Der er noget helt særligt over forventningens glæde. Endelig skal de sidste forberedelser færdiggøres og pakkelisten tjekkes en sidste gang her godt et år efter, at tilmeldingen blev sendt af sted til turen ”Bliv Elefantambassadør i Sydafrika” (se fodnote) med Paw fra Ålborg Zoo som rejseleder.
Hvorfor ikke dulme forventningens glæde og spænding med en nedtælling til afrejse?
Om 6 dage =144 timer = 8.640 minutter sidder vi efter planen i KL591 med kurs mod Johannesburg O.R. Tambo International Airport. Ca. 650 minutter efter start sætter den store Boing 777-200/200ER igen sine mange hjul ned på asfalten efter at have tilbagelagt næsten 9.600 km siden take off fra Amsterdam.
Deltagerne mødes med Paw i lufthavnen i Kastrup meget tidligt en søndag morgen (kl. 04:00) for en kort briefing inden afrejseformaliteterne indledes (indtjekning, bagageaflevering og sikkerhedstjek). På trods af det tidlige tidspunkt er der en munter stemning i den lille eksklusive gruppe på 7 deltagere, som alle udtrykker glæde over, at få denne unikke mulighed for at bo ude midt i naturen i en forskerlejr og opleve arbejdet med naturbevarelse, elefanter og næsehorn indefra – på nærmeste hold.
Der er lige tid til en kop morgenkaffe, inden vi sætter kursen mod gaten for at stige ombord i KL1124, der i løbet af de næste knap 1½ time skal bringe os til Amsterdam for flyskifte.
Schiphol i Amsterdam er en yderst velfungerende og overskuelig lufthavn. Transfer med fornyet paskontrol forløber fuldstændig planmæssigt. Der er derfor god tid til en kop kaffe, lidt shopping og hygge deltagerne imellem inden næste etape.
Paw gennemgår turen og kommer med en række praktiske råd. Blandt andet gentages noget af den information, der også på forhånd er tilsendt deltagerne på skrift. Fx forbuddet mod at opbevare spiselige ting i hytterne i lejren. Dette hænger sammen med, at de vilde dyr ofte passerer gennem lejren om natten, og de har en umanerlig god lugtesans.
Turen fra Amsterdam til Johannesburg varer ca. 10½ time og tiden fordrives blandt andet med hygge, læsning, de forskellige underholdningstilbud ombord og så den hyppige servering af snacks, drikkevarer og mad.
Med 60 minutters forsinkelse på grund af flyvelederstrejke i Frankrig, lander vi i Johannesburg. På én og samme tid trætte efter den lange rejse, men alligevel forventningsfulde og friske på de spændende eventyr, der venter forude.
Indrejseformaliteterne og bagageudleveringen overstås planmæssigt, hvorefter vi møder vores chauffør, der skal bringe os til vores hotel Safari Club for en enkelt overnatning.
Efter en god nats søvn er det tid til morgenmad kl. 7. Frisklavet omelet, et serviceminded personale og… Yes, nu er jeg tilbage i Afrika.
Endnu en tur i luftrummet venter forude. En times flyvning skal bringe os fra Johannesburg til Hoedspruit, hvor vi bliver afhentet.
Sammenlignet med Johannesburg er det en voldsom varme, der møder os i den lille lokale lufthavn. Op imod 35 grader. En mærkbar forskel. Vi bliver fordelt i et par biler, som bringer os ind til byen, hvor vi skal proviantere drikkevarer og egne snacks til de følgende fem dage i elefantforskerlejren ude i bushen.
Alle køber vi rigeligt ind for med den varme, kommer vi til at svede en del. Adskillige 5-liters vanddunke bliver slæbt ud til de ventende biler. Lidt af den lokale myggebalsam bliver der også plads til – bare for en sikkerheds skyld. De lokale folk fra lejren fylder indkøbsvognene med madvarer til de næste dage og adskillige sække med is til fryser og køleskab.
Efter endt proviantering fortsætter turen ud til Balule reservatet og videre ud i bushen til lejren, der ligger på en bakketop med en formidabel udsigt. I det fjerne anes konturerne af Drakensbjergene.
Indlovu Research Camp blev bygget i 2013 og ligger ude midt i bushen. Den består af 7 hytter, et fællesområde med køkken, opholdshytte/telt og bålsted samt et toilet med brusebad under åben himmel.
