Masai Mara
Der er kommet rigtig god vej ud til Masai Mara. Oplevelsen af landskabet der langsomt ændrer karakter, er dog den samme. Narok – masaiernes hovedstad – er med sine ca. 30.000 indbyggere uforandret hektisk og altid god for et lille break på en tankstation, hvor man kan strække ben, besøge et toilet og måske købe en snack.
Det gælder om at være klar, for ofte ses de første dyr allerede inden man når ud på savannen. Således også denne gang hvor zebraer gik og nippede af det visne græs og Thomson gazellernes haler arbejdede på højtryk for at holde fluerne væk.
Masaikvinder bød os velkommen ved Sekenani Gate, hvor ivrige hænder rakte armbånd og andre smykker frem imod os. Indenfor i Masai Mara blev vi hurtigt mødt af en velkomst komite med giraffer, zebraer, gazeller, antiloper, topi og elefanter samt en del fugle. Græsset stod højt på den vidtstrakte savanne og gav de uendelige vidder et gulligt, nærmest gyldent skær.
Vores chauffør fandt et akacietræ på en lille skråning med en vidunderlig udsigt. Her bredte vi et tæppe ud og åbnede vores medbragte frokostpakker. Familien sad og boblede af begejstring, mens de satte tænderne i en sandwich med skinke og ost. Nu er det jo ikke høfligt at snakke med mad i munden, men når en blanding af kommentarer og spørgsmål er resultatet af begejstring, synes jeg det er okay.
Hvis ikke før tror jeg, at lige HER gik det op for dem, hvorfor jeg er ramt af uhelbredelig Afrika feber.
Græsset var relativt højt i store områder – lidt over mavehøjde på en voksen zebra – så det var vanskeligt at spotte mindre dyr og de dyr, der lå ned. Vortesvinene afslørede dog sig selv, når de med rejste haler - som små antenner - løb væk fra vejen, når vi kom kørende. På vejen frem mod vores indkvartering Ashnil Mara Camp, så vi en del af de gamle hanelefanter med deres imponerende stødtænder.
Det er 10 år siden vi sidst besøgte denne camp, så Mads og jeg havde set frem til et gensyn. Vi blev absolut ikke skuffet. Blev modtaget med en kold velkomstdrink og varme smil. Fra receptionen kunne vi se floden og høre de gryntende flodheste.
Teltene ligger også med udsigt til floden og har en dejlig terrasse, hvor man kan sidde og slappe af, mens man lytter til naturens lyde. Et andet sted man kan slappe af, er ved swimmingpoolen. Skønt med en dukkert på en varm safaridag, specielt når udsigten fra poolen er akacietræer med fugle og sommerfugle flyver rundt i buskene. Massagebriksen er en tredje mulighed for afslapning på Ashnil. Selvom kvaliteten af vejene er blevet væsentlig bedre gennem årene, er der stadig mulighed for at få den gratis afrikanske massage på bumpede veje, og derfor er en gang rigtig ryg- og skuldermassage nu ikke at kimse ad.
På Ashnil havde de buffet. Et rigt og varieret udbud mødte én til alle måltiderne. Kokke stod klar ved de tændte gasblus til at tage mod bestillinger og fristelserne var så store, at jeg efter hjemkomst kunne konstatere at viseren på badevægten stod lidt længere til højre.
Ballonflyvning
Normalt står man tidligt op om morgenen for at køre ud på gamedrive. Man kunne selvfølgelig vælge at blive i sengen, men man vil jo ikke gå glip af noget. Hvad nu hvis det er på netop dette gamedrive, at leoparden kommer frem fra buskadset eller man render ind i en flok løver, der har haft en succesrig, natlig jagt?
Min bror og min nevø havde ønsket ballonflyvning som en del af programmet. Så skal man ekstra tidligt op. Kl. 04:00 lød der et ”Jambo, good morning” udenfor teltet. Uf det var tidligt. Jeg havde været vågen et par gange i nattens løb, når hyæner havde hylet eller flodhestene havde gryntet, så også at blive vækket af en menneskestemme var træls. Tanken om næsten lydløst at svæve rundt over savannen og se det hele lidt fra oven, fik mig dog hurtigt i godt humør.
Kørte fra Ashnil lidt over halv fem. Det var bælgmørkt. Den gamle bil, der hentede os, skramlede og dansede hen over de stenhårde og udtørrede hjulspor. Chaufføren var nu heller ikke så ferm. Tænkte tanken, om han måske i virkeligheden kørte off road, hvilket jo ikke er tilladt i Masai Mara. Slog kun mit hoved ind i dørstolpen fire gange.
Var fremme ved stedet for opsendelsen af ballonen lidt over kl. 6. Allerede mange biler og mennesker samlet. Der var hektisk aktivitet og lyden af motorstøj fra de mange blæsere brød morgenens stilhed. Det viste sig at der skulle sendes fem balloner op. De lå side om side på jorden. Hver især tøjret til en lastbil eller traktor, så de ikke blæste væk under klargøringen.
Opsendelsen gik fint. Vi fik ret hurtigt lov til at rejse os og folkene på jorden blev bare mindre og mindre. Ballonkurven var fyldt op – 16 personer. Alligevel var der forbavsende lidt snak, og de få gange der blev sagt noget var det meget afdæmpet. Af og til blev stilheden brudt af den hvæsende lyd, når luftskipper åbnede for gassen og lukkede mere varme ind i ballonen.
