Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Mandag - fredag kl. 10:00 - 14:00

De forskellige områder i Kenya

Langt de fleste der investerer penge i drømmerejsen til Afrika vælger en færdiglavet pakkerejse i form af en grupperejse. Her bydes man velkommen til et fyrværkeri af store oplevelser sammensat af rejsebureauet, og udbuddet er enormt.

Kigger man isoleret på safarirejser til Kenya snævres udbuddet ind, men der er stadig rigtig meget at vælge mellem. Det der adskiller de forskellige rejser kan være antallet af dage, er det med eller uden badeferie, er det med dansk rejseleder osv.? og så er det et spørgsmål om, hvor turen går hen i Kenya.

Flere og flere vælger en privat safari. Det kan være gode venner der rejser sammen eller en familie, der er stor nok til at fylde en bil eller to. En privat safari giver dig nogle valgmuligheder.
Jeg har selv prøvet at tage en rejse fra kataloget som en privat safari, at tage en rejse fra kataloget og give den mit personlige præg og endelig at lave min egen private safarirejse fra bunden. Fordelen ved de to sidste modeller er selvfølgelig, at man kan kombinere forskellige safariområder på nye måder og bygge en tur op omkring sine egne favoritter.

I denne klumme vil jeg fortælle lidt mere om nogle gængse områder i Kenya, der ofte indgår i udbuddet af safarirejser. Forhåbentlig kan det hjælpe dig til at vælge, hvordan din drømmerejse til Afrika skal se ud, hvad enten du laver din egen eller tager en færdigpakket fra kataloget.

Nairobi
Nairobi er Kenya’s hovedstad og flyene fra Europa lander i Jomo Kenyatta International Airport. Herfra udgår din safarirejse typisk og derfor bruger jeg i denne klumme Nairobi som referencepunkt.
Fra Nairobi er det overkommeligt at nå ud til meget varierede landskaber og naturtyper. Vi taler om højland, halvørken, søområder og savanne.

Amboseli
En mindre park på små 400 km2 sydvest for Nairobi. Området er især kendt for sin store bestand af elefanter og den betagende udsigt til det 5895 meter høje Kilimanjaro, der ligger inde i Tanzania. Når skyerne letter, er der udsigt til et snedækket område på toppen af bjerget. Udover elefanter ses en lang række af de klassiske Afrika dyr og der er et imponerende fugleliv med over 400 arter.

I Amboseli ses både græsslette, skovsavanne og sumpområder. Fra et højdedrag har man en fantastisk udsigt over området.
Hvis man skal godt rundt i området er to overnatninger passende og der er flere lodges at vælge imellem. Jeg har selv boet på Ol Tukai Lodge, hvorfra der er en flot udsigt mod Mt. Kilimanjaro fra både restaurant, hytter og swimmingpool.

Afstand til Nairobi: ca. 240 km (4- 5 timer)
Højdemeter: ca. 600 meter

Mt. Kenya
Kører man mod nordøst fra Nairobi, har man samtidig sat kursen mod Mt. Kenya, der med sine 5.199 meter er Kenya’s højeste bjerg. I virkeligheden har dette bjerg en savtakket form og hele tre tinder, hvoraf de to er næsten lige høje og den tredje er et par hundrede meter lavere.

Køreturen nordpå fra Nairobi foregår ad god vej og byder på nogle fantastiske udsigter undervejs, som bilen kravler højere og højere op. Turen går gennem meget afvekslende landskaber, og byder blandt andet på plantager med kaffe, ananas, bananer og sisal, ligesom der er blomsterfarme og gigantiske kornmarker. Målet kan fx være Mountain Lodge, fra hvis indgang, der er en flot udsigt til Mt. Kenya.

Det er et trætophotel, der ligger inde midt i skoven. Det er ikke vild luksus, men med sin placering ved et vandhul, er der garanti for et møde med mange dyr og fugle. Der er mulighed for en vandretur med guide i skoven. Man får indsnuset safaristemningen og det er et perfekt sted for en enkelt overnatning, som start på safarien.

Afstand til Nairobi: ca. 160 km (ca. 3 timer)
Højdemeter: Ca. 2200 meter

Aberdares
Hvor man på sin køretur nordpå fra Nairobi har Mt. Kenya på sin højre side, har man udsigt til Aberdares bjergkæden på sin venstre side. Holder man til venstre i en vejudfletning, kan man via byen Nyeri komme til et andet trætophotel, The Ark. Også dette hotel ligger ved et vandhul inde midt i skoven.

Det sidste stykke frem til hotellet, går man på en lang træbro, der slynger sig gennem skoven i højde med trækronerne. Der er masser af fugle at kigge på frem mod indgangsdøren og inde på hotellet er der i fire niveauer udkig til vandhullet.
Der kommer masser af dyr til vandhullet for at drikke og for at få mineraler fra jorden. Vi oplevede blandt andet en større flok elefanter i alle størrelser, der gik i gang med at grave med deres stødtænder.

