Der er noget dragende ved Afrika. Mange vender igen og igen tilbage til det afrikanske kontinent. Den ”afrikanske virus” er gået i blodet. En kærlighed er vagt/ skabt.
Afrika kan noget helt særligt med sit enestående og meget rige fugle- og dyreliv, de fantastiske og varierede landskaber samt sin venlige befolkning. Du MÅ bare af sted ned til flere forrygende oplevelser.
Dette vil mange kunne nikke genkendende til.
Men hvad er det, der sætter det hele i gang?
Er det en dyreudsendelse på TV? Er det vennerne der begejstret kommer hjem og viser billeder? Er det en ren og skær tilfældighed eller er det noget helt fjerde?
Jeg har tidligere fortalt, hvordan min egen kærlighed til Afrika startede, da jeg blev inviteret på ferie i Tanzania hos en kollega, der var udstationeret for Danida.
I denne klumme vil jeg fortælle om en kollega og et vennepar, som har haft hver deres tilgang til for første gang at tage på safari i Afrika.
Over en kop kaffe har vi set billeder og sludret om deres rejser.
Martin og Lene i Tanzania
Når Martin og hans kone Lene holder weekend eller ferie i deres sommerhus i Sverige, kører eller går de gerne en aftentur for at nyde naturen og det svenske dyreliv. Turene har både budt på mødet med grævling og elg samt forskellige fugle. En aften de var på tur, kiggede de på hinanden og sagde ”Skal vi ikke tage på safari i Afrika, ned til alle de vilde dyr?”
For over 10 år siden havde Martin godt nok været på ferie i Sydafrika sammen med sine forældre, men ikke på egentlig safari, så det var begrænset med dyreoplevelser.
De var enige om at turen enten skulle gå til Kenya eller til Tanzania. Nogle af vennerne talte meget positivt om Tanzania og om det berømte Ngorongoro-krater, hvor tætheden af dyr skulle være stor. En af forventningerne til den kommende safari var at opleve vilde elefanter og se de store katte.
Martin og Lene besluttede sig for turen ”Tanzania’s højdepunkter”. Det var en 9 dages tur, som bragte dem til blandt andet Lake Manyara, Serengeti med Ndutu-området, Lake Eyasi med besøg hos Hazabe-stammen og Ngorongoro-krateret.
Mens Martin sidder og fortæller om turen, bladrer han i de mange fotos på Ipad’en og jeg mærker tydeligt begejstringen, da jeg beder ham fortælle om nogle af de største oplevelser på turen.
Der er løveflokken, som de kom helt tæt på, der er leoparden som kom kravlende ned fra træet, mens de holdt i bilen og kiggede og der er geparden med de 4 unger, som også kom helt tæt på.
Så er der gnukalven, der kom til verden og tog sine første usikre skridt og de mange andre dyr og fugle. Men det er ikke kun de mange dyr og "helt tæt på" oplevelser, der har gjort indtryk.
Indkvarteringen undervejs får også et par ord med på vejen og Martin standser blandt andet op i sin bladren i fotos, da han kommer til nogle fotos fra Ngorongoro Sopa Lodge, der viser hvor tæt på kraterkanten, han og Lene har boet. Den indkvartering vil jeg selv prøve en dag!
Indkvarteringen på Serengeti Sopa Lodge får dog også både et par ord og et par fotos med på vejen. Lodgen ligger på en højderyg og der er derfor en formidabel udsigt fra lodgen ud over Serengeti, der kaldes den endeløse savanne.
På mit spørgsmål om turen igen skal gå til Afrika, nikker Martin ivrigt og svarer: ”Ja helt sikkert. Vi skal dog lige en tur til Vietnam og til Sydamerika først.”
Claus og Annette i Kenya og på Zanzibar
I min samtale med Claus og Annette skinner det tydeligt igennem, at det er drømmen om at opleve de mange vilde dyr, der har ”lokket” dem til Afrika. Ja faktisk tilbage til Afrika.
Begge har været i Afrika tidligere, men aldrig på safari.
Claus har været på konference i Cape Town og nåede at se Table Mountain, men ikke så meget andet. Annette har for mange år siden været i Ghana på ulandsophold i forbindelse med sin uddannelse. Det blev til et par gåture i bushen, men ingen vilde dyr, da det var regntid.
