Mange mennesker har en såkaldt ”bucket list” - en favoritliste - over ting, steder og dyr, de inderligt ønsker at opleve ”live”.
På min liste står der blandt andet ikoniske dyr som tiger og gorilla.
Nu sidder jeg endelig med billetten i hånden. Vi skriver oktober 2021. Visum, coronapas og forsikringspapirer er klaret. Mundbind og håndsprit er indkøbt. Tid til PCR-test er noteret på kalenderen. Lige om lidt er der afgang mod Uganda og et forhåbentlig uforglemmeligt gorillaeventyr. Det føles surrealistisk men samtidig fantastisk, at vi atter kan sætte kursen mod Afrika.
Ønsket om at møde gorillaen - med hvem vi mennesker deler ca. 98 % arvemateriale - fik ny næring efter min deltagelse i arrangementet ”I bjerggorillaernes fodspor” i august 2018. En aften arrangeret af WWW Verdensnaturfonden med deltagelse af blandt andre WWW-ambassadør Ghita Nørby i anledning af at hun efter 20 år havde genbesøgt bjerggorillaerne i Bwindi Nationalpark i Uganda.
Det blev en både opløftende, tankevækkende og rørende aften.
Opløftende fordi antallet af bjerggorillaer de seneste år har været stigende. Svagt, men dog stigende, hvilket viser at den mangeårige indsats for at bevare gorillaerne virker.
Tankevækkende. Som Ghita Nørby sagde: ”Kig på deres hænder. De ligner næsten vores. Men kig så på deres fødder. De er jo brugbare. De kan gribe, spise og forsvare. Og dine fødder hvad kan de? De er jo totalt ubrugelige i den sammenligning.”
Rørende. Dels på grund af de smukke filmoptagelser fra Bwindi, dels på grund af Ghita Nørbys mange fine pointer. Hun beskrev mødet med gorillaerne som ”bjergtagende” og fyldt med ”ydmyghed”. ”Der hviler en ”ro og melankoli” over gorillaerne, som rammer ind i hjertet og får én til at tænke over vores egen fortravlede og egoistiske livsførelse.”
Trusler
Der er mange trusler mod gorillaen. Næsten alle peger tilbage mod os mennesker:
• Menneskelige aktiviteter som fx skovrydning
• Krybskytteri
• Illegal handel
• Sygdomme, fx ebola
• Lav fødselsrate
Der arbejdes derfor på flere fronter i forsøget på at beskytte gorillaen. Der arbejdes med specifikke tiltag og der arbejdes med ”værktøjer” kendt fra andre naturbevaringsprojekter, fx:
• bedre udstyr til rangerne i deres kamp mod krybskytteri
• information til og inddragelse af lokalbefolkningen, så de forstår betydningen af at værne om naturen og drager nytte heraf i deres dagligdag.
Der er således fokus på at give lokalbefolkningen incitamenter til ikke blot at beskytte, men også hjælpe med at genoprette naturen. Incitamenterne kan fx være rent vand, bedre sundhed, jobmuligheder og uddannelse.
Som Ghita Nørby sagde: ”Holdningen til bjerggorillaerne er en helt anden i dag. De lokale ved godt, at gorillaerne er deres skat. De er stjerner, der skal passes på.”
Af specifikke tiltag kan nævnes, at der anlægges te plantager på skråningerne op mod skoven, hvor gorillaerne bor. Gorillaerne kan ikke lide det åbne landskab med de lave te buske. De fungerer derfor som en barriere, der er med til at reducere konflikten mellem mennesker og dyr, da gorillaerne bliver inde i skoven. Samtidig får de lokale en indtægtskilde ved at dyrke te.
Human-wildlife konflikt
I flere af mine klummer har jeg nævnt begrebet ”human-wildlife konflikt”. Blandt andet har jeg beskrevet, hvordan man i Kenya arbejder med at etablere rovdyrsikre bomaer, så husdyr er beskyttet mod angreb og fx løver undgår at blive dræbt af mennesker.
Vi behøver imidlertid ikke rejse så langt.
Der er masser af eksempler i Danmark på konflikter mellem vilde dyr og mennesker:
• Skarven der stjæler fisk
• Sælen der ødelægger fiskerens fangst og net
• Ulven der angriber husdyr
• Vildsvinet der kan sprede sygdomme
• Bæveren der fælder træer, bygger dæmninger og skaber oversvømmelse
Konflikterne opstår blandt andet ved nærkontakt mellem dyr og mennesker, når der ikke gives plads til den vilde natur.
Disse konflikter truer nu gorillaerne i endnu højere grad end tidligere. Årsagerne er flere fx befolkningstilvækst, klimaforandringer og forringet økonomi pga. Covid-19.
Flere mennesker betyder flere bosættelser og bosættelser kræver plads. Klimaforandringerne giver perioder med tørke. Tørke betyder at høsten af landbrugsafgrøder svigter. Covid-19 betød stop for turismen og dermed lagdes økonomien flere steder i ruiner.
Resultatet er blandt andet, at mennesket søger ind i skoven for at finde mad, fælde bambus og hente brænde.
Omvendt vil dyrene blive presset, når deres naturlige levesteder skrumper eller forsvinder og man risikerer at dyrene i deres søgen efter føde ødelægger afgrøderne for mennesket.
