I dag skal vi endelig på vores udsatte safari fra 2020. Det er 2. juledag og et smukt drys af sne har givet hvid jul til store dele af landet for første gang i mange år.
For os har det ikke den store betydning, at termometeret i Danmark er gået i minus. Vi skal ikke bygge snemænd. Vi er mere optaget af den forløsning, det er at skulle på safari igen – ned til sol, varme og vilde dyr i Kenya.
Ikke alt er som tidligere. Coronaen har – selvom jeg havde lovet mig selv ikke at nævne den – gjort det hele meget mere besværligt i hvert fald for en periode. Man kan ikke længere bare tage i lufthavnen med sit pas, sin billet og 50 USD til visum. Der skal lige tjekkes op på gældende regler og ”de praktiske råd” skal læses ekstra grundigt.
Da forløsningen er nær og Kenyas fantastiske dyreliv venter forude som en stor orange gulerod, er det da også med store smil vi ankommer til Københavns Lufthavn i Kastrup efter kun nogle få timers søvn. Viserne på det store ur viser 03:45.
Der bliver tid til en kort blunder på turen til Paris, men da vi ser den store Boeing 787 holde klar ved gate K41 i terminal 2E, er det som om trætheden - på grund af den manglende nattesøvn - forsvinder som dug for solen. NU er vi for alvor på vej. Nairobi er inden for rækkevidde - kun 7½ times flyvning væk. Forude venter seværdigheder i Nairobi, safari fra Karen Blixen Camp i Mara North og afslappende badeferie ved Kenyakysten.
Flyvning mod Afrika
I 11.278 meters højde skyder vi en fart af 970 km/t. Ruten går fra Paris ned over Frankrig, øst om Monaco og på langs ned over Italien. Krydser Middelhavet over til det afrikanske kontinent, øst om Benghazi i Libyen og videre ned over Sahara og Sudan til Kenya. Alt i alt en stille og rolig flyvning bortset fra lidt turbulens over den italienske støvlehæl.
Når man sidder og følger med i flyvningen på skærmen i stoleryggen foran, kan man ikke blot mærke den tiltagende safarifeber i kroppen. Som man nærmer sig sit rejsemål, kan man også sidde og drømme om andre rejsemål, når Etiopien, Uganda, Tanzania med flere lande dukker op på skærmen.
Drømme skal man have. Det er vitaminer for sjælen. Ser mig omkring i kabinen. Er én af de få der ikke sover. Gad vide om alle de sovende også drømmer?
På de fleste rejser til Afrika med flyskifte i Europa er der 8- 10 timers flyvning - afhængig af rejsemål - hvad enten man rejser via London, Amsterdam eller Paris. Mange førstegangsrejsende får tanken: ”Hvordan skal jeg dog få alle de timer til at gå?”, når de sidder og kigger på rejseplanen.
Vi er nu 300 km fra Nairobi - under ½ times flyvning. Tiden er bare - undskyld - fløjet afsted. Der skal drikkes og spises og drikkes. Der skal laves små gymnastikøvelser med både tæer og fodled. Alt dette kan så suppleres med film, TV-serier, underholdning og musik fra skærmen foran én eller en lille lur. Endelig kan man fornøje sig med infosystemet, der fortæller alt om flyvningen.
Som førstegangsrejsende er man spændt på, hvilke oplevelser dette store kontinent bringer og har man været der før, ja så er det gensynsglæden og forventningerne til nye store oplevelser, der bobler i én.
Personligt får jeg følelsen af at vende hjem, når flyet sætter sine mange hjul på jorden i Afrika.
En god start
Tamarind Tree Hotel har gode senge på de rummelige værelser, så vi føler os ganske friske, da vi slår øjnene op. Dagens første vigtige programpunkt er den velassorterede morgenmadsbuffet, hvor man kan få fyldt sine depoter op inden dagens aktiviteter. Kokken står klar med sine varme pander. Klar til at lave en omelet med lige præcis de ingredienser, du har lyst til. Eller hvad med en frisklavet pandekage? Der er baked beans, bacon, pølser og andre varme retter eller kan et udvalg af frisk frugt samt toast med marmelade og ost friste? Dertil forskellige slags juice, kaffe og te.
Det er bestemt ens egen skyld, hvis man går sulten fra bordet.
Elefantbørnehjem
David Sheldrick Center redder elefantunger, hvis mødre er blevet dræbt af krybskytter eller på anden måde har mistet livet. Måler er at elefantungerne skal genudsættes i naturen, når de er klar. Det sker blandt andet i Tsavo, som er Kenyas største nationalpark med sine 22.000 km2.
Vi så to grupper af elefantunger. Først en gruppe af små på 13 stk. og derefter en gruppe med de lidt større, hvor der var 10 stk. Der var god plads denne formiddag bag den snor, der adskiller elefanter og publikum. Ungerne får mælk fra store sutteflasker, de spiser grene, de støvbader og de leger. Alt imens deres historie fortælles til publikum.
Hvis elefanterne kommer hen til snoren - og det gør de - må man gerne røre dem, og nogle af dem nyder det tydeligvis lige så meget som publikum.