De 7 hytter ligger i en halvcirkel omkring fællesområdet. Til daglig bebos de af natur-bevaringsprojektets egne folk, forskere udefra samt frivillige, der hjælper projektet. Men de er rykket ud og har fundet andet logi, for at give plads til vores indkvartering.
Der er ingen elektricitet i lejren, men der er opsat solpaneler.
Al varm mad i lejren tilberedes over bål.
Campen er åben, dvs. at dyrene har fri adgang til at gå igennem lejren og der kommer jævnligt blandt andet elefanter forbi. Derfor indskærpes reglerne for færdsel i lejren også, da vi samles efter at være blevet fordelt i hytterne. Gå ikke ud efter mørkets frembrud, vær generelt opmærksom og kig efter, hvor du sætter dine fødder.
Ikke uvæsentligt med et par gode råd, når dyrene nu har fri adgang til lejren. Det skærper unægtelig ens sanser, når man har fået at vide, hvor tit der kommer dyr og man med egne øjne kan se både fodspor i sandet og ekskrementer på jorden.
Det er præcis det jeg elsker ved Afrika, muligheden for at opleve dyrene i deres rette omgivelser, hvad enten det er en sommerfugl, en flok antiloper, elefanter eller rovdyrene.
Efter frokost var der tid til lidt afslapning inden eftermiddagens gamedrive.
Jeg satte mig foran min hytte og nød de mange orange, mørkebrune og gule sommerfugle, der nærmest dansede henover det høje græs. Fra de omkringstående buske og træer hørtes forskellige fuglestemmer.
Kl. 15.30 blev der kaldt til samling, og tiden var inde til at køre ud og se nærmere på landskabet og dyrelivet. Fantastisk flot område. På hjemturen gjorde vi et kort stop for at samle brænde til bålet i lejren. Om aftenen kom der forskellige folk fra projektet og hilste på, og der blev lavet mad over bål.
Ingen tvivl om at det havde de prøvet før. Menuen bestod af lækre, velsmagende bøffer, salat og en kartoffel- grøntsagsgryde. Mums!
Da mørket samtidig faldt på, var det bare at læne sig tilbage, og kigge op i den fantastiske stjernehimmel med den tydeligste mælkevej, jeg nogensinde har set. Wow!
Vågnede tidligt og lå lidt og lyttede til både naturens lyde og stilheden, inden jeg stod op. En let, men dejligt svalende vind slog mig i møde, da jeg åbnede min dør. Satte mig foran hytten og nød det tiltagende morgenlys og fuglenes kvidren. På taget af nabohytten sad en due og kurrede, og en større flok blodnæbsvævere fløj frem og tilbage henover bushen, som om de havde svært ved at beslutte, om de skulle lande eller ej.
I dag blev der sat fokus på elefanten og vi drog af sted på heldagstur.
Vi var ude af bilerne og se på spor i sandet og Paul (forsker) fortalte om elefanten. Senere så vi på mærker efter elefanter på træer og buske. Det kan være træer, hvor de har skrabet barken af eller træer de bruger som kløepinde. Paul fortalte også om de forskellige græsser og deres næringsværdi, ligesom vi fik et indblik i den forskning, der i øvrigt foregår med henblik på naturbevarelse.
Vi fik også mulighed for at smage en af elefantens yndlingsfrugter – marula frugten. Inde bag den gule skal er der en hård sten med noget meget sødt frugtkød. Nærmest som et bolsje man kan gå og sutte på.
Vi fortsatte frem mod kontoret og bilværkstedet, hvor Paw og Paul fortalte mere om elefanten, dens føde og tænderne ud fra et kranium.
Her fik vi også mulighed for at se kranier af næsehorn nedlagt af krybskytter og nogle af de snarer, som er blevet indsamlet i bushen. Et trist nærmest hjerteskærende syn.
Ovenpå de første lektioner om elefanten fortsatte turen ud i bushen langs Oliphant River for at se efter elefanter. Undervejs var det blevet tid til frokost, så vi hoppede ud af bilerne. Vi lavede os en hotdog og fik frisk frugt, som vi nød i skyggen af nogle træer i den bagende middagshede…. (fortsættes)
Om turen ”Bliv Elefantambassadør i Sydafrika”
Turen starter med et ophold i en forskerlejr, hvilket giver et enestående indblik i arbejdet med naturbevarelse. Der er fokus på elefanter og på projekt Black Mamba, som blandt andet handler om kampen mod krybskytteri.
Endvidere er der masser af safarikørsel i både Balule og Kruger, ligesom der køres ad Panoramaruten med udsigt til klipper, vandfald og smukke landskaber.