De har altid haft drømmen om at komme TILBAGE til Afrika for igen at opleve det meget anderledes kontinent og for at se vilde dyr. Børnene skulle med, men de skulle være så store, at de ikke puttede ting i munden. Mange år er gået og i mellemtiden er de lange ture i stedet gået til blandt andet Vietnam, Nordamerika og Australien. Ofte med naturen som omdrejningspunkt.
Nu var tiden inde. Børnene er blevet 19 og 23 år og Afrika er kommet på ”dagsordenen”. Sammen tager de til et informationsmøde om det østlige Afrika og Mozambique. Hurtigt står det klart at valget står mellem Tanzania og Kenya på grund af mængden af dyr og da Gnuvandringen er i Kenya på det tidspunkt de havde ferie, så blev det Kenya. "Den ville jeg gerne opleve, og det var fantastisk. Det er jeg glad for, at vi gjorde. Det var helt specielt at opleve så mange dyr.”Fortæller Anette.
Hvorfor kombinationen af Kenya og Zanzibar?
”Vi kiggede på både Kenya-kysten og Zanzibar. Det var nok de unge, der fik lov at vælge der, og så blev det Zanzibar. Det var lidt eksotisk med en ø. Krydderierne, den arabiske kultur og Stone Town. Ja, flere ting.”
Om turen
Claus og Annette planlægger sammen med deres to børn en privat safari, hvor en kæreste så også deltager.
Efter ankomst til Nairobi om aftenen tages en enkelt overnatning på hotel, inden turen går nordpå mod Mount Kenya for en enkelt overnatning på Mountain Lodge.
”Vi ankom midt på dagen og efter frokost deltog vi så i en vandretur i skoven sammen med nogle andre gæster. Vi blev delt op i nogle små grupper med guide og ranger. Guiden fortalte meget levende om planter og træer. Midt i det hele stod der så en fyr, og der blev dækket op med porcelæn, og så fik vi afternoon tea med sandkage og Brandy dér midt i bushen. Det var lidt hyggeligt.
Vi så ikke så mange dyr, men det var sjovt at gå og komme tæt på træer og buske. Det var mest nogle insekter, myrer og fugle vi så. Ja, og spor af elefanter. Men rangeren havde gevær med…
Vi så dog en masse dyr ved vandhullet, da vi sad på hotellet.”
”Det var ret koldt om natten, så de kom med varmedunke til sengene om aftenen.”
”Næste dag fortsatte vi mod Samburu. I øvrigt en kæmpeoplevelse at køre fra område til område og køre gennem byerne. Sjovt at se alle de der mennesker fra de forskellige stammer, som gik på gaden i byerne.”
I Samburu er indkvarteringen på Ashnil Samburu Camp, hvor man sover i telt ned til floden.
Hvordan var det at sove i telt?
”Det var sjovt. Der var ikke så mange lyde om natten, men man skulle passe på at aberne i området ikke kom ind i teltet. Derimod senere i Masai Mara, hvor vi også boede i telt ned til en flod, var der en masse lyde om natten. Der sloges flodhestene i vandet lige nedenfor teltet.
Jeg synes helt klart, man skal vælge også at sove i telt. Det er en anden oplevelse end at komme ind i et hus. Det var helt specielt, synes jeg.”
Via turens chauffør og guide arrangerer Annette og Claus en udflugt ud til en Samburu landsby, hvor de får et indblik i Samburu-folkets kultur.
”Jeg følte mig meget velkommen, og de gjorde meget ud af vores besøg. Først kom landsbyens høvding og fortalte en masse om landsbyen og så dansede kvinderne os i møde i en velkomstdans og vi dansede med dem. Carolines kæreste Mathias dansede hoppedans med de unge mænd i landsbyen og så kom vi ind og så flere af deres hytter. De er bygget af et skelet, som er polstret med ko lort og plastik. Denne her stamme laver bål inde i deres huse, og det er så det, der beskytter mod moskitoer. De er tydeligvis meget fattige, men de var meget åbne og villige til at fortælle om deres kultur. Der var hjertevarme og kram. Helt bestemt en stor oplevelse og meget autentisk.”
I Samburu ser familien en masse elefanter samt de dyr, der er specielle for området, fx Grevys zebra, Somalistruds, girafgazelle, Oryx antilope og Netgiraf. Annette fremhæver også solnedgangene i Samburu som nok turens flotteste.
Herefter fortsætter turen mod Lake Naivasha. Undervejs passeres Ækvator og der gøres et lille stop for at få en demonstration af, hvordan vandet roterer forskelligt på den nordlige og den sydlige halvkugle.
Fortsættes…
(Tak til Martin og Claus for lån af fotos)
