Da vi lå i teltet i går aftes kunne vi udover vandets rislen i floden og de gryntende flodheste høre lyden af en hylende hyæne ude på savannen. Faldt dog hurtigt i søvn på grund af træthed. Dagen var fyldt med indtryk. Ikke nok med at vi havde set mange af de klassiske Afrika dyr gå rundt og græsse, mens de årvågent spejdede efter eventuelle fjender, men vi havde også brugt en del tid sammen med dyrenes konge.
Ikke bare én men en hel gruppe af løver havde vi fundet i skyggen af nogle træer. Hunløverne lå og hvilede, slikkede poter og vaskede hinanden. Nogle af ungerne tumlede ubekymret rundt i leg. Lidt på afstand lå hanløven med den imponerende store, næsten sorte manke. Majestætisk, rolig og alligevel frygtindgydende.
Det var lige sådan en oplevelse, vi havde drømt om at få, da vi besluttede at turen skulle gå til Afrika, nærmere bestemt Kenya. Ned og opleve de vilde dyr uden hegn omkring, som vi ellers er vant til, når vi besøger Zoo eller én af dyreparkerne i Danmark.
Dyrelivet i Afrika ER bare imponerende, fascinerende og betagende. Oplevelserne er smukke, intense, rørende og mindeværdige.
Det vi kan opleve på en safari, er dog ikke bare et glansbillede. Både naturen og dyrelivet er under pres. Det har jeg skrevet om i en tidligere klumme, hvor jeg blandt andet nævnte human/wildlife konflikter og krybskytteri som to helt konkrete trusler.
Når vi sidder i safaribilen, skal vi suge det hele til os, lade begejstringen over de store oplevelser beruse os og nyde hvert sekund. Måske møder du på din vej en elefant eller en løve med et GPS-halsbånd og tænker: ”Er jeg ikke ude og se vilde dyr?”.
Jeg kan forsikre dig om, at det ER vilde dyr, du er omgivet af. Rovdyrene går rigtig på jagt og antiloper, gnuer og zebraer skal tage sig i agt for ikke at ende som middagsmåltid.
Halsbåndene er ét af få synlige tegn på noget af det arbejde, der foregår i kulisserne. Rigtig mange mennesker arbejder nemlig ufortrødent i kulisserne for at håndtere nogle af truslerne mod dyrelivet og fremtidssikre en natur med alle de ikoniske Afrika dyr - store som små.
I denne klumme kigger jeg på et par af de projekter, der forhåbentlig kan sikre dig fantastiske oplevelser på en safari i Afrika både om 5-10 år og forhåbentlig endnu længere frem.
Sheldrick elefantbørnehjem
Allerede under landing i Kenyas hovedstad Nairobi kan man være heldig fra luften at se en giraf eller et næsehorn, idet lufthavnen ligger lige op ad Nairobi National Park. Det samme gør elefantbørnehjemmet eller ”Sheldrick Wildlife Trust”.
Organisationen blev grundlagt i 1977 og formålet er at bevare og beskytte vilde dyr og deres levesteder.
Elefantbørnehjemmet i Nairobi er et udstillingsvindue for det store arbejde der gøres. Her kan man hver dag komme og møde nogle af de elefantunger, der er blevet reddet i naturen. De plejes og passes og målet er at genudsætte dem i naturen, hvilket blandt andet sker i Tsavo nationalparken. En del af de elefanter, der er genudsat i naturen, har sidenhen selv fået unger.
Sheldricks projekter spænder vidt fra antikrybskytteenheder, uddannelse og oplysning i lokalsamfund, bevarelse af naturområder og etablering af vandhuller til overvågning fra luften og dyrlægeindsats.
Det er til dato lykkedes at opfostre 320 elefantunger og 17 næsehornsunger.
Har du en udflugtsdag i Nairobi er et besøg på elefantbørnehjemmet et ”must”. Det er en rørende oplevelse og man går klogere derfra.
Mara Predator Conservation
Et besøg i Masai Mara afslutter manges safarirejse. Masai Mara er verdensberømt ikke bare på grund af den årlige gnu- og zebravandring – migration – men også på grund af den store bestand af alle de klassiske Afrika dyr herunder de store katte, som tiltrækker fotografer fra nær og fjern.
