Det var nu blevet tid til at hoppe i safaribilerne og køre ud på nye eventyr...
Af erfaring ved jeg, at en safarikørsel altid byder på én eller flere helt særlige oplevelser, altså ud over smukke landskaber, dramatiske skyformationer på himmelen, solstrålers refleksion i det dugvåde græs og masser af vilde dyr. Denne eftermiddag var ingen undtagelse.
Vi fik øje på 3 voksne sjakaler, der lå lidt spredt i græsset omkring en mindre forhøjning og slappede af. Oppe på selve forhøjningen fik vi øje på nogle nysgerrige øjne, der betragtede os. Det var sjakalunger. De lå i skjul i nogle fordybninger, men var alligevel nysgerrige nok til at stikke hovederne op på skift og kigge rundt. Nu og da legede de med hinanden. Så er det, som om tiden står stille, når man i stilhed sidder og betragter disse dyrebørn.
På vores videre færd kom vi meget tæt på en større gruppe elefanter, der i følgeskab med en stor han med nogle enorme stødtænder bevægede sig gennem landskabet.
Derefter så vi i to omgange løver. Først et par, der var i gang med parringsritualet og sidenhen en gruppe løver, der havde lagt sig lidt spredt i et lidt stenet terræn. Én af hanløverne var i gang med en snack – et vortesvin – mens en hun lå og afventede, om der mon blev noget tilovers. Et par af de førstegangsrejsende mente, at vi nu holdt lige lovlig tæt på (ingen fare), men vi skulle komme endnu tættere på. En af hanløverne satte kursen direkte hen mod bilen og vi følte, at der var øjenkontakt undervejs. Den drejede først af, da den var ca. 1 meter fra bilen. Da sad vi med tilbageholdt åndedræt og mærkede de små hår på armene rejse sig. Enestående oplevelse! (Som indskudt bemærkning: Hvis man følger guidens anvisninger og sidder stille, så ser løven kun bilen, og ikke de mennesker, der sidder i bilen).
Senere kom vi forbi en gruppe giraffer, der var i gang med at spise af nogle træer. Ude i lidt mere åbent terræn stod der to giraffer lænet op ad hinanden i bredstående stilling. Det var to hanner. De var i gang med en magtkamp om territoriet. Hvem skulle være den dominerende han? Det foregår ved at de slynger halsene mod hinanden. Det ser på én og samme tid både voldsomt og graciøst ud.
Mens vi holdt og betragtede dette spændende skue, nåede de at ”danse” en hel runde om sig selv. Det er første gang på mine mange ture, at jeg har fået den oplevelse.
Tilbage på campen var det atter tid til hygge ved ildstedet og snak om dagens mange oplevelser, inden vi satte os til endnu et veldækket bord.
Næste dag var der igen vækning kl. 05.45. Gik i gang med det sædvanlige morgenritual som vand i hovedet, tandbørstning, tøj på, fyldning af vandflasken og klargøring af fotoudstyret. Imens kan man høre naturen vågne udenfor teltet, hvor de første fugle begynder at synge.
Gamedrivet bød blandt meget andet på to gepardbrødre, en bavianhan der havde fanget en impalaunge, en større løveflok med unger og så en søgen efter en leopard, som var blevet spottet. Meddelelsen om leopard fik vi over radioen. Farten blev skruet i vejret. Stemningen var nærmest euforisk. Skulle det lykkes at finde denne smukke plettede kat, som er en sand mester i at gemme sig?
Desværre nej.
Jubelen ville dog næsten ingen ende tage, da vi lidt senere nærmede os en formidabel udsigt, og så at der var dækket op til bushbreakfast.
Kokke stod klar til at lave vores omeletter og pandekager. Vores sædvanlige tjenere stod klar til at hjælpe med kaffe, te, juice og andet godt fra buffeten. Formidabel oplevelse.
Tilbage på campen ventede en større gruppe elefanter, der var kommet til floden for at drikke. Bliver aldrig træt af at se disse ikoniske Afrikadyr. Efter lidt afslapning ved teltet, var tiden kommet til guidet rundtur på campen.
Det er altid interessant, at få et kig ind bag kulisserne. Karen Blixen Camp er ingen undtagelse. De har værksted, vaskeri, dyrker egne grøntsager, opvarmer vand med solceller, genanvender vand, har it- og engelskundervisning, har kokkeskole og forskellige projekter, der støtter lokalbefolkningen.
De næste dage stod programmet på mere safarikørsel, udflugt til et højdedrag med en fantastisk udsigt, hvor scener til filmen ”Out of Africa” (”Mit Afrika”) i sin tid blev optaget, besøg i masailandsby, sundowner og filmaften.
