Så er dagen endelig kommet, hvor der atter står afrejse til Afrika i min kalender. Jeg glæder mig helt vildt til både safari og gensyn med min ynglingscamp – Karen Blixen Camp i Kenya (KBC). En cocktail bestående af safari, KBC og Karen Blixen tema er enestående. Læg dertil Karen Blixen kyndige John Christensen som guide og en gruppe glade, forventningsfulde gæster. Det kan umuligt undgå at blive en mindeværdig tur. Vi skal rejse ”I Baronessens fodspor…”.
Det blev sent i går, inden alt var pakket ned og tasken kontrolvejet. Vi har lavet os en pakkeliste til Afrika, hvilket gør det meget nemmere at holde styr på, om vi får det hele med. Altid ærgerligt at komme af sted og have glemt noget, som man ikke lige kan skaffe undervejs.
Pas, penge og billetter blev også lige tjekket en ekstra gang.
Ikke meget lys i husene på villavejen, da vi lidt før 6 (morgen) sætter kursen mod den lokale S- togs station. Overraskende mange er dog med tog og metro mod lufthavnen, sådan en helt almindelig torsdag morgen. Jeg tænker dog, at de færreste har de samme vilde oplevelser på savannen at se frem til som os.
Denne gang skal vi prøve noget nyt. Vi har benyttet os af AT’s fordelsprogram og købt billetter til Aviator Lounge i Københavns lufthavn. Lad mig straks afsløre, at det bestemt ikke er sidste gang. Fred og ro efter indtjekning, bagageaflevering og sikkerhedskontrol. Et dejligt loungeområde og en skøn morgenmadsbuffet med alt, hvad hjertet kan begære. Så er man godt i gang med at forkæle sig selv.
Turens første etape går til Amsterdam for flyskifte. Ved gaten møder vi de første andre forventningsfulde gæster, som også skal med ”I Baronessens fodspor…”. Heriblandt nogle Afrika debutanter, som forståeligt nok er ekstra spændte, for hvad er det lige, man kan forvente? Og kommer man nu tæt på de vilde dyr?
Der er kø på startbanen denne morgen, så det er med lidt forsinkelse, at vi kommer i luften og sætter kursen sydpå henover Øresundsbroen. Efter en helt uproblematisk flyvning, når vi efter en times tid frem til Amsterdam, hvor vi bliver modtaget af de smukkeste regnbuer på himlen og regnbyger.
Schiphol lufthavn i Amsterdam er relativt stor – det tager ca. 1 time at gå fra den ene ende til den anden, men samtidig overskuelig. Vi tog spadsereturen fra finger C, hvor vi landede ud til gate G4, hvor flyet mod Nairobi ventede. Undervejs ”snød” vi lidt og hoppede på de rullende fortove – ”mind your steps”, som den venlige højttaler stemme siger, når man skal af igen.
Heldigvis var der minimal kø ved paskontrollen, så det gik ganske smertefrit.
Ude ved gate G4 var der allerede samlet en del mennesker, som ventede på at boarde samme fly som os mod Nairobi. Det var også her vi mødtes med et ægtepar fra Fredericia, som var startet ud fra Billund lufthavn.
Vi skulle videre med en Boeing 747-400. De går som regel i gang med boarding i god tid inden afgang, men det tager også noget tid, at få ca. 400 passagerer ombord. Jeg vil glæde mig til den dag, hvor flyselskaberne holder fast i at reglerne for antal og størrelse af håndbagage skal overholdes. Det vil godt nok få lastningen af flyet til at gå smidigere.
Nå vi kom i luften med kun ½ times forsinkelse. Foran os havde vi 7½ times flyvning og 6.864 km, så der var god mulighed for at indhente noget af det tabte.
Vi fløj med KLM og som altid, var servicen upåklagelig. En fugtig klud til at friske ansigt og hænder op, diverse mad og drikke undervejs samt et veloplagt og serviceminded personale. Dertil et righoldigt underholdningsprogram med musik, film og anden underholdning.
Vi fløj ned til Cairo inden vi justerede kursen direkte sydpå mod Nairobi. Her landede vi som planlagt kl. 21.55 (lokal tid).
Det er altid spændende, hvor lang tid det mon tager med indrejseformaliteterne, og når to fly lander næsten samtidigt, kan det godt tage sin tid, selvom der er mange skranker. Vi benyttede blandt andet ventetiden i køen til at få hilst på flere andre, der også var rejst ”I Baronessens fodspor…”. Næste spændingsmoment er så, om man udenfor ankomsthallen kan finde sin chauffør. Til trods for at der altid står rigtig mange og venter med deres skilte med navnene på de rejsende de skal afhente, går det ganske smidigt. Således også denne gang hvor Kevin stod klar til at modtage os, og tage os med hen på P-pladsen til den minibus, der skulle tage os til vores hotel. En køretur på ca. 30 min. På køreturen får man de første indtryk af dette store kontinent. Så helt anderledes end det vi kommer fra i Danmark.