Danske Niels Mogensen er leder af Mara Predator Project, som arbejder med at kortlægge blandt andet bestandene af løver, geparder og afrikansk vildhund. Det sker både i Masai Mara National Reserve – et 1500 km2 stort område – og i en del af de omkringliggende private conservancies. I 2022 tilbagelagdes næsten 7.500 km over en 3 måneders periode for at kortlægge bestandene af løver og geparder.
Naturen er under pres på grund af befolkningstilvækst. Der bliver mindre plads til naturen og de vilde dyr. Derfor arbejdes der på forskellige fronter for at reducere antallet af human/wildlife konflikter.
Udvalgte løver får GPS- halsbånd påsat med det formål at følge deres bevægelsesmønstre og tage forholdsregler.
Der etableres rovdyrsikre indhegninger til masaiernes husdyr i områder, der ligger tæt på naturparkerne.
Der arbejdes med information til lokalsamfundene, f.eks. om konsekvenserne af at lægge forgiftet kød ud i naturen og hyrderne får uddannelse med henblik på at reducere antallet af konflikter.
Desuden uddannes der løveambassadører, der arbejder ude i lokalsamfundene med registrering af problemer, patruljering, advarsler til hyrderne om rovdyrenes bevægelser og information om værdien af rovdyrene.
Endelig samarbejdes der med skoler og der er etableret en række Wildlife Clubs for at engagere børn og unge.
At rovdyrprojektets arbejde er vigtigt, understreges blandt af deres 2022 årsrapport, hvoraf det fremgår at flere løver er blevet dræbt af hyrder i Mara National Reserve om natten i forbindelse med illegal græsning, ligesom bestanden af geparder i dette område er katastrofal lav hovedsagelig grundet i turisme.
For mange biler - og alt for tæt på – forstyrrer geparderne i deres jagt på føde og begrænser gepardernes mulighed for at reagere på evt. farer f.eks. løver.
Mara Elephant Project
Ligesom man kan møde løver på savannen med GPS-halsbånd, kan man også møde elefanter. Elefanterne vandrer meget omkring og en kortlægning af elefanternes ruter, kan være med til at reducere antallet af human/wildlife konflikter.
Mara Elephant Project arbejder med beskyttelse af elefanter og deres leveområder i økosystemet ”The Greater Masai Mara”.
Truslerne er både krybskytteri på grund af elfenben og ”krybskytteri”, hvor der lægges metalsnarer ud for at fange alt fra zebraer og gnuer til antiloper og giraffer. Her er det kødet der har værdi. Et voksende problem som desværre også rammer elefanterne, f.eks. i forbindelse med Covid pandemien.
Desuden er manglende plads til naturen et voksende problem. I 2015 var befolkningstilvæksten rundt om Masai Mara ca. 10 %. Det betyder flere bosættelser, afskovning, udvidelse af landbrug og hegning af områder. Resultatet er fragmentering af naturen. Forestil dig at du er landmand og din majsmark står flot, når en gruppe elefanter kommer forbi. For landmanden er det selvfølgelig en katastrofe, ligesom det er katastrofalt for elefanterne (og mange andre dyr) at naturen fragmenteres.
Én ting er patruljering i biler og til fods i jagten på snarer og illegale aktiviteter, en anden ting er patruljering fra luften. Her har Africa Tours og Karsten Ree bidraget med indkøbet af en helikopter, der indgår som et uvurderligt redskab for Mara Elephant Project.
Gorilla Doctors
Det er ikke kun i Kenya, der arbejdes utrætteligt. I forbindelse med min safari i Uganda, var jeg så heldig at deltage i et møde med en repræsentant fra organisationen ”Gorilla Doctors”, der fortalte om deres arbejde. Som navnet siger er det en organisation, der arbejder med gorillaernes helbred, herunder tager sig af eventuelle unger, hvor krybskytter har dræbt moderen.
Bjerggorillaerne i f.eks. Bwindi i Uganda lever i reservater omgivet af nogle af de tættest befolkede områder i Afrika. På grund af den store fælles genmasse mellem mennesker og gorillaer er de meget sårbare over for nogle af de sygdomme, der rammer mennesker. Derfor er der også en mindsteafstand til dyrene på 7 meter og under vores gorillatrekking, var det obligatorisk at bære mundbind på grund af risikoen for COVID-19 spredning.
Gorillaen er registreret som ”Moderat truet” på IUCN’s rødliste kun overgået af kategorien ”Kritisk truet”. Gorillