Kørslen sydover fra det tørre Samburu byder på et gensyn med de frodige landskaber og ikke mindst en fantastisk udsigt til Kenya’s højeste bjerg Mt. Kenya på 5.199 m. Der er sne på toppen af bjerget, som fremstår med en egentlig spids i modsætning til det noget fladere Mt. Kilimanjaro i Tanzania.
På vejen sydover kører man nærmest rundt om bjerget. Til at starte med knejser bjerget lige foran én ude i horisonten, mens det senere dukker op på ens venstre side.
Efter et par timers kørsel gjorde vi stop ved en Curio shop, hvor vi var inde og kigge på træfigurer. De er mægtig søde derinde, og min søn elsker at prutte om prisen. Det er et fornøjeligt ”spil” om prisen, hvor der bliver taget nogle pauser.
Vi går fx ud i værkstedet og får en snak med dem, der sidder og snitter figurerne, eller vi går udenfor i solen for at lægge en ny taktik. Der bliver både grint og fortalt jokes undervejs – kenyanere har en fantastisk humor – og langsomt nærmer man sig hinanden, og der bliver fundet en fornuftig pris.
Denne gang havde vi aftalt, at vi skulle holde igen med indkøbene, men vi endte alligevel med at komme ud i bilen med 8 figurer. Nå skidt, de kan jo også bruges som gaver!
Vi har planlagt en enkelt overnatning på The Ark i Aberdares bjergene, hvor vi ikke tidligere har været. Ved frokosttid var vi fremme ved Aberdare Country Club, som er et gammelt engelsk landsted fra kolonitiden. Det er her gæster til trætophotellet The Ark mødes. Vi blev præsenteret for en formidabel frokostbuffet, og bagefter var der tid til en kop kaffe i den frodige have med et væld af blomster, inden der var fælles afgang til The Ark – en køretur på små 20 km.
The Ark
Fremme ved The Ark blev vi sat af, og så går man på en slynget træbro i niveau med trækronerne ind gennem (over) skoven til hotellet, som ligger i en lysning i skoven med et vandhul foran. Meget charmerende sted.
Dyrelivet kan betragtes fra flere niveauer. Øverst er der mulighed for at gå ud på en stor terrasse og betragte dyrelivet ved vandhullet lidt oppefra. Man kan også sidde i nogle komfortable møbler og se på det hele gennem de store glasruder, og endelig kan man gå ned i bunkeren, som er et skjul i stueplan, hvor man kan stå og betragte dyrene. Her er man helt tæt på både dyr, lugte og lyde. Selv når man står dér bag en tyk stenmur, kan 15 elefanter i alle tænkelige størrelser lige udenfor godt føles overvældende. Det giver imidlertid nogle ret fantastiske billeder.
Man skal være indstillet på ikke at bruge højrøstet tale og larme, da det skræmmer dyrene væk. Desværre var der lige nogle andre gæster (både børn og voksne), der skulle mindes om dette mere end én gang.
Næste morgen var vi igen tidligt oppe – kl. 5.30 – for at pakke og spise morgenmad, inden vi blev kørt til gaten, hvor vores chauffør Konana ventede på os.
Der er ca. 5½ times kørsel frem mod næste stop, som er Lake Naivasha, hvor vi havde to overnatninger. Undervejs holdt vi lige ind ved en kaffe- og teplantage for at høre nærmere om dyrkningen. En rigtig spændende historie som fint belyser, hvorfor priserne på god kaffe og te kan være rimelig høje.
Vi fik også lejlighed til at købe både kaffe og te med hjem.
Lake Naivasha Sopa Lodge
Det blev et herligt gensyn med Lake Naivasha Sopa Lodge, der ligger i en smuk park ned til Naivasha søen, som er en ferskvandssø. Man spiser fortræffeligt på denne lodge. Der er en smuk og blomsterrig park, en glimrende swimmingpool og et lille motionscenter. I parken går der både giraffer, vandbukke, zebraer og antiloper rundt, og om aftenen kommer flodhestene op fra søen for at græsse, og de går faktisk rundt lige udenfor hytterne, hvor man bor. Om morgenen kan man se deres tydelige fodaftryk.
