gang
Efter pakning, en sidste, dejlig frokost og tagen afsked med personalet, hoppede vi i bilen og satte kursen mod air-strippen, hvorfra vi skulle flyve tilbage til Nairobi.
Vores fly viste sig at være noget forsinket, så vi havde god tid til at nyde duften af Afrika og indstille os på, at vi måtte give slip på Afrika for denne gang.
Da flyet endelig kom, var der hurtig ombordstigning og afsted til næste air-strip for opsamling af flere passagerer.
Her viste det sig at Afrika ikke var helt klar til at give slip på os. Vi måtte afbryde landingen, fordi en flok gnuer havde invaderet landingsbanen. Vi tog derfor en ekstra runde over savannen, indtil folkene på jorden havde fået ryddet landingsbanen for dyr.
Resten af turen tilbage mod Nairobi forløb uden problemer og vores chauffør stod klar til at bringe os gennem Nairobis myldretidstrafik til Karen Blixen Coffee Garden, hvor vi spiste aftensmad, inden vi skulle køres i lufthavnen. Vi havde fået en mail om, at afgangen fra Nairobi var udskudt en time, så vi først skulle afsted kl. 01:00. Vi valgte dog at tage i lufthavnen i god tid, for ofte er det lettere kaotisk i afgangshallen. Denne aften var ingen undtagelse. Det tog en ”krig” at komme igennem diverse kontroller og få tjekket bagagen ind. Et virvar af skrigende børn, overlæssede bagagevogne og utilpassede voksne omgav os. Man føler trætheden komme snigende og vil bare gerne hjem.
Forsinkelsen fulgte os hele vejen hjem til Danmark og jeg vil spare dig kære læser for at høre om skuffende forplejning på hjemturen og langsommelig security i transfer i Amsterdam, så vi missede vores fly og måtte ombooke sidste etape af hjemrejsen fra Amsterdam til København.
Hjemme igen kunne vi dog se tilbage på fantastiske og mindeværdige oplevelser og en eksklusiv indkvartering med en hjertevarm service på Karen Blixen Camp ved Mara floden i Kenya.
I næste klumme tager jeg dig med til krydderiøen Zanzibar...
