Fra Moremi gik turen tilbage til Maun, og om eftermiddagen havde vi tilkøbt en flyvetur hen over Okavango-deltaet i en lille 7 personers maskine. Fantastisk oplevelse at se landskabet fra oven.
Næste dag bød på endnu en sublim oplevelse i deltaet, idet vi var ude at sejle i Mokoros. Tidligere var det udhulede træstammer, men i dag er de lavet af glasfiber. Vi sad to i hver båd, og i bagstavnen står en bådfører, som stager båden frem i deltaet. Nogle steder er der åbne vandområder, hvor fuglene er på jagt efter føde, og flodhestene ligger og daser i vandet, så man lige kan se det øverste af ryggen og øjnene i vandkanten. Nu og da dykker de lige ned et par minutter for så atter at dukke op i overfladen med deres karakteristiske grynt.
Som vi sad der i de spinkle både, holdt vi os på god afstand, og ganske klogeligt for lige pludselig kom en af flodhestene op ad vandet som en torpedo for så at lande længere fremme med et gigantisk plask.
Fra de mere åbne vandområder gik turen ad smalle vandveje dybere ind i deltaet. Nu og da kan man høre de andre både, men for det meste glider man stille gennem bevoksningen af siv, græstuer og åkander i smukke hvide og blå nuancer. Efter ca. 1½ times sejlads var vi fremme ved det sted, hvor vi efter en times nature walk skulle smage på indholdet af de medbragte lunchboxes.
Selve nature walk foregik midt på dagen i bagende sol, så det var begrænset, hvad turen bød på af dyreoplevelser, men guiden fortalte en lang række spændende ting om naturen, planter til medicinsk brug etc.
Efter frokost var det tid til opbrud og sejlads retur gennem deltaet tilbage til de ventende biler. På turen ud af deltaet gjorde vi flere fotostop ud for fugle eller smukke scenerier. Turen tilbage bød også på et gensyn med de interimistiske broer, som var bygget henover de dybeste vandpassager.
Næste stop på turen var Chobe-floden og Chobe National Park.
Vi slog lejr lige ved siden af en lækker lodge, der i et splitsekund gav lyst til opgradering, hvor feltsengen og campinglivet blev udskiftet med en rigtig seng, karbad og elektrisk lys. Vi kunne frit benytte lodgens faciliteter som fx swimmingpool, butik og bar, men der var begrænset med tid, idet opholdet både bød på gamedrive langs floden samt sejltur på Chobe-floden. Området er kendt for sine mange elefanter og et rigt fugleliv. Eftermiddagens højdepunkt blandt mange spændende oplevelser var at se en større elefantfamilie krydse floden. Det foregik på én lang række, og indimellem var det eneste synlige over vandoverfladen spidsen af snablerne.
Dagen afsluttedes med en smuk solnedgang, hvor solstrålerne glimtede som guld i vandoverfladen.
Herefter gik turen mod grænseovergangen til Zimbabwe og videre til byen Victoria Falls med vandfaldet af samme navn.
Efter lejren var slået op, og frokosten indtaget tog vi en helikopter tur (tilkøb) hen over Zambezi-floden og Victoria Falls vandfaldene. En helt fantastisk oplevelse at se det hele fra luften. På den 27 min. lange flyvetur krydsede vi flere gange frem og tilbage, ligesom vi fløj et stykke op ad floden.
Ikke uden grund at disse vandfald tiltrækker folk fra nær og fjern. Det ER et must see.
Vi havde hjemmefra tilkøbt en cykelsafari med guide rundt i området ved Victoria Falls. Det kan absolut anbefales. Cyklerne er i god stand, tempoet passende for alle, og en meget kompetent guide viser vej.
På turen kommer man forbi det historiske Victoria Falls Hotel, opført i 1904 med udsigt til broen over kløften ved vandfaldet og vandtågerne fra vandfaldet og videre ud til broen, som forbinder Zimbabwe med Zambia. Turen fortsætter til Lookout- cafe for en lille forfriskning, inden det atter er tid til at hoppe på cyklerne og fortsætte ind i et naturområde, hvor man bl.a. kommer forbi et gigantisk baobabtræ. Lige dér kom jeg til at køre henover en akaciegren med en punktering til følge. Guiden og hans hjælper havde dog lappegrej og pumpe med, så snart var vi kørende igen.
