Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Mandag - fredag kl. 10:00 - 14:00

En perlerække af oplevelser......

Den 15.10.2018

Det er nu en måned siden, at jeg stod blot 10- 12 meter væk fra to græssende hvide næsehorn i et Rhino Sanctuary i Kenya. De små hår på armene har knap nok lagt sig endnu. At stå så tæt på disse mastodonter er på én og samme tid både rørende, fascinerende og lidt skræmmende. Man er bare så lille og ubetydelig, som man står der og betragter naturens storhed.
Da jeg satte mig i bilen og vi kørte væk, følte jeg både ydmyghed og taknemmelighed over at få den store oplevelse og i forhold til alle de lokale, der vier deres liv til at beskytte disse kæmper døgnet rundt.

De græssende næsehorn var bare én blandt en perlerække af vidunderlige oplevelser på en privat safari i Kenya, som denne klumme skal handle om.

Jeg havde sammen med et vennepar arrangeret en ugelang privat safari med tre omdrejningspunkter, den store gnu- og zebravandring (migration), ballonflyvning og 5 overnatninger på Karen Blixen Camp (KBC). På grund af de relativt få dage til rådighed, fløj vi fra Nairobi ud til savannen og retur.
Hvis man er første gangs rejsende vil jeg dog absolut anbefale at tage køreturen i bil, selvom det tager 5- 6 timer. Der er rigtig mange gode oplevelser undervejs, hvor man oplever de små byer og det meget varierede landskab, blandt andet når man krydser Great Rift Valley.
Fra luften får man en god fornemmelse af det dramatiske landskab under én og som man nærmer sig savannen, dukker der flere og flere dyr op på jorden, fx elefanter, giraffer og zebraer. Flyveturen tager ca. 45 min.

På køreturen fra airstrippen til KBC var vi omgivet af zebraer, forskellige antiloper, vortesvin og giraffer og den afrikastemning, der var blevet lagt i Nairobi ved synet af de mange marabustorke i træerne foran hotellet tog bare til i styrke. Inden vi nåede frem til campen, havde vi både været helt tæt på en hanløve med to voksne hunner og en flodhest, der var blevet jaget ud af sit vandhul og op på land af to tørstige elefanter.

Vi nåede frem til campen godt frokost og med kriller i maven af spænding over at vende tilbage til dette fantastiske sted. Du bliver ikke bare modtaget med en fugtig klud til at tørre støv og sved af ansigtet og en skøn velkomstdrik af trætomat juice, men med hjertevarme og en breathtaking udsigt udover floden til flodheste og andre vilde dyr.

Efter en dejlig frokost på plænen foran restauranten med udsigt over floden, var det om eftermiddagen tid til det første rigtige gamedrive. Vi så en gruppe løver med to hanner og to hunner, giraffer, en større bøffelflok som baggrund for en gruppe elefanter i alle aldre og to geparder. Hertil diverse fugle, antiloper og vortesvin. Så er man ligesom kommet godt i gang!

De næste dage bød på mange flere gamedrives, blandt andet et heldags gamedrive i Masai Mara National Reserve med medbragt morgenmad, ballonflyvning over Masai Mara og Mara-floden, bush walking med efterfølgende bush breakfast samt gamedrive med sundowner på savannen.

Alle gamedrives bød på masser af dyr og ofte tæt på. Forestil dig at du sidder i en åben bil og en voksen løve går så tæt forbi, at du kan række hånden ud og stryge den henover ryggen, at en elefantflok omringer bilen, mens de går og græsser, at en kæmpe hanelefant med meter lange stødtænder står så tæt på bilen, at den kan nå dig, hvis den rækker snabelen ud eller at du sidder i stilhed og ser en stor løveflok med 6 unger, der tumler rundt i leg.
Det var bare nogen af de fantastiske oplevelser, som turen bød på.

Vi så løver, elefanter og giraffer hver dag, geparder flere dage i træk og to leoparder på turen til Masai Mara National Reserve. Endvidere så vi sort næsehorn fra luftballonen.
Når man dertil lægger impala, gnu, zebra, bøffel, Grants gazelle, Thomson gazelle, eland, koantilope, topi, vortesvin, vandbuk, dik-dik, zebramangust, bavianer, grøn marekat, sjakal, hyæne, krokodille, flodhest, struds og en mængde andre fugle – fra store rovfugle til små farvestrålende spurve - så understreger det bare, at det østlige Afrika er STEDET for den, der gerne vil opleve masser af forskellige dyr på sin safari.

