Lange køer og kaos i lufthavnene har trukket mange overskrifter i nyhedsmedierne siden genåbningen efter Corona pandemien. Opfordringen har derfor lydt ”Tag hjemmefra i god tid, gerne med mødetid i lufthavnen tre timer før afgang. Satte derfor uret til vækning midt om natten, og kl. 06:30 ankom vi til lufthavnen i Kastrup.
Blot ½ time senere var alle formaliteter overstået via en effektiv self-service og bagage drop. På den anden side af sikkerhedskontrollen var der derfor rigelig med tid til dels at nyde en kop te og en tebirkes til 80 kr., dels til for alvor at glæde sig til et gensyn med Karen Blixen Camp i Kenya.
Udrejse
På turen til Amsterdam fik vi serveret en snack i form af en kokostop og drikke efter eget valg. Nu er det jo ferietid, så jeg tog en Cola.
Solen skinner altid over skydækket, som på denne tur lignede et hvidt, snedækket landskab, der gled forbi under os.
Da vi var under indflyvning og dykkede ned igennem skyerne, blev der dog mere og mere gråt omkring os og vi landede i Amsterdam i silende regnvejr - men til tiden.
Skulle flyve videre igen kl. 12:50, men blev forsinket, blandt andet af at et par passagerer ikke dukkede op ved gaten, og deres bagage skulle graves frem i lastrummet og tages af flyet. Kaptajnen var dog optimistisk: ”Flyvetiden i dag er beregnet til kun at være 7t og 35 min, så jeg forventer vi når frem til tiden”. Nu må vi se. Ville være dejligt at nå i seng inden midnat og få en god nats søvn.
Med lige godt en times forsinkelse slap de 12 hjul startbanens asfalt. Nu er vi for alvor på vej mod nye eventyr. Amsterdam – Frankfurt – München – Slovenien – Kroatien – øst om Adriaterhavet – hen over Kreta – Nubiske ørken – vest om Khartoum – Sudan – og videre sydover mod Nairobi i Kenya.
Så snart personalet måtte arbejde efter take-off, blev der uddelt en flaske vand og en desinfektionsserviet. Efter ca. en time – da vi fløj hen over Slovenien – blev der serveret varm mad.
Der var to muligheder på denne flyvning. Kylling med ris eller vegetarret – pasta med grøntsager. Valgte det sidste. Dertil en bulgursalat med feta og en bolle med ost. Drikkevarer efter eget valg.
Det smagte lækkert, men der skulle arbejdes hårdt på at ”befri” osten fra sin plastikemballage. Da jeg kiggede mig omkring, kunne jeg se, at jeg ikke var den eneste, der kæmpede en brav kamp for at nå ind til delikatessen.
Afrika er stort. Når man sidder i flyveren et stykke nede over Egypten – på højde med Luxor – er der stadig over 3.000 km til Nairobi.
Har lige stillet mit ur én time frem, så det passer med tiden i Kenya. Ifølge infoskærmen i stoleryggen foran mig, er vi fremme om 1½ time og er 1309 km fra Nairobi. Vi forventes at lande med kun 17 min’s forsinkelse, så vi har næsten indhentet forsinkelsen i afgangen fra Amsterdam.
Med mindre end en time og kun 700 km til Nairobi er det nu velkendte navne, der dukker op på kortet på infoskærmen: Nakuru, Naivasha, Narok, Isiolo, Meru, Nyeri og Kericho (kendt for teproduktion).
Landede 22:20 og 10 minutter senere holdt flyet stille foran lufthavnsbygningen. Vaccinationstjek, visumtjek og bagageudlevering, som tog laaannnngggg tid. Var først ude ved bilen og chaufføren kl. midnat. På den ½ time lange køretur til KBCG – Cottages så vi zebraer langs vejen. Så er vi i Afrika.
Fik et glas juice og en fin velkomst, da vi nåede frem til hotellet. Siden hoppede vi i seng bag myggenettet. En lang rejsedag var slut.
På vej mod savannen
Kl. 9 sad vi klar til at hoppe ombord i det lille savannefly fra Mombasa Air. Da der kun var to passagerer udover os selv og alle var klar, syntes kaptajnen, at vi lige så godt kunne komme afsted. På vej ud til den lille maskine bemærkede jeg, at de siden sidst havde fået lappet nogle af de værste huller i startbanen.