Inden turen sluttede efter ca. 3 timer, nåede vi også ud i et lokalområde uden turister, hvor vi besøgte en skole og sågar blev vist rundt i guidens private hus (to rum) og fik hilst på hans kone og yngste datter. En meget stor oplevelse med dette kig ind i og beretning om, hvordan de lokale bor og lever.
Om eftermiddagen gik turen ud til Victoria Falls National Park, hvorfra man kan se og opleve vandfaldet på nærmeste hold og imponeres ikke bare over lyden af de 500 millioner kubikmeter vand, der vælter ud over kanten i minuttet, men også over de regntåger, der fylder luften og gør gæsterne våde. De små hår rejser sig på armene, når det 1,6 km brede vandfald ligger lige for øjnene af én.
Personligt synes jeg også det var imponerende og samtidig lidt skræmmende at kigge de 125 m ned i kløften fra Victoria Falls Bridge. Det afskrækkede dog på ingen måde min søn og hans kæreste, som gladelig betalte 125 USD (pr. mand) for at bungee jumpe.
Efter store oplevelser her i Zimbabwe var det blevet tid til at returnere til Botswana. Atter mødte vi de store trucks tungt lastet med store plader af kobber.
Efter endnu en grænsekontrol og udfyldelse af ud- og indrejse papirer satte vi kursen mod sydøst mod Makgadikgadi-sletten – en 12.000 km2 stor saltslette – som er resterne af en tidligere 60.000 km2 stor sø. Der var dog mindre vådområder på sletten, så køreturen mod Nata, hvor vi skulle slå lejr, bød på flamingoer og pelikaner, ligesom en uforglemmelig smuk solnedgang over resterne af den tidligere kæmpesø afsluttede dagen.
Efter endnu en god nats søvn i det lille tomandstelt og dejlig morgenmad med blandt andet toastbrød ristet over gløderne fra bålet, fortsatte turen med endnu en lang køretur. Denne gang ned til det østligste hjørne af Botswana mod Sydafrika og Zambia.
Vi slog lejr i Tuli Wilderness, som over de næste par dage bød på både nature walk, gamedrives og nærkontakt med hyæneunger.
To meget kompetente rangere kørte os rundt i området og sørgede for, at vi både fik set en rede med en ørneunge på toppen af en stejl klippe og en klippegrotte med hyæneunger i forskellige aldre. Med instruktion om at lave et minimum af støj og ingen samtale forlod vi bilerne og vandrede i gåsegang hen til en klippegrotte for at se hyæner. Ungerne var vældig nysgerrige ved besøget, mens de voksne lå og slappede af og lod som ingenting.
Da vi atter vendte tilbage mod bilerne, blev vi fulgt på vej af en halvstor unge i kun 2 meters afstand. En rørende oplevelse sammen med en af savannens skraldemænd.
Turen lakkede mod enden og tiden var kommet til at returnere til Johannesburg. Mange kilometer er tilbagelagt i den ombyggede overlandtruck, og desværre holdt olieledningen ikke til strabadserne, så den sprang læk og lod sig ikke lige reparere – herom en anden gang – men til trods for de mange kilometers transport fra sted til sted, bød turen på mange højdepunkter og uforglemmelige oplevelser.
Har man lidt eventyrlyst i sig og mod på nærkontakt med naturen, kan jeg absolut anbefale en Adventure rejse. Selvom det er lidt primitivt undervejs, så opvejes det rigeligt af oplevelserne, en glimrende forplejning og hyggen ved bålet om aften sammen med de andre deltagere.
I næste måneds klumme bliver vi i det sydlige Afrika, idet to deltagere på turen ”Elefantambassadør i Sydafrika” deler deres oplevelser med os.
Glæd dig!