Ligesom Mountain Lodge er The Ark velegnet til en enkelt overnatning, hvor der bliver skruet op for safaristemningen dels på grund af nærkontakten med dyrene dels på grund af stedets ånd.

Afstand til Nairobi: ca. 210 km (ca. 3½ time)
Højdemeter: Ca. 2400 meter

Samburu
Fortsætter man mod nordøst fra både Aberdares og Mt. Kenya skifter landskabet totalt karakter. Vejen er stadig fin. Fra det grønne og kølige højland kravler man igen nedad og landskabet bliver fladere og mere tørt. Fortsætter man længe nok, ender man ved grænsebommen til Ethiopien. Via byen Isiolo er målet dog halvørken områderne Samburu og Buffalo Springs.
Lad det være sagt med det samme. Samburu er fantastisk!

Igennem det meget tørre landskab løber ”den brune flod”, som giver liv til dyrene og vegetationen omkring. Set oppefra ligner det en grøn slange, der bugter sig gennem landskabet. Området har en del specielle dyrearter og det er ikke overrendt af turister, hvilket betyder at man oplever naturens storhed på en helt særegen måde.

Vi plejer at bo på Ashnil Samburu Camp. Fantastisk personale, dejlig mad og som kronen på værket dejlige telte placeret med panoramaudsigt til floden.
Endvidere byder lodgen på mulighed for Nature Walk eller Bird Walk, massage, swimmingpool og som sagt en fantastisk udsigt fra teltets terrasse. Vi har mere end én gang siddet og betragtet elefanter og giraffer lige på den anden side af trådhegnet.

Mange planlagte ture har to overnatninger i Samburu. De gange vi har været på privat safari, har vi taget tre overnatninger i Samburu, for det giver to hele dage i området, hvilket det sagtens kan bære.

Med de gode veje Kenya har fået, er det muligt at nå fra Nairobi til Samburu på én dag og være fremme godt frokost.

Afstand til Nairobi: Ca. 345 km (ca. 6 timer)
Højdemeter: Ca. 900- 1000 meter

Sweetwaters
Fra Samburu er kursen som oftest vest, sydvest igen i retning af én af søerne i Great Rift Valley. Et lille mellemstop i form af en enkelt overnatning kunne være området Sweetwaters, hvor der både er gode muligheder for at se næsehorn og mulighed for at besøge et rehabiliteringscenter for chimpanser.

Vi har prøvet at bo på Ol Pejeta Lodge, som ligger med en skøn udsigt til savannen og et nærliggende vandhul, hvor dyrene kommer og drikker eller der tages mudderbad.

Én overnatning er passende inden kursen mod søerne genoptages.

Afstand til Nairobi: Ca. 225 km
Højdemeter: Ca. 1000 meter

Lake Nakuru
Køreturen mod vest - sydvest fra Samburu bringer et gensyn med de formidable udsigter. Landskabet ændrer på ny karakter og de opdyrkede områder vinder igen indpas og byder blandt andet på kaffe- og teplantager.

Lake Nakuru ligger ganske tæt på Kenyas fjerdestørste by og er en relativt lille park.

Det store trækplaster har i mange år været et enestående fugleliv ført an af enorme mængder af flamingoer, der på afstand fik søen til at se helt lyserød ud, suppleret med pelikaner og flere end 400 andre fuglearter. Hertil kommer den sjældne Rothschild-giraf og både sort- og hvidt næsehorn.
Søen er omgivet af talrige Yellow- fever akacietræer. Vest for søen ligger et udkigspunkt, der hedder Baboon Cliffs, hvorfra der er en enestående udsigt over området.

De seneste 5- 6 år er søen vokset til over dobbelt størrelse og dermed er saltkoncentrationen og algemængden ændret, så flamingoerne er søgt andre steder hen. Om det er klimaforandringer vi ser, eller det er en ”naturlig” variation er svært at sige. Søen har før været tørret ud, fyldt op igen og på ny tørret ud.

For førstegangs besøgende er Lake Nakuru stadig et besøg værd. Man spiser og sover glimrende på Lake Nakuru Lodge, der ligger hævet med en flot udsigt nedover landskabet til søen i det fjerne. Så én overnatning her eller det kan være målet for en dagsudflugt, hvis man bor ved Lake Naivasha.

Afstand til Nairobi: Ca. 160 km (3 timer)
Højdemeter: Ca. 1700 meter

Lake Naivasha
Hvor Lake Nakuru er en sodasø er Lake Naivasha en ferskvandssø, hvor der både er fiskeri og leveres vand til de kæmpestore blomsterfarme i området.