Man har et flot udsyn over de skiftende landskaber oppe fra maskinen, og vi var så heldige at få en ekstra landing og start med, da de andre passagerer skulle af først. Kun 6 minutter senere var det vores tur til at stå af. Vi fik fornøjelsen af Mara floden lige under os kort før landing, og kunne tydeligt se flodhestene, der lå i floden og slappede af.
Så er vi i gang
Hvilken forandring. Kun 45 min mellem storby og savannen med masser af dyr og de spredte akacietræer. Vores chauffør ventede på os og de næste to timer kørte vi game drive på turen tilbage mod campen. Vi sad blandt andet og nød synet af en gepardmor med 3 unger – ca. 8 måneder gamle. Desuden var vi så heldige at se to unge Tawny eagles, der sad på jorden med deres bytte – en lille Thompson gazelle unge.
Fremme på campen fik vi en fin og hjertelig velkomst, inden vi fik serveret en skøn frokost. Vi sad i haven og spiste, mens vi nød dyrelivet på den anden side af floden. Jeg er altid spændt på at se vandstanden i floden og denne gang var den fin. Flodhestene kunne komme helt under i modsætning til sidste gang, hvor det - efter lang tørke – næsten var muligt at gå tørskoet over floden.
Efter lidt afslapning foran vores telt kørte vi ud på eftermiddagens game drive, hvor vi brugte lang tid hos en større gruppe elefanter i alle aldre. Der er noget både beroligende og afslappende over at sidde i en åben safaribil omringet af elefanter. Eftermiddagen bød også på mødet med to gepardbrødre.
Dag 3
Blev vækket kl. 05:15. Har sovet fint og fået indhentet noget af det forsømte. Har kun været vågen en enkelt gang, hvor dynen var gledet ned. Det har været en kold nat, selvom vi er tæt på ækvator, så varmedunken har været en dejlig sovekammerat.
Blev afhentet af en askari (masai vagt) kl. 6, så vi kunne lige nå en kop varm te og en småkage, inden vi kørte ud fra campen mod nye oplevelser.
Tilbage i campen ved frokosttid var der tre af formiddagens mange oplevelser, der skilte sig ud.
For det første mødet med to forskellige løvegrupper, hvoraf den sidste havde fundet en strudserede med en masse æg. Løverne legede med æggene og fik knust nogen af dem, så de kunne slubre indholdet i sig.
Da vi senere vendte tilbage, mødte det sørgelige syn af knuste æggeskaller os. Der var kun 3-4 hele æg tilbage. Løvegruppen lå i skyggen af et træ og slog mave.
For det andet gensynet med gepardmor fra i går med sine tre unger. Blandt andet var et par af dem oppe i et træ, hvorfra de havde en fin udsigt udover terrænet. De forsøgte at jage ad to omgange – begge forgæves. Allerede inden jagten for alvor gik i gang, blev gepardmor opdaget af de årvågne gazeller. Anden gang hjalp en topi også til med sine advarselslyde. Lad os håbe at hun har bedre held senere på dagen eller i morgen.
For det tredje morgenmad ved floden med udsigt til krokodiller, flodheste og elefanter samt den beroligende lyd af rindende vand i baggrunden.
Pandekager, croissant og omelet smager lige en anelse bedre i disse smukke omgivelser, selvom man sidder og vipper på en klapstol på det ujævne underlag.
Så også en afrikansk flodørn og når man kommer ud af bilen, ser man for alvor edderkoppespind, insekter og en masse smukke og farvestrålende blomster.
Frokosten i dag var som vanligt veltilberedt og velsmagende. Tog en salat, en suppe og en dessert. Måltidet - som blev indtaget i den hyggelige have - blev flere gange afbrudt af den ekstraordinære ”underholdning”. Fugle sad som vanligt i buskene og pippede, ligesom flodhestene lå i floden og gryntede. Dertil kom både giraffer og adskillige elefanter til floden for at drikke.
Girafferne havde tydeligvis stor respekt for de blafrende elefantører og de svingende snabler. Ikke så sært når man ser, hvor sårbare de er, når de skal ud i fuld bredstilling med de lange ben for at nå vandet. Elefanterne derimod stillede sig blot i vandkanten og stak ”sugerøret” ned i vandmasserne. Derefter hovedet godt tilbage og så tømte de snablen for de mange liter vand ind i munden.
Regnen kommer
Kort efter vi var kørt ud fra campen om eftermiddagen, begyndte det at regne. Det var første gang i et par måneder, at der faldt regn. Det blev dog en lille beskeden regnbyge, så selvom vi fik udleveret regnslag, kom de ikke rigtig i brug. I baggrunden tordnede det og hjalp måske impalahannen med at holde samling på sit store harem af hunner. I hvert fald tog han sig god tid til både at græsse og pleje sin pels. Den store gruppe af impalaer stod tæt sammen og nærmest omringede et enligt vortesvin. Lige bagved stod og lå et mindre harem af vandbukke.
