Vejen forekommer lige så ujævn og hullet som sidst.
Alle i bilen har mulighed for at nyde en omgang gratis, afrikansk massage, selvom chaufføren gør sit ypperste for at undgå de værste bump.
Turens længde forøges automatisk, når han enten kører slalom udenom hullerne eller ustandselig skifter mellem venstre og højre side af kørebanen i jagten på det mest plane underlag.
Dog under fuld respekt for eventuel modkørende trafik, så både passagererne og bilen kommer helskindet frem.
Antiloper og enkelte zebraer stopper for en stund med at græsse og kigger nonchalant op, da det støjende ”dyr” passerer med en støvsky hvirvlende efter sig.
Landskabet begynder at virke bekendt. Til venstre det helt åbne landskab og til højre den lange højderyg med træbevoksningerne. Spændingen vokser i kroppen, og det begynder at boble indvendigt.
Vi er på vej mod Karen Blixen Camp i Kenya (KBC) og har tidligt denne morgen forladt Lake Naivasha, hvor vi kiggede på fugle og var på sejltur blandt flodheste.
Da vi drejer til højre ved skiltet, der viser vej mod campen og fortsætter det sidste stykke ned ad vejen, vokser gensynsglæden for alvor frem og jeg får en klump i halsen.
Året forinden var jeg på privat rundtur i Kenya og ville gerne som vanligt slutte af i Masai Mara. Under planlægningen af ruten, overnatningssteder etc., hvor vi havde lagt vægt på at få teltoplevelser, spurgte rejsekonsulenten, om vi havde overvejet at prøve noget nyt og foreslog så indkvartering på KBC.
Det blev en uforglemmelig oplevelse ud over det sædvanlige. Absolut nogle fantastiske dage som afslutning på safaridelen af vores tur, inden vi satte os til rette i det lille fly og fortsatte ud mod Kenyakysten for nogle dages badeferie.
Karen Blixen Camp
Bilen fortsætter videre frem mod campen og passerer undervejs en gruppe giraffer i forskellige størrelser, der nysgerrigt holder øje med os. De højeste kigger henover det akacietræ, hvor de står og spiser. Vejen slynger sig gennem landskabet det sidste stykke. Så svinger vejen til højre og vi får øje på den sort/hvide bom og den lille hytte, hvor vagten holder til. Han kigger smilende på os og byder velkommen med et ”Jambo”, mens han åbner bommen.
Bilen triller videre. Vi er nu inde på campens område, men da campen ikke er indhegnet, kan de vilde dyr sagtens komme på besøg - og det sker jævnligt. Bommen er således blot et redskab til at holde styr på os mennesker. Det minder lige én om, at man er besøgende i naturen.
Da bilens motor stopper, kan jeg ikke lade være med at knibe en tåre eller tre. Af glæde. Jeg er tilbage!
Som med et trylleslag er alt glemt om tidlig vækning, lang køretur, støv, hullede veje og afrikansk massage, da vi træder ud af bilen på KBC. En lille velkomstkomité står klar.
Ikke blot får vi straks en fugtig klud udleveret til at tørre det værste støv af ansigt og hænder og et glas kold juice til at skylle halsen med. Den hjertelige og personlige modtagelse får tingene til at gå op i en højere enhed.
Blandt en række praktiske informationer om opholdet i campen er også beskeden ”feel at home”. Det nævnes flere gange og understreges blot af den varme og hyggelige stemning, som byder én velkommen. Og velkommen det føler man sig.
En anden ting, der også byder én velkommen, er den eventyrlige, ja nærmest magiske udsigt ud over floden.
Fra den åbne reception bevæger man sig videre ind i hovedbygningen og ud i haven. Wow!
Fra haven er der en formidabel udsigt ud over floden, og på den anden side går der skiftevis elefanter, zebraer, giraffer og antiloper rundt, ligesom der er udsyn til en stor gruppe flodheste, der enten ligger og sover på den modsatte flodbrink eller ligger i floden og lader sig afkøle af det rindende vand.