I en stor parklignende have, der går helt ned til søen, ligger den charmerende Lake Naivasha Sopa Lodge. Der serveres fantastisk mad, lodgens beliggenhed er fremragende, swimmingpoolen er pænt stor og ligeså er værelserne, der ligger i hytter i to plan, så enten har man udgang til egen lille terrasse eller til en altan.
Hovedbygningen med restaurant, bar, lounge og udendørsservering ligger omgivet af en mere intim havedel med masser af blomster uanset årstid.

Der er mulighed for at tage en sejltur på Lake Naivasha. I små både med motor sejles man langs med bredden, og får på den måde set en masse forskellige fugle i alle størrelser og farver. Man sejler endvidere rundt blandt døde træer, der nu står et stykke ude i søen og endelig er der gode muligheder for at komme helt tæt på de store grupper af flodheste, der ligger og slapper af i vandet.

Ligesom en sejltur er et must, er det et must at gå en tur i parken, hvor man kan komme helt tæt på græssende zebraer, vandbukke og giraffer. Ja en dag rendte vi endog ind i en flok æsler, lige udenfor vores dør.

Når man om aftenen går frem og tilbage mellem hytte og restaurant, skal man ledsages af en vagt pga. risikoen for at møde flodhestene, som kommer ind i parken og græsser aften og nat. ”Ja, det er godt med dem”, tænkte vi de første gange, indtil vi en aften kunne stå og kigge ud på flere flodheste, der gik lige udenfor vores stuevindue.

Fra Lake Naivasha er det oplagt at tage på udflugt enten til Lake Nakuru eller til den lille park Hell’s Gate med de imponerende klippeformationer. To overnatninger ved Lake Naivasha er passende, så man får både krop og sjæl afslappet med frem til Masai Mara.

Afstand til Nairobi: Ca. 85 km (1½- 2 timer)
Højdemeter: Ca. 1850 meter

Masai Mara
Alle har hørt om Masai Mara. Alle safarielskere taler om Masai Mara. Alle, der er i Kenya, besøger Masai Mara. Det er alle safarirejsers højdepunkt. Safariens festfyrværkeri.

Masai Mara er fantastisk. På alle årstider. Med og uden gnu-vandring.

Området er ca. 1500 km2 stort og ligger sydvest for Naivasha ind mod grænsen til Tanzania og Serengeti.
Ud over de mange dyr i området er der et fantastisk lys og nogle enestående udsigter mod den nærmest uendelige horisont. Bare at stå i tavshed og nyde stilheden uden menneskeskabt støj, mens man kigger ud over savannen mod den fjerne horisont, kan give små kuldegysninger.

Læg dertil en masse dyr både i antal og forskellige arter. Så bliver det ikke bedre.

Der er mange overnatningssteder. Du kan fx bo i telt på den lille hyggelige Fig Tree Camp, som ligger i kanten af Masai Mara, du kan bo på Mara Serena Lodge inde midt i Masai Mara på en skråning med en formidabel udsigt eller på Ashnil Mara Camp, som også giver mulighed for teltoplevelsen.

Endelig kan du forkæle dig selv med et ophold på Karen Blixen Camp i Mara North området. Her får du fantastisk service, teltoplevelse og en enestående beliggenhed lige ned til floden.

Personligt lægger vi altid ekstra overnatninger ind i Masai Mara og der er i hvert fald rigeligt med oplevelser til tre overnatninger.

Afstand til Nairobi: Ca. 270 km. (6 timer)
Højdemeter: Ca. 1500 meter

Nairobi
Jeg indledte ret kortfattet med Nairobi, men du skal nu ikke nøjes med det.
Om man vil skynde sig af sted ud på safarioplevelser, når man lander i Nairobi eller man vil starte med en overnatning og så se noget i Nairobi, synes jeg er et spørgsmål om temperament.

Som førstegangs safarirejsende i Kenya må man ikke snyde sig selv for et besøg på Karen Blixen Farm og et glimt af historiens vingesus.

Hertil er der forskellige muligheder, fx perlefabrikken Kazuri, girafcenteret og elefantbørnehjemmet. Alle gode oplevelser. Jeg vil heller ikke undlade at nævne grillrestauranten Carnivore, med mulighed for at smage mere eksotiske ting som kamel, krokodille, struds og antilope. Kødtallerkenen er stor og salatskålen lille på denne restaurant.

Afslutning
Med denne klumme har jeg gerne villet sætte ord på nogle af de gængse ”elementer” i en safarirejse, for at give dig mulighed for at vælge den bedste rejse for DIG.

Der findes områder, som ikke er medtaget her, som også er et besøg værd, fx Tsavo og Mt. Meru området.

Et godt råd vil derfor være, at du ud over at læse om tingene også diskuterer dine tanker om din safarirejse med et bureau, der ved noget om Afrika.

Rigtig god tur!

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Zopim Chat

__zlcmid - 1 år

Live chat widget sets the cookies to store the Zopim Live Chat ID used to identify a device across visits.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a, _sn_m, _sn_n - 1 år

(Ingen info)