I en tidligere klumme har jeg prøvet at besvare spørgsmålet ”Hvad er safari?” Det gjorde jeg fordi, jeg ofte får spørgsmålet fra venner og bekendte, når de hører, at jeg skal eller har været på safari. Endvidere ville jeg gerne udbrede budskabet om, at safari ikke handler om at nedlægge vilde dyr, snarere tværtimod.
Dengang formulerede jeg det på denne måde:
Safari er på én og samme tid forrygende ferie, fed afslapning og forkælelse og lidt anstrengende: Det er tidligt op, det er et bombardement af oplevelser, det er søvn afbrudt af løvers brølen, hyæners gøen og flodhestenes grynten fra floden. Ofte bliver det kun til 6 timers nattesøvn, hvor man som sagt ikke får sovet igennem.
I daværende klumme bragte jeg også dette Karen Blixen citat:
”... der er noget ved safari- liv, som gør at man glemmer alle livets sorger og føler hele døgnet, som om man havde en halv flaske champagne i sig, - ganske opfyldt af den mest inderlige taknemlighed over, at man lever.”
Safari oplevet af én på 23 år
Min gode ven, rejsepartner og søn på 23 år har sit eget svar på spørgsmålet ”Hvad er safari?”:
”I sin simpleste betydning, betyder safari ”rejse”, men safari er meget mere end at rejse, safari er at opleve, safari er at jage øjeblikket, hvor alt synes at stå stille omkring én, hvor alt andet end dig og naturen omkring dig synes ligegyldig. Livet bliver nemlig ikke udmålt efter, hvor mange gange vi trækker vejret, men de oplevelser og steder der tager vejret fra os. Det er sket for mig flere gange. Jeg har været så heldig og privilegeret at få lov til at opleve den største vandring her på jorden, den store gnu vandring i Tanzania og Kenya. At være på safari i Kenya, eller safari i Tanzania for at se denne vandring er noget, jeg vil have, at alle skal prøve, for det er i sandhed en oplevelse, der tager vejret fra dig.
Det er ikke kun gnu vandringen i sig selv, men det er naturen omkring, de symbioser som naturen har indgået, det er rovdyrenes festmåltid, de andre gazellers pusterum og hele naturens samspil, som gør det hele så fantastisk. Man kan ikke gå en eneste dag uden at have oplevet noget særligt, om det er solopgangen over savannen, hvor solen bader savannen med sine livgivende varme stråler, eller om det er løveungerne, der ligger og leger med nattens bytte, eller noget helt tredje. Hver dag på savannen er speciel, på sin helt egen måde. Du oplever aldrig det samme to gange, du ser måske to løvejagter, men det er aldrig det samme, vejret og landskabet er også anderledes gang på gang.
Det er lige her midt i naturen at dyrenes livscyklus kan opleves bedst, og hvornår skal man så tage af sted, spørger mange nok? Men livscyklussen stopper jo aldrig, man kan tage af sted på hvilket som helst tidspunkt af året, og man oplever noget forskelligt og fantastisk hver eneste gang. Hvis man tager af sted tidligt på året, og man tager af sted for at se gnuer, så skal man søge mod Ndutu, i det sydlige Serengeti, hvor man kan være heldig at se gnuerne kælve. Så kan man samtidig med stor fordel tage en tur ned i Ngorongoro krateret, og man kan opleve det helt fantastiske syn at lægge sig til at sove helt ude på kanten af krateret med en enestående udsigt over en udslukt vulkan, hvor dyrene går og græsser på bunden af krateret. Et af de områder med størst dyretæthed og mangfoldighed.
Men er man mere til at rejse i de danske sommermåneder og stadig vil se den spektakulære vandring af gnuer og zebraer, så er Masai Mara stedet, man skal til. Her kan man, hvis man er heldig og dygtig, ”skyde” de samme billeder, som man har set derhjemme på fjernsynet, af gnuernes indædte kamp om at komme over den store Mara flod, eller krokodillerne der trækker gnuerne ned under vandet til en saftig omgang bøf til aftensmaden. Men lige meget på hvilket tidspunkt af året man tager af sted, så har alle landene i Østafrika altid noget helt særligt at byde på, gnu vandring eller ej.
For mig er safari ikke bare en rejse, safari er en oplevelse, og en god en af slagsen. Safari er en af de oplevelser, man aldrig glemmer og altid vil snakke om igen og igen, resten af livet. Folk spørger mig, hvorfor jeg bliver ved med at rejse til Afrika, og jeg fortæller dem om mine ture, og jeg slutter altid af med at sige, at jeg er blevet ramt af en ”febersygdom” dernede, en ”febersygdom”, som kun kan holdes i skak af fantastiske oplevelser på savannen - en oplevelsesfeber, en safarifeber!”
DU skulle også prøve det.