Nogle af gruppens deltagere havde tilkøbt en tur i luftballon. Så skal man ekstra tidligt op, idet der er afgang fra campen kl. 05.00. Man starter nemlig opstigningen i ballonen, så man får solopgangen med. En formidabel oplevelse sådan at se det hele fra oven. Udflugten afsluttes med bushbreakfast, champagne og bevis fra luftskipper på, at man har fløjet.
Jeg stod også ekstra tidligt op en dag. Vågnede ved at nogle løver brølede i det fjerne. Tog en varm trøje på og satte mig ud på terrassen. Ud over at lytte til brølene der nu og da lød i det fjerne samt lidt sporadisk grynten fra flodhestene nede i floden, sad jeg og nød en utrolig smuk stjernehimmel. I Afrika skal man huske at lægge hovedet bagover og nyde de i millionvis af stjerner på den sorte baggrund – helt uforstyrret af kunstigt lys.
Alle i gruppen havde meldt sig til besøget i en masailandsby. Den lå ca. ½ times kørsel fra campen. Vi blev vel modtaget af en ung mand, som kom ud til bilerne og introducerede os til besøget. Vores guide John supplerede med, hvad der skulle ske. I baggrunden lå de lerklinede huse (kolort og ler) i en ring omgivet af blandt andet tjørnekrat som beskyttelse mod de vilde dyr. Det er kvinderne, der står for at bygge husene.
Vi blev modtaget med sang fra en gruppe kvinder, som også inviterede nogle af vores deltagere til at være med. Bagefter kom en gruppe mænd og sang for os. Således modtaget blev vi inviteret indenfor i manyattaen (bosættelse), som bestod af 25 huse. Den åbne plads, som husene omkranser, er imponerende stor, når man står derinde.
Der blev nu sunget flere rituelle sange, et kuduhorn brugt som musikinstrument og løvehatten blev vist frem. Endvidere blev der givet eksempler på masaiernes imponerende højdehop, hvor de fra flad fod kan hoppe op over knæhøjde. Et par af de unge mænd fra vores gruppe blev inviteret med ind og demonstrere deres formåen indenfor højdehop. Det er sværere, end det umiddelbart ser ud til.
Herefter viste masaierne, hvordan de laver ild ved hjælp af to stykker træ. Imponerende.
Endelig blev vi inviteret indenfor i et af husene. Øjnene skal lige vende sig til mørket inde i husene, hvor der ikke er egentlige vinduer, men kun et par lufthuller, hvor røgen fra ildstedet kan slippe ud. Der var et stort rum med to sengeafdelinger (voksne/ børn) på hver sin side af ildstedet, et lille lukaf til opbevaring af dyreunger og så et gæsteværelse. Spartansk indrettet og absolut ingen nips og pynt.
Det sætter den materialistiske levevis lidt i relief og giver altid stof til eftertanke, når man ser en så markant anderledes måde at leve på.
Inden vi sagde farvel og kørte videre ud på gamedrive blandt de vilde dyr, gik vi en runde på deres lille marked og kiggede på træfigurer, lædervarer, smykker etc. Her får man rig mulighed for at afprøve sine forhandlingstalenter, når prisen skal fastsættes.
Dagens gamedrive sluttede en anelse tidligere end vanligt, for vi skulle hjem til filmaften i konferenceteltet og lækker aftenbuffet.
Turens sidste hele dag var fyldt godt op med aktiviteter. Efter morgengamedrive og morgenmad på campen, gik turen op til et udsigtsplateau med den mest betagende udsigt ud over Mara National Reserve. Herfra tilbage til frokost på campen, lidt afslapning og eftermiddagsgamedrive. Dette sluttede med en smuk solnedgang og en sundowner. På vej hjemover fik vi set flere nataktive dyr i skæret fra billygterne.
Hjemme på campen stod kokkene klar med grillbuffet og en gruppe masaier underholdt med sang og dans.
Efter de mange store oplevelser var det tid at sige farvel og tage afsked. For nogle dog helt sikkert et gensyn med dette fantastiske område og denne fortryllende oase af en camp.
De små fly tog os tilbage til Nairobi hen over de landskaber, der så gavmildt havde delt naturoplevelser med os de seneste dage.
Vi sluttede af med afskedsmiddag på restaurant Carnivore i Nairobi inden nogle drog på badeferie og andre vendte snuden hjemad mod dagligdagen.
Vi fik ikke set leoparden, men fik så mange andre formidable oplevelser. Masser af vilde dyr på savannen, en kompetent guide og en gruppe fantastiske medrejsende.
Det var uforglemmeligt at rejse ”I Baronessens Fodspor”…
