Desværre havde vi ikke heldet med os den eftermiddag. Der var ingen elefanter at se. Selv et længere ophold ved et større vandhul gav ikke pote. Der var dog masser af fugle at se på og en enkelt krokodille. Landskabet i sig selv var hele opholdet værd. Umådelig smukt.
Pludselig begyndte det at blæse op, så vi besluttede at returnere til lejren. Optræk til uvejr får dyrene til at søge ly, og chancerne for at se elefanter reduceres yderligere.
Om aftenen holdt Paul (forsker) foredrag om Balule’s tilblivelse og betydningen af at være blevet en del af Greater Kruger National Park. Fjernelsen af hegn og større sammenhængende naturområder er til gavn for dyrenes naturlige adfærd.
Derefter var det igen blevet tid til at slå ring om bålet og nyde den lækre middag under den sorte himmel med i millionvis af blinkende stjerner.
Midt i glæden og taknemmeligheden over at være så priviligeret at få lov at opleve dette, sneg en flig af bedrøvelse sig også ind i sindet ved dagens afslutning. Hold op hvor de kæmper en sej kamp for naturbevarelsen, og det er undertiden rigtig meget op ad bakke. Alligevel holder de gejsten oppe og kæmper ufortrødent videre.
Selv sidder man tilbage med en inderlig lyst til at hjælpe.
Næste dag var det tidligt op og ud af soveposen. Vi skulle i skole, så der var afgang fra lejren kl. 6. Efter kort tids kørsel mødte vi en puffadder (slange), der lå i sandet midt på vejen og fordøjede sit bytte. Fra morgenstunden blev vi således mindet om, at der altså er slanger i Afrika, selvom man sjældent støder på dem. De vil som oftest være langt væk, fordi de registrerer de vibrationer, som vores gang eller kørsel giver anledning til.
Black Mamba (se fodnote)
I løbet af dagen besøgte vi to forskellige skoler. Vi skulle deltage i undervisningen i det såkaldte Bush Baby program, hvor eleverne undervises i samarbejde, naturbevarelse, økosystemer m.m.
I den første klasse tog undervisningen udgangspunkt i et puslespil, hvor eleverne og os gæster skulle farvelægge puslespilsbrikker, som til sidst blev samlet. Billedet forestillede to elefanter, der hilste på hinanden med løftede snabler. Meget spændende at deltage og eleverne gik meget op i det.
Den næste skole var noget større. I den klasse vi fulgte, var der 86 elever. Den undervisning vi deltog i foregik udendørs. Her blev eleverne og os besøgende delt op i grupper. Hver gruppe skulle klargøre et bed til senere såning og plantning af grøntsager. Jorden blev løsnet, elefantgødning og kompost blev blandet med fingrene og sidenhen fyldt op i bedene og blandet med vand.
Humøret var højt og mon ikke nogle mødre har haft løftede øjenbryn ved at se deres poder komme hjem i beskidte hvide skoleskjorter? Når grøntsagerne senere skulle høstes ville eleverne få dem med hjem til husholdningen. Også her blev der talt om økosystemer, naturbevarelse og samarbejde, som nogen af temaerne, ligesom skrald var et tema.
Overskriften over begge undervisninger var ”Naturen er vores fælles ansvar”.
Efter en fremragende og billig frokost på Big 5 Grill fortsatte vi frem mod en af Black Mambas lejre. Her mødte vi tre Black Mambaer og hørte om deres arbejde i bushen med at patruljere og lede efter spor af krybskytter og med at fjerne snarrer (en fælde af kraftig ståltråd).
Endvidere mødte vi Johan, som er en del af det bevæbnede beredskab i forhold til at bekæmpe krybskytter og beskytte vilde næsehorn og elefanter.
Da vi kørte derfra var jeg midt i en følelsesmæssig tørretumbling. På den ene side var jeg glad og stolt over det store arbejde der udføres. På den anden side græd jeg indvendig og bedrøvelse tog over i mit sind af at høre om alle de vilde dyr, der må lade livet på grund af overtro i Asien. 80- 100 elefanter mister hver dag livet. Om 10- 15 år er det slut med vilde elefanter i naturen, hvis ikke vi får vendt udviklingen. Og for næsehorn går det lige så stærkt. Virkelig skræmmende!
Da vi kom hjem til lejren satte vi os og talte dagens oplevelser igennem. Det var barske sager og eftertænksomheden var stor.
Chris tryllede igen. Kartoffelmos, grøntsager og ristede pølser blev øst op på tallerkenerne og sat til livs med stor appetit, mens vi endnu engang sad og nød skiftevis den flotte aftenhimmel og gløderne i bålet.
Dagens sidste programpunkt var natgamedrive. Nu var der bid. Lige pludselig dukkede to store elefanttyre op i skæret fra vore lygter. De gik fredsommeligt og græssede, og de kom relativt tæt på bilerne. Wow. Endnu engang bliver man mindet om, hvor vigtigt det er at bevare dette ikoniske dyr i naturen.
