At sove i en flyver er ikke min spidskompetence. På denne natflyvning fra Doha til Nairobi gik det dog forbavsende godt og jeg følte mig udhvilet og klar til nye oplevelser, da morgenen gryede og vi nærmede os Nairobi.
Efter at have passeret majestætiske Mt. Kenya, der med sine 5.199 meter rækker godt ud efter himmelen, landede vi med blot 5 minutters forsinkelse. En længere køretur bragte os tættere på ankomstterminalen, men flyet blev alligevel parkeret så langt ude at vi havde en længere køretur i bus foran os.
Det var tydeligt at min familie sugede alle de fremmedartede indtryk til sig. Første stop, da vi kom ud af bussen, var kontrol af Corona passet. Derefter videre ind til skrankerne for immigration. Personalet tog sig god tid denne morgen og køen var laannngggg. Jeg kiggede på uret. Der bliver da vist ikke tid til lidt morgenmad på hotel Tamarind Tree, hvor vi skal overnatte de næste par dage, mens vi kigger nærmere på Nairobis seværdigheder, tænkte jeg. Fordelen ved ventetiden var selvfølgelig, at vi havde god tid til at forklare vores familie, hvordan det foregik henne ved skranken med spørgsmål, foto og fingeraftryk. Og så alligevel ikke, for hvad er systemet i at de nogle gange springer foto eller fingeraftryk over?
For førstegangsrejsende kan det være svært at forstå. Mit svar var bare ”Vi er i Afrika”!
Efter lykkeligt gensyn med bagagen og scanning af samme, kom vi ud til vores ventende chauffør. Faktisk en større velkomst komité, idet flere kendte guider fra Africa Tours også stod og ventede på at afhente gæster. Dejligt at der er ved at komme gang i rejserne til dette eventyrlige kontinent.
Første seværdigheder
Vi fik vores bagage ind i den firhjulstrækker, der skulle være vores tro følgesvend rundt i Kenya, og satte derefter kursen mod hotellet for check-in. Som forudset måtte vi springe morgenmaden over og nøjes med et hurtigt besøg på værelset for klargøring til første seværdighed, som var Elefantbørnehjemmet.
Familien var meget begejstret og nød i fulde drag de livlige elefantbabyer. Et par af dem kom også så tæt på snoren, at det var muligt at røre dem. De støvede røde fingre afslørede tydeligt, at de var lykkedes med at klappe en elefant. Jeg bliver lige imponeret hver gang over, hvor hurtigt elefanterne kan tømme sutteflaskerne med mælk og taknemmelig over den dedikation, som personalet har i forhold til at få elefanterne på rette vej, så de kan komme tilbage til naturen på et tidspunkt.
Herfra kørte vi til Karen Blixen Coffee Garden og Cottages, hvor vi nød en formidabel, velsmagende frokost i de hyggelige og flotte omgivelser. Da vi var klar til afgang efter en lille havevandring blandt de eksotiske, blomstrende buske og træer, kiggede jeg på uret. Der var gået to timer – pist borte.
Eftermiddagen sluttede med et besøg på Karen Blixen Museet. Vi fik en god guide, som øjensynligt vidste en masse. Det skæmmede oplevelsen lidt, at hun snakkede så hurtigt, at hun næsten glemte at trække vejret. Men stemningen og oplevelsen af at være på farmen samt den fantastiske udsigt til Ngong Hills var det hele værd.
Tilbage på hotellet samlede vi op på dagens oplevelser, slappede af og fik fyldt depoterne op. I morgen venter flere oplevelser og vi skal tidligt op.
Flere seværdigheder
Afgang kl. 7 – efter en dejlig morgenbuffet – til Nairobi National Park. Her blev familien introduceret til det at køre på gamedrive. Op med taget, kikkerten frem og lav fart. Stop - når der er noget at se.
Vi kom både forbi giraffer, zebraer, bøfler, antiloper, løver og næsehorn samt fugle. Reaktionen var tydeligvis ”ih, åh, næh og juhu”. Kort sagt ”Wow”.
Vi lagde også vejen forbi de imponerende rester af elfenbensafbrændingerne. Store askedynger taler deres tydelige sprog og en række infotavler samt et monument fortæller historien. Jeg bliver lige berørt hver gang, jeg kommer forbi.
De 4 timer forsvandt som dug for solen, men det var tid til at fortsætte til Girafcentret, som også vakte begejstring. At stå i øjenhøjde for første gang med en giraf, ER bare imponerende. Når man så samtidig får udleveret en lille skål med foderpiller og kan fodre girafferne, får oplevelsen lige et ekstra løft. På nærmeste hold oplevede familien de lange, sorte, våde tunger, men også giraffernes utålmodighed, hvis ikke foderpillerne kom hurtigt nok.