Ved ankomsten til Tamarind Tree Hotel stod vores guide John klar til at tage imod os og hjælpe med indtjekning samt give et rids af morgendagens program. Der er afgang fra hotellet kl. 8.30 og dagens program er diverse udflugter i Nairobi og omegn.
Da vi vågnede næste morgen, var vi lidt matte i sokkerne efter den lange rejsedag i går, men et forfriskende bad og en dejlig morgenmadsbuffet hjalp gevaldigt. Nu går vi for alvor ”I Baronessens fodspor…”. Vi starter med en køretur op til Denys Finch Hattons gravsted i Ngong Hills, derfra kører vi til Karens Coffee Garden for frokost og bagefter går turen til Karen Blixen Farm Museum.
Allerede på køreturen op til gravstedet er der virkelig mange indtryk. Trafik, påklædning, byggestil, vejkvalitet, reklameskilte, forretninger, gadesælgere, eksotiske træer og blomster m.m. Det kan godt være overvældende første gang, man besøger Afrika.
Undervejs fortalte John gavmildt om Karen Blixen og hendes tid i Kenya. Undervejs samlede vi Susan op – en lokalguide –, som jeg vender tilbage til.
Gravstedet er en obelisk med inskription og 4 sten, der markerer graven. Det hele er omkranset af blomster og diverse buske. Udsigten er i dag begrænset på grund af bevoksningen, men tidligere kunne man i klart vejr se både til farmen, Mt. Kenya og Mt. Kilimanjaro. John fortalte her mere om Karen Blixen og ikke mindst hendes relation til Denys.
Herfra fortsatte turen hen til Susan, som havde inviteret os alle på te/kaffe og boller. Susan er storyteller og omgivet af bananpalmer, akacietræer og syngende fugle, sad vi dér i hendes have og blev underholdt med historie, sang og musik. En meget stor oplevelse.
Næste stop var Karens Coffee Garden, hvor de ventede med en tre retters menu samt kaffe/te. Når man er i Kenya, er det næsten et must at smage den lokale øl ”Tusker”. Øllen smager fortrinligt og den har den flotteste etiket, hvor en tusker – en hanelefant med stødtænder - er afbilledet. Sådan én bestilte jeg.
Karens Coffee Garden er et smukt sted. En skøn have med eksotiske buske og træer samt smukke blomster byder én velkommen. Det var i øvrigt her at Karen Blixens lillebror Thomas Dinesen boede i 1923, da han var nede for at lede byggeriet af en fabrik.
Mætte og veltilpasse var vi klar til nye oplevelser. Turen fortsatte nu til Karen Blixen Farm Museum. Her gav John en god og lærerig rundvisning krydret med små anekdoter om Karen Blixen og hendes liv. Der var også mulighed for selv at gå lidt rundt og blandt andet se nærmere på de landbrugsmaskiner, der er opstillet i parken.
I klart vejr kan man i øvrigt se fra parken og op til Ngong Hills, hvor vi startede dagen med at besøge Denys Finch Hattons gravsted.
Vi sluttede besøget af med en lille gåtur til et hjørne i parken, hvor man har udstillet nogle af de maskiner, der blev brugt i sin tid på farmen i forbindelse med kaffeproduktion. Her delte John igen ud af sin store viden om Karen Blixens historie.
Det var nu tid til at returnere til hotellet efter en god dag, men på vejen hjemover slog vi lige et smut ind omkring perlefabrikken Kazuri. Et projekt for enlige kvinder, der startede helt tilbage i 1975. Kazuri betyder ”beautiful”. Ler fra Mt. Kenya laves til perler og selvom det stadig er hovedproduktionen, laves der i dag også andre ting.
Den lokale guide Caroline gav en forrygende rundvisning og undervejs blev vi også mødt af syngende kvinder. En skøn oplevelse.
Efter en lille pause på hotelværelset, sluttede dagen med middag udendørs (men overdækket) og socialt samvær. En dejlig buffet gav rig mulighed for at spise varieret og gå mætte men trætte i seng.
I morgen venter en ny spændende dag, hvor vi skal flyve ud til savannen. Dér venter nye store oplevelser, masser af vilde dyr og et gensyn med fantastiske Karen Blixen Camp… (fortsættes)