Elefanten kaldes også for landskabets arkitekt, fordi den på flere måder er med til at forme landskabet. Vidste du for eksempel at visse frø først kan spire, når de har været en tur igennem elefantens fordøjelsessystem?
På vores gamedrive så vi flere andre dyr og vi sluttede af med en to meter lang pytonslange, der valgte at krydse vejen foran bilen.
Trætte og mættet med indtryk gik vi til ro i hytterne efter lige endnu en gang at have beundret stjernevrimmelen og mælkevejen på den kulsorte nattehimmel.
Vågnede tidligt. Elsker bare de fantastiske morgener i den afrikanske natur. Ikke bare solopgangene er smukke. Også stilheden der afløses af de første fuglestemmer kaster skønhed af sig sammen med de første solstråler, der giver græsstråene et gyldent skær. Kaffe eller te i koppen og så bare sidde og lade sig fylde af al den skønhed.
Dagen er vores sidste hele dag i lejren og den står i Black Mambas tegn.
Efter morgenmaden kørte vi til kontoret, hvor tre Black Mamba kvinder fortalte om deres arbejde og om ideen bag projektet. De har opnået utrolige resultater i bushen, hvor der har været en markant nedgang i krybskytteriet. De har fået sat naturbevarelse på dagsordenen i lokalsamfundet med deres skoleprojekt og de er selv rollemodeller i lokalsamfundet. Man kan kun beundre disse stærke personligheder og deres indsats, og man bliver grebet af deres frustration og sorg, når de fortæller om de situationer, hvor det ikke lykkes at bremse krybskytterne. På ny en følelsesmæssig rutsjebane tur.
Projekt Black Mamba har reduceret krybskytteriet drastisk i Balule og er blevet tildelt flere priser. De er således blevet tildelt ”Champion of the Earth Award” af FN i 2015 og ”Eco-Warrior Silver Award” i 2017.
Efter frokost var vi forbi to supermarkeder for at afhente næste måneds madrationer til Black Mambas. Det er sponsoreret af Ålborg Zoo, som har en indsamling kørende blandt deres gæster. Der gik længere tid end beregnet med at få optalt varerne, så vi nåede kun ud til to af grupperne med maden samme dag. Resten kom på køl og i fryseren og skulle så leveres næste dag.
Vi tog derefter hen til OBS- centeret. Det er herfra al overvågning og patruljering styres. Det er arbejde 24/7, så staben går ingen steder uden deres radio. De skal altid kunne rykke ud, hvis der observeres uregelmæssigheder i reservatet. Meget imponerende og endnu en vigtig brik i puslespillet til at forstå, hvad naturbevarelse indebærer og hvor komplekst det er.
Denne vores sidste aften i lejren var der inviteret gæster til spisning omkring bålet. Forinden holdt vores rejseleder Paw fra Ålborg Zoo en lille tale og uddelte derefter nogle donationsbeviser til projektet, herunder donationer fra både Africa Tours og fra Ålborg Zoo.
Mørket sænkede sig over lejren. Stemningen var rigtig god og der blev snakket på kryds og tværs med forskere, Black Mambas m.fl. henover de fyldte tallerkener og gløderne fra bålet. Det blev halvsent, inden vi havde udvekslet krammere og fået sagt tak for alle oplevelserne. Forhåbentlig bliver der mulighed for et gensyn med disse fantastiske mennesker en anden god gang.
Klokken var lidt over syv, da jeg slog øjnene op. Der var helt stille i lejren bortset fra nogle enkelte fugle, der lod deres røster lyde fra buske og træer.
Den stjerneklædte nattehimmel var afløst af en blå morgenhimmel, hvor spredte hvide skyer hang som pynt og morgensolen kastede sit bløde lys over landskabet.
Ved gaten til Balule Reserve mødtes vi en sidste gang med Black Mambas og fik taget nogle fotos og et gruppebillede, inden turen fortsatte mod Ezulwini River Lodge. Det var tid til nye oplevelser og et dejligt forfriskende bad efter 5 dage med nødtørftig klatvask og brug af vådservietter…. (fortsættes)
Fakta om Black Mamba
Projekt ”Black Mamba” er en gruppe uniformerede men ubevæbnede kvinder fra lokalområdet, der har til opgave at beskytte dyrene mod krybskytteri. Projektet består i praksis af to delprojekter.
Det første delprojekt handler om Black Mambas arbejde ude i bushen, hvor de patruljerer. Her finder og fjerner de snarer (fælder), ødelægger krybskytternes lejre og de tjekker om der er brud på hegnet mod vest, som adskiller reservatet fra de beboede områder.
Det andet delprojekt er undervisning i de lokale skoler. Endvidere arbejdes der med information af bedsteforældre, fordi de har en vigtig rolle i familierne.
Projektet kan blandt andet støttes ved at deltage i rejsen ”Bliv Elefantambassadør i Sydafrika” med Africa Tours.