Heldigvis er der gode muligheder for at få vasket hænder efter oplevelsen, og det er også nødvendigt.
Stemningen var høj oven på formiddagens seværdigheder, da vi kørte hen til Carnivore for at spise frokost. Der var god gang i grillen, da vi ankom, så der gik ikke lang tid, efter vi var bænket, før de første grillspyd blev båret rundt. Det kan være svært at følge med ikke bare i tempoet, men også at huske hvilken dressing går sammen med hvilket kød. Heldigvis lykkedes det ved fælles hjælp og med hjælp fra tjenerne. Da alle bordet rundt nikkede ja til at de var mætte, lagde vi flaget ned som tegn på ”overgivelse”. Da der kom en tjener forbi med tilbud om at smage strudselår, fik vi hurtigt rejst flaget igen. Uhm, hvilken delikatesse. Mørt, velsmagende og lækkert. Derefter var der dessert.
Ud af Nairobi og nordpå
Der er godt nok sket store forbedringer med infrastrukturen i Kenya over de senere år. Vejnettet er blevet meget bedre og selvom vi både løb ind i megen trafik og vejarbejde gik det forholdsvis smertefrit at komme ud af Nairobi og nordpå mod nye eventyr.
Via besøg på en kaffefabrik og i en curio shop, hvor vi købte et par træfigurer, nåede vi op til frokost på Aberdare Country Club, inden vi blev kørt ind i skoven til trætophotellet The Ark for en enkelt overnatning.
Country Club ligger med den smukkeste udsigt til højlandet, så vi overvejer at tage en overnatning dér næste gang, vi skal nordpå.
The Ark blev en fed oplevelse med både bøfler og en masse elefanter ved vandhullet. Desuden var der et rigt fugleliv til min brors store begejstring.
Næste morgen blev vi hentet af vores guide ved gaten og fortsatte nordpå til Meru National Park. Vi boede på en camp lige uden for parken og vi havde det hele for os selv. Den eneste bil vi mødte i parken, var rangerne, der kørte rundt.
Området er præget af busksavanne og vi så en del både pattedyr og fugle. På vejen hjemad fik jeg en gulhalset agerhøne i hovedet. Den fløj op fra vejen foran bilen og kom ind under det løftede tag. Det lykkedes mig at få sidedøren op, så den kunne tumle forvirret ud igen. Jeg tror vi begge havde brug for lige at sunde os bagefter.
Næste dag blev vi budt velkommen af en større gruppe krontraner, der stod på vejen foran os. De plejer ellers at vise sig parvis. Vi jokede lidt med, at de sikkert holdt kongres. Dagen bød på bl.a. vandbukke, kudu, smalstribet zebra, gazeller, antiloper, elefanter, giraffer og bøfler samt en mængde fugle. Et næsehorn blev set på meget stor afstand i en kikkert.
Vi vil helt sikkert tilbage til Meru på et senere tidspunkt.
Mod søerne
Turen fortsatte vest- sydvest mod Lake Naivasha via byen Nyahururu og det over 72 meter høje Thompson’s Falls. Dejligt med en strækkeben pause, frokost og et kig til det smukke vandfald på dagens næsten 360 km lange køretur. En køretur af den længde lyder måske lidt kedelig, men det er den ingenlunde. Landskaberne skifter karakter undervejs og man får et glimrende indblik i dagliglivet, når man passerer byerne undervejs.
Vi lykkedes også med at se næsehorn undervejs udover zebraer og et par antiloper.
Et smilende personale og en varm velkomst med kold juice og kage ventede os på Lake Naivasha Sopa Lodge. Ja selv de sjældne sort-hvide colobusaber sad i træerne, da vi stod ud af bilen.
Servicen, maden, beliggenheden, parken med dyrene, de smukke blomster og den store swimmingpool gør denne lodge til et sted, vi altid besøger med glæde.
Næste dag tog vi på udflugt til sodasøen Lake Nakuru. Vi var der senest i 2014, hvor en kraftigt forøget vandstand havde gjort parken ret ufremkommelig, ligesom alle flamingoerne var forsvundet. Den oprindelige gate til parken stod under vand.
Vandstanden er sunket en del om end stadig forøget, men til vores store glæde var der masser af flamingoer i søen. For mange til at tælle, men vores guide anslog at der var op mod ¼ million. Et imponerende syn med det lyserøde skær over søen.
Af andre særlige oplevelser skal nævnes den sjældne Rothschild giraf samt en masse næsehorn. Blandt andet så vi lige før frokost 8 næsehorn. En mor med unge lå og hvilede sig og de seks andre gik og græssede.
Med til et ophold ved Lake Naivasha hører en sejltur på søen blandt flodheste. Sådan en tog vi næste morgen, inden vi satte kursen mod Masai Mara…
(fortsættes)