Jeg tror, jeg har nævnt det før. Du skal forestille dig alle disse dyr i et varieret, men rigt antal spredt ud i et varieret landskab med udsigt så langt øjet rækker. Man bliver på én gang benovet og begejstret, taknemmelig og rørt samt fascineret over mangfoldigheden og ikke mindst samspillet mellem alle dyrene.
Forestil dig at der ikke var termitter, så var der ingen myresluger og uden myreslugeren til at grave dybe huller, ingen skjulested til vortesvin og uden vortesvin mangel på bytte for rovdyrene.

Vores bushwalk startede kl. 06.30. Vi blev kørt ud i bushen og sat af sammen med en guide (masai bevæbnet med spyd og svær) og en ranger bevæbnet med bue og pil. Stille og roligt bevægede vi os fremad og vi kom blandt andet tæt på en masse giraffer, som var i gang med akacietræernes grønne blade. Opmærksomt fulgte de os, men ellers gav vi ikke anledning til det store postyr. Undervejs fik vi lært en masse om dyrespor, forskellene på de forskellige dyrs lorte, hvor nogle ligner spejderhagl og andre ligner kanonkugler (elefantens) samt de forskellige planter, buske og træer. Ganske fascinerende at lære at ”læse” naturen.
Senere på turen mødte vi forskellige antiloper, zebraer, gnuer og hyæner.

Efter et par timers gang, nåede vi frem til opsamlingsstedet, hvor bilen ventede og her var der dækket op til bush breakfast med den mest fantastiske udsigt, man kan forestille sig. Vores tjener tog imod os og sørgede sammen med en kok for, at vi fik stillet både sult og tørst. Der var dækket op med kaffe, te, to slags juice, brød og marmelade, baked beans, bacon, pølser og frisk frugt. Kokken var klar til både at lave en omelet og bage en pandekage.
At sidde der og lade sig forkæle, mens man nyder den fantastiske udsigt og snakker om morgenens mange oplevelser, det får én til at knibe sig i armen og spørge ”er jeg vågen eller drømmer jeg?”

En anden storslået oplevelse havde vi i Masai Mara National Reserve, hvor vi fløj med luftballon. Langsomt glider man henover landskabet nedenunder med dets varierende mængde af dyr. Nogle gange flyver man i få meters højde, andre gange stiger ballonen højere op og man får det store overblik. Der er stilhed omkring én på trods af, at der er 16 personer i kurven, men alle er så benovede over den storslåede oplevelse, at de nærmest visker til hinanden. Af og til brydes stilheden af en høj hvæsende lyd, når kaptajnen lukker op for varmen i ballonen.
Efter ca. en times flyvning lander man igen, og kort efter sidder man ved endnu et veldækket morgenbord ude på savannen med et glas champagne i hånden. Jeg kan varmt anbefale oplevelsen.

Som tidligere nævnt var et af omdrejningspunkterne for turen Migration. Medio september burde være det perfekte tidspunkt at se de hundredtusindvis af gnuer og zebraer på savannen både fra luften og fra bilen. Se de dramatiske flodkrydsninger, hvor de kæmpestore krokodiller tager godt for sig af retterne. Men ikke i år. Gnuerne var kun lige oppe at vende i Kenya inden de returnerede til Tanzania. I år var der masser af mad i Tanzania på grund af rigelige mængder regn, så hvorfor risikere livet ved krydsning af Mara-floden? Det er naturens fascinerende variation, man ved aldrig helt, hvad man kommer til at opleve.

Derimod er man sikker på, hvad man får på KBC. Derfor havde denne camp fået genvalg.
Udover teltoplevelsen og den fantastiske beliggenhed ned til floden er man som gæst sikret personlig, familiær service og dejlig forplejning. På Karen Blixen Camp kan man ikke andet end at føle sig hjemme.
Det er en økocamp, og der er gang i en del spændende projekter. Absolut et besøg værd, hvis du vil forkæle dig selv.
De store velindrettede telte har eget bad og toilet samt en stor terrasse med udsigt til floden. Brusebadet er udendørs og delvis overdækket.

Et brusebad bliver aldrig det samme, efter man har stået med udsigt til den kulsorte, afrikanske nattehimmel med i titusindvis af stjerner og taget bad til lyden af flodhestegrynt, cikadernes sang og nattens lyde ude fra savannen.

På gensyn i næste måned, hvor det skal handle om ”The Big Five” og mange flere…

(Fotokredit til Poul Rald)

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Zopim Chat

__zlcmid - 1 år

Live chat widget sets the cookies to store the Zopim Live Chat ID used to identify a device across visits.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a, _sn_m, _sn_n - 1 år

(Ingen info)