Derfra fortsatte vi ud for at finde de tre meget magre hanløver, som vi så i morges. Vores chauffør havde set dem over middag med en ung vandbuk, som de havde nedlagt.
Vi fandt dem ligge mætte og afslappede tæt på et vandhul. Alt var støvsuget. Det eneste spor tilbage var lidt rester af blod på nogle græsstrå.
Vi fortsatte hen til en anden gruppe løver, der også lå og dasede. Hvad løver i øvrigt bruger meget tid på!
Derfra videre til den store gruppe af løver, som i morges hærgede en masse strudseæg. De lå selvfølgelig også og slappede af. Da én af hunnerne rejste sig og forlod gruppen, fulgte vi efter. Vores guide mente at hun var på vej ud til sine små unger.
Flere gange gik hun lige forbi vores bil uden at værdige os et blik.
Da hun kom frem til gemmestedet – en fordybning i jordoverfladen – kom to meget legesyge unger frem. Hun forsøgte ad flere omgange at få dem til at die, men de legede bare videre både med hinanden og moderen.
Til sidst besluttede hun at tage dem med tilbage til resten af gruppen. Hold da op med energi, ungerne skulle have brændt af. Vi fulgte efter og så både på deres leg og den glade genforening med resten af gruppen. Der blev tumlet, knurret af vellyst og de slikkede hinanden.
Vi blev holdende til mørket faldt på, hvorefter vi returnerede til campen for et forfriskende, varmt brusebad og en dejlig middag.
Ny dag
Også i dag var der tidlig vækning. Tog et ekstra tæppe over mig i nat, som i forening med varmedunken sørgede for at jeg fik en god nats søvn.
Vi startede dagen både med geparder og et par hanløver, hvoraf den ene har fået navnet ”Halftail”, fordi noget af halen mangler.
Kørte videre ud og så på en større bøffelflok, måske 100 dyr eller mere. De gik roligt og græssede, men da vi kom nærmere, var der et par af dem, der lige løftede hovederne og holdt øje med os. En masse oksehakkere hoppede rundt på bøflerne og spiste insekter. De livlige fugle gik end ikke af vejen for at lede efter insekter (mad) i næsen og i ørerne på de store dyr. Når fuglene blev for påtrængende, rystede bøflerne på hovedet og græssede så videre.
Da vi havde holdt en stund og kigget på dette underholdende skue, fortsatte vi kørslen og fandt ikke langt fra bøflerne et enligt akacietræ, hvor vi besluttede at indtage den medbragte morgenmad. Herfra havde vi en fin udsigt både til de mange bøfler og den åbne græssavanne.
Da vi var ved at være færdige med morgenmaden, var der dukket en større flok elefanter op i horisonten. Vi besluttede at pakke sammen og kigge nærmere på elefanterne. Wow.
Den største gruppe af elefanter jeg endnu har set. Små, mellemstore og voksne. Alle størrelser var repræsenteret. De gik imod bilen, foran bilen, på siden af bilen, bagved bilen og ikke mindst tæt på bilen. Det var virkelig wow!
Da de kom frem til et vandløb for at drikke, holdt vi på første parket og kunne følge, hvordan mange hundrede liter vand blev suget op med snablerne og sprøjtet ind i munden.
Mere regn
En kort men meget heftig regnbyge bevirkede at vi udsatte vores eftermiddags game drive. Intet er imidlertid så skidt, at det ikke er godt for noget. Dels er regnen altid velkommen i Afrika. Vand betyder liv. Dels fik jeg set en kæmpestor hanelefant med enorme stødtænder – en rigtig tusker – der dukkede op på den anden side af floden for at drikke. Elefanten – som har fået navnet ”Fred” er udstyret med GPS-halsbånd, så man kan følge dens vandringer og være med til at beskytte den.
Eftermiddagen bød på mange forskellige fugle, nogle løver og en gepardmor med to unger. Da vi sad og kiggede på de smukke katte, fandt vores guide forskellige snacks frem, som vi kunne nyde. Mørket sænkede sig og det begyndte atter at regne, så vi satte kursen hjemad. Her blev vi mødt med varme klude til hænder og ansigt, inden vi skulle spise middag.
En perfekt måde at afslutte endnu en god dag på.
Fortsættes…