Under besøget sættes der blandt andet fokus på human-wildlife konflikter, og man går klogere derfra. Efter en times tid er besøget slut. For os var det blevet tid til lidt frokost, så vi forlod elefantbørnehjemmet, og gik ud for at finde vores chauffør.
Karens Coffee Garden
Stedet kaldes også Tamambo og er en dejlig oase med historiske bygninger og en vidunderlig have med blomstrende træer og buske. Det er blandt andet her, at Swedo House ligger, det hus hvor Karen Blixens bror Thomas Dinesen boede, da han var nede og hjælpe hende med at få bygget kaffefabrikken.
Maden er fantastisk, personalet meget serviceminded og man er omgivet af fred, ro og fuglesang. Absolut et besøg værd.
Karen Blixen Museum
Fra Coffee Garden fortsatte vi den relativt korte køretur hen til Mbogani - Karen Blixens Farm - der siden 1986 har været museum. Solen skinnede og det var varmt, så vi fik introduktionen til museet under et skyggefuldt træ i den store park.
Det kenyanske flag blafrede dovent i den lette brise, som også drev de spredte skyer på flugt, så vi kunne sidde og nyde udsigten til Ngong Hills i det fjerne. Stedet hvor Denys Finch-Hatton ligger begravet.
Efter rundvisningen kørte vi retur til vores hotel Tamarind Tree for afslapning.
Nairobi National Park
Både kokken og vi var tidligt oppe den følgende dag. Vi var nede til morgenmad allerede kl. 6 for kl. 6:30 var der afgang. Dagens første aktivitet var besøg i den kun 117 km2 store Nairobi National Park.
Vi var på gamedrive i næsten 4 timer og det blev på flere måder en god oplevelse. Parken er hegnet på de tre af siderne, men åben mod syd så dyrene frit kan vandre ind og ud. At parken er delvis hegnet giver god mening, da den grænser helt op til omfartsvejen syd om Nairobi. Vi så både giraffer, zebraer, bøfler, løver og mange forskellige antiloper på vores kørsel og flere gange sad vi og kiggede på vilde dyr med Nairobi’s skyline som baggrund. Lidt surrealistisk men samtidig tankevækkende og sammen med den nye jernbane, der løber højt oppe på en masse betonpiller, et godt eksempel på den trængte natur og baggrunden for det stigende antal human-wildlife konflikter. Morgenens højdepunkt var to møder med næsehorn. Først så vi en unge der gik og græssede sammen med to voksne og senere så vi en gruppe på fem næsehorn, der lå og slappede af.
Girafcenteret
Morgenens mange giraffer havde ikke helt stillet vores ”sult”, så vi fortsatte til Giraffe Centre. Dette er et besøgscenter som udover at være åben for publikum tilbyder undervisning til skoler. Formålet er at udbrede kendskabet til de truede giraffer - primært Rothschild giraffen. Man får udleveret foderpiller og når man står og fodrer, går det for alvor op for én hvor lang og sort en giraftunge er. Fra centeret kan man gennem træerne kigge over til det eksklusive og dyre indkvarteringssted Giraffe Manor. Til gengæld for den høje pris kan man om morgenen komme til at dele sit rundstykke med en giraf, når de kommer forbi og stikker hovedet ind ad vinduerne.
Girafcenteret fremstod denne gang moderne og helt nyrenoveret. Bestemt et besøg værd.
Carnivore
Ovenpå alle oplevelserne med de vilde dyr begyndte vore maver at knurre. Vi satte derfor kursen mod restaurant Carnivore, der er en kødrestaurant (grill). Nogle gange er der eksotiske dyr på menuen.
Det kræver sin mand/kvinde og en god appetit at spise her, for tjenerne kommer konstant forbi med de store grillspyd og tilbuddet om at smage dette eller hint.
For at klare mosten valgte vi derfor til en start at indtage en dawa, som betyder medicin eller trylledrik på swahili. En dawa består af lime, knust is, vodka, brun sukker og en pind dyppet i flydende honning.
Til forret var der suppe. Derefter de mange forskellige slags grillet kød med saucer og krydderier suppleret med en lille skål salat og en lille bagt kartoffel. Denne dag var de mest eksotiske tilbud på grillspyddene krokodillekød og kødboller af struds. Vi sluttede middagen af med dessert.
Resten af dagen slappede vi af på hotellet blandt andet ved swimmingpoolen.
Mod savannen
Næste morgen gik turen mod Wilson Airport, som er den lille lokale lufthavn der bruges, når man flyver ud til savannen. Udover os var der kun to unge piger, der skulle med, så afgangen blev lige rykket en halv time frem. Efter 45 minutter i luften landede vi på Mara North Airstrip, hvor en større gruppe zebraer gik og græssede lige op til landingsbanen.
Vores chauffør holdt klar, bagagen kom i bilen og efter få minutter var vi i gang med safarikørsel. Forskellige antiloper og nogle gnuer bød os velkommen, ja sågar en gruppe zebramangust, der pilede gennem græsset.
Radioen knitrede. En kort besked over radioen. Chaufføren vendte sig og sagde ”hold on”, hvorefter der blev trykket på speederen….
Fortsættes…
Fotos: Mads Jørgensen