Når man nyder sin eftermiddagste på den udendørs terrasse, kan man sidde og følge de smukke sort/ hvide colobusabers leg på taget af restauranten.
Et must her er en sejltur på Naivasha søen, hvor man dels kommer tæt på et rigt fugleliv og dels kommer tæt på de mange flodheste, der ligger og grynter i vandet. Endvidere er denne lodge ofte udgangspunkt for en dagsudflugt til sodasøen Lake Nakuru, der tidligere var hjemsted for mange flamingoer.
Vi havde dog denne gang valgt at besøge Hell’s Gate, som er en mindre park med stejle klipper, hvor man både kan klatre, cykle og vandre. Vi valgte dog at køre rundt i vores bil. Herfra så vi en del dyr og fugle, men nok så meget de smukke klippeformationer og landskabet.
Efter to overnatninger ved Lake Naivasha gik turen videre i vest/ sydvestlig retning mod Masai Mara. Det er her de fleste safarier slutter, og det er da også altid et festfyrværkeri af oplevelser, der møder én. Hvor vi tidligere har valgt at bo to forskellige steder i Masai Mara for at dække området bedst muligt, havde vi denne gang valgt at tage fem overnatninger på Karen Blixen Camp (KBC), der ligger i Mara North udenfor selve Masai Mara reservatet.
Vejen til KBC går nord om Masai Mara. Der er ca. 6 timers kørsel, og man starter med at klatre op over den vestlige væg af Great Rift Valley. Langsomt ændrer landskabet karakter og bliver tiltagende mere tørt, men udsigterne er fantastiske.
Fra masaiernes hovedby Narok bliver vejen dårligere og dårligere. De sidste ca. 100 km spørger man gentagne gange sig selv, om det vitterligt er en vej, man kører på. Man er omgivet af støv, og bilen danser henover det ene minikrater efter det andet. Chaufføren kæmper virkelig med at bringe bilen og passagererne helskindet frem og må undertiden skifte fra venstre side af vejen til højre side og tilbage igen, ikke mindst når en modkørende nærmer sig.
Karen Blixen Camp
Alt dette bliver dog hurtigt glemt, når man træder ud af bilen ved KBC. Ikke blot får man straks en fugtig klud udleveret til at tørre det værste støv af ansigt og hænder og et glas kold juice til at skylle halsen, men man får en både hjertelig og personlig modtagelse. Man fornemmer straks den hyggelige stemning, og dette forstærkes, når man bevæger sig ind i receptionen og videre ind i hovedbygningen.
Fra haven er der en formidabel udsigt ud over floden, og på den anden side går der skiftevis elefanter, zebraer, giraffer og antiloper, ligesom der er udsyn til en stor gruppe flodheste, der enten ligger og sover på den modsatte flodbrink eller ligger i floden og lader sig afkøle af det rindende vand.
Wauv!
Det er jo nærmest paradisiske forhold. Men det slutter ikke her. Man bliver ledt hen til sit telt. Formidabel placering. Kæmpe terrasse foran teltet. Kæmpetelt med alle fornødenheder, en personlig velkomsthilsen og frisk frugt. Og som prikken over i’et, udendørs brusebad med udsyn til den sorte nattehimmel med alle de lysende stjerner. Det skal opleves!
Vi havde vores egen personlige tjener under hele opholdet. Han stod klar med morgenmaden, han stod klar med frokosten, og han stod klar med aftensmaden. Han dækkede op forskellige steder i haven, og han stod klar ude på savannen, da vi skulle have bushbreakfast.
Med al denne forkælelse gjaldt det bare om at nyde og lade op til de forskellige gamedrives. Med KBC som udgangspunkt kørte vi rundt i Mara North, hvor vi var vidne til både gepardjagt og løveparring, ligesom vi fik set en masse andre dyr.
Vi var nede i Masai Mara reservatet og opleve flodkrydsninger i forbindelse med ”Migration”, og vi var nede i Masai Mara og flyve i luftballon.
Det kan du læse mere om i næste måneds klumme.
På gensyn!