I dårlige tider øges risikoen for krybskytteri. I juni 2020 blev en 25-årig silverback således dræbt i Bwindi af krybskytter. Der sættes snarer op (fælder af ståltråd) for at fange dyr og selvom snarerne ikke er tiltænkt gorillaerne, sker det at en gorilla går i fælden.
Der arbejdes på flere fronter for at etablere en balance mellem mennesker og den vilde natur og mindske antallet af human-wildlife konflikter. UNEP – United Nations Enviroment Programme står sammen med en række partnere i spisen for initiativer, der skal sikre at lokalsamfundene får noget ud af at være med til at beskytte regnskoven og gorillaerne.
Gorillaturismen skal komme de lokale til gode og de forskellige projekter skal etableres i samarbejde med og under involvering af lokalbefolkningen. Det er én af nøglerne til succes. Det er blandt andet lykkedes at forbedre vandforsyningen mange steder.
Turen
Efter den lange corona nedlukning og to udsatte rejser til Kenya, er det ganske uvirkeligt at sidde og kigge på vores billet og rejseplan til Uganda. Mange tanker kredser om alt det, der endnu kan nå at gå galt på trods af vaccination mod corona, og det der ligner en pandemi under kontrol. Det er stadig usikkert, hvordan rejsevejledningerne eventuelt justeres op mod afrejse. Én ting er de tiltag og retningslinjer, der gælder i Danmark, men hvad med retningslinjerne i Uganda? Lige nu - med 14 dage til afrejse - har de udgangsforbud mellem kl. 20 og kl. 05 og krav om negativ PCR-test ved både ind- og udrejse.
Vores tur er bygget op om følgende hovedpunkter:
• Kanosejlads i vådområdet Mabamba på den nordlige side af Victoriasøen
• Chimpanse trekking i Kibale Forest National Park
• Sejltur på Kazinga-kanalen
• Gamedrives
• Løve tracking i Queen Elizabeth National Park
• Gorilla trekking i Bwindi
• Fotoundervisning
Så er vi på vej
Vågner. Rækker ud efter vækkeuret. Viserne står på 05:07. Alt for tidligt at stå op. Mærker rejseuroen i kroppen, men lægger mig alligevel om på den anden side for at sove videre. Det bliver til næsten 1½ time mere. Kl. halv syv står jeg op. Stadig mørkt udenfor her i oktober. Da jeg tænder lyset, står formiddagens udfordring lysende klart for mig. Hvordan får jeg alle de ting til at være i min rejsetaske? Denne gang skal der både være plads til vandrestøvler og vandrestave.
Vælger at tjekke alle rejsepapirerne en sidste gang, inden jeg går i gang med udfordringen.
Der er gået mere end 1½ år, ja faktisk 589 dage siden sidste rejse. Det var før håndsprit, mundbind, coronapas og negativ PCR- test. Det føles som en evighed, når man nu elsker Afrika.
Alle forberedelser er som sagt klaret - den negative PCR-test er nu også i hus - og det er med enorm spænding, vi sætter kursen mod Entebbe i Uganda med en enkelt mellemlanding undervejs. Stemningen er faktisk lettere euforisk.
Det er vores første rejse til Uganda. Landet som Winston Churchill kaldte ”The Pearl of Africa” i sin bog “My African Journey” fra 1908. Churchill skrev endvidere: “The Kingdom of Uganda is a fairy tale. The scenery is different, the climate is different and most of all, the people are different from anything elsewhere to be seen in the whole range of Africa…”.
Noget tidligere blev landets skønhed også omtalt blandt andet af John Hanning Speke, der i 1858 opdagede at Nilen udsprang fra Lake Victoria.
Udtrykket ”the Pearl of Africa” blev tillige anvendt af Henry Morton Stanley allerede i 1893, selvom udtrykket i dag tilskrives W. Churchill.
Uganda ligger der hvor den østafrikanske savanne møder den vestafrikanske jungle. Uganda er de store søers land og her kan man finde 10 abearter udover chimpanser og gorillaer.
Rejsetiden er planlagt til 13 timer og 45 minutter med en mellemlanding i Doha. Det er første gang vi prøver denne rejserute ud af Europa, men den erfaring tager vi gerne med på vejen mod smukke, grønne - i alverdens nuancer af grønt - Uganda og gorillaerne.
Vi er landet
Vores udrejse er forløbet planmæssigt og den store Dreamliner - Boeing 787-800 - har sat sine mange hjul på landingsbanen. Klokken er lidt over syv om morgenen her i Entebbe. En medarbejder fra rejsebureauets afrikanske partner tager imod os, og hjælper os gennem lufthavnen og de forskellige kontrolposter. Vores tasker kommer snart rullende på bagagebåndet og udenfor ankomsthallen, står vores chauffør klar.
Foran os ligger en kort køretur til vores hotel ”Karibu Guesthouse”, hvor vi vil bruge dagen på afslapning og på at nyde, at vi atter er tilbage i Afrika efter det, der føles som en evighed.
Fortsættes…
I min næste klumme skal du med til en masse oplevelser i Uganda. Som en lille appetitvækker får du et par fotos.
Fotos: Mads Jørgensen