Oplevelsen i ballonen med landskabet og dyrene nedenunder og den fantastiske udsigt til alle sider er bare wow, og man sluger det hele med øjnene.
Tiden fløj afsted og det blev atter tid til landing, så skipper bad os sætte os ned i kurven. Det blev dog en ”blød” landing med nogle få bump, så kurven blev stående oprejst, da den stod stille.
Efter en kort køretur nåede vi frem til champagnebrunchen, hvor der var dækket op til alle fra de fem balloner. Som altid en oplevelse at sidde ved et veldækket bord med et glas bobler og lade sig varte op, mens man sidder og kigger ud over savannen med vilde dyr i baggrunden.
Lidt derfra var rejst to små grønne telte med påskriften ”Loo with a view”, hvor de trængende kunne forrette deres nødtørft, og mellem de to toiletter var der sat en håndvask op.
Efter at have nydt bordets glæder og kokkenes jongleren med de varme pander, der kastede både omeletter og pandekager af sig, var det tid at sætte kursen tilbage til Ashnil med gamedrive undervejs.
Heldet var med os og vi så en ung leopard. Det er et utrolig smukt dyr og selvom den ikke er truet, er det sjældent at se den, fordi den er så eminent til gemmeleg.
Min svigerinde sprang ballonturen over og blev hjemme i campen. Vores bekymring om hvor vidt hun havde kedet sig blev gjort helt til skamme. Hun var meget begejstret over alle de gode oplevelser hun havde haft med flodhestene i Mara floden, der løber lige forbi campen. Der var små og store flodheste og nogle af dem havde været på land. Nogle for at græsse og andre for bare at ligge på bredden og slappe af. Desuden havde et par krokodiller også været en tur på land.
Det viser jo bare, at Afrika kan begejstre og give store oplevelser, hvad enten man er i campen eller ude på savannen.
Migration
Græsset var som sagt højt mange steder, men på bare de par dage vi kørte ud på gamedrives fra Ashnil, kunne vi konstatere, at dyrene blev flere og flere. Større og større flokke af både zebraer og gnuer. Migrationen var i gang. I nogle områder var savannen helt plettet på grund af de mange dyr. De gik, de stod og de lå overalt. Den konstante brummen af de mange gnuer hang i ørene.
Vandstanden i floderne var lav som følge af manglende regn hen over foråret, men det forhindrede ikke krokodillerne i at ligge klar.
Vi kørte til floden, hvor flere og flere dyr samledes, for at se om vi kunne opleve en krydsning. Vi opgav de første to steder og prøvede at finde et tredje sted, hvor udsigten var bedre. Lige pludselig kom en masse dyr løbende op fra flodlejet og tæt forbi bilen. Det fortsatte og fortsatte så jorden rystede under de gungrende hove og støvet rejste sig. Mange hundrede dyr passerede forbi på lange rækker.
Vi kiggede bare på hinanden uden at sige noget. Ord var overflødige. Wow!
Da vi lidt senere kørte forbi gruppen af gnuer, som der nu var faldet lidt ro over, kunne vi konstatere at krydsningen havde haft sin pris. Et par af dyrene haltede rundt på tre ben og så ud til at have brækket det fjerde. Løverne så vi ikke noget til, men det har været en lang nat forude, hvor alt kunne ske. Selvom vi ikke så noget til dem, var der løver i området, det kunne vi høre fra vores telte, da vi var gået til ro om aftenen.
Når enden er god
En rundtur med seværdigheder i Nairobi, højlandet omkring Aberdare og Meru samt søerne Naivasha og Nakuru lakkede mod enden. Hvordan siger man så farvel til turens finale - Masai Mara - på en mindeværdig måde?
Ja vi havde valgt at overraske familien med bush breakfast. I forbindelse med turens sidste morgen gamedrive kørte vi ned til Mara floden og spiste veltilberedt morgenmad med udsigt til flodheste – en gruppe på 30- 40. Vores tjener fra Ashnil stod klar med et glas bobler, da vi ankom og sørgede i øvrigt for, at vi intet manglede ved bordet, så det var bare at læne sig tilbage og nyde det i fulde drag. Kokken stod klar med pandekager, omeletter og andre lækkerier. Vi sad og nød livet i 1½ time inden vi kørte ud og så mere migration. Var også lige nede og vende ved grænsen mellem Kenya og Tanzania, der er markeret med sten.
Næste morgen vinkede vi farvel til den gyldne savanne og dens mange oplevelser. På køreturen tilbage til Nairobi oplevede vi igen de skiftende landskaber. Vi gjorde stop på vej ud af Great Rift Valley, hvor vi nød de medbragte frokostpakker samt den fantastiske udsigt ud over landskabet.
Knap 2 timer senere nåede vi frem til lufthavnen og det var blevet tid til farvel og tak til vores fremragende chauffør og guide. Dermed også goddag til papirarbejde og kontroller. Vores afgang var flyttet over i terminal 2, så alt fungerede bare smertefrit inden den lange rejse hjemad med mellemlanding og flyskifte i Doha.
Familien udtrykte deres store tilfredshed over den perlerække af fantastiske oplevelser, de havde haft. Gennem vores fotos og beretninger var de blevet inspireret.
Nu havde de været hovedpersoner i deres eget eventyr.
Drømmen om Afrika var blevet opfyldt.
Glædelig jul og Godt Nytår!