Det er jo nærmest paradisiske forhold. Man kniber sig selv i armen og glemmer for en stund tid, sted og at lytte til de praktiske informationer.
Men det slutter ikke her.
Teltet
Man bliver fulgt hen til sit telt sammen med bagagen. Formidabel placering med udsigt til floden. Kæmpetelt med alle fornødenheder, bad og toilet samt en personlig velkomsthilsen og frisk frugt. Stor terrasse foran teltet.
Fra terrassen kan man sidde i sin safari- eller liggestol og følge med i livet nede i floden eller på flodbredden, hvor der ofte går dyr og græsser. Det er det mest fantastiske TV, man kan forestille sig. Der er intet behov for en fjernbetjening til at skifte kanal med!
Som prikken over i’et er brusebadet placeret udendørs med udsyn til den sorte nattehimmel med alle de mange lysende stjerner. Det skal opleves!
Forplejningen
Hvis man går sulten i seng, er det ens egen skyld.
Der tilbydes et udvalg af veltilberedte retter til både frokost og aften. I køkkenet står både det faste personale og nogle af eleverne fra campens kokkeskole klar. Morgenmaden er skiftevis buffet og servering fra kort.
Madoplevelsen understøttes af de fantastiske omgivelser. Når man sidder i haven foran restauranten, kan man både følge med i det lokale fugleliv, i det skiftende dyreliv på den anden side af floden og i livet i den store gruppe af flodheste (fastliggere), som holder til i floden og på flodbrinken ud for restauranten.
Med al denne forkælelse gælder det bare om at nyde og lade op til de forskellige aktiviteter fra/på campen. Det kan være gamedrives, nature walks, ballonsafari, besøg i Masailandsby, rundvisning på campen eller en dukkert i swimmingpoolen.
Forkælelse
Som om selve opholdet ikke er forkælelse nok i sig selv, er der mulighed for at bestille forskellige behandlinger i campens wellness afdeling.
En anden form for forkælelse er at tilkøbe bushbreakfast, bushdinner eller en sundowner. Der er noget helt særligt ved at indtage et måltid eller en drink, mens man bare lader sig omfavne af omgivelserne, naturens lyde og de mange dufte.
Når dagen er omme og alle indtrykkene skal fordøjes, kan det ske under åben himmel ved det knitrende bål med udsigten til den sorte, afrikanske nattehimmel med de mange tusind lysende stjerner.
Min yndlingscamp
Jeg har boet på mange lodges og i mange camps i årenes løb. Hver især kan de noget i form af beliggenhed, dyreliv, service, venlighed osv. Mange af dem har også noget særligt, som gør, at jeg gerne vil tilbage på et tidspunkt.
KBC har det hele og mere til, og derfor er det blevet min yndlingscamp. Det er et rart sted med en nær og personlig relation, som samtidig er fagligt professionel.
Jeg længes tilbage allerede få minutters kørsel efter, at vi har passeret bommen ved udkørsel fra campen og jeg gennemstrømmes af taknemmelighed over alt det, der blev gjort for at glæde mig.
Derfor er jeg også vendt tilbage flere gange. Selvom køreturen derud er smuk og en stor oplevelse – blandt andet Great Rift Valley – er jeg på det seneste fløjet derud. Det tager kun en times tid fra Nairobi, og så lander man på savannen og er straks på safari blandt de vilde dyr i en åben firhjulstrækker.
KBC ligger i det private Mara North conservancy. Det betyder, at man kan køre off-road og være ude, selvom det er blevet mørkt og endelig møder man kun få andre biler.
Landskabet er varieret og dyrelivet er fantastisk. Som beskrevet tidligere fortsætter safarioplevelserne hjemme på campen, hvor man kan følge livet ved floden, mens man lytter til vandet, der plasker mod de store sten eller beroligende risler forbi.
Det hele toppes med god service og den hjertevarme, som både møder og omgiver én. På KBC føler jeg mig hjemme. ”Feel at home” – og det gør man.
”Hjem er, hvor hjertet er”.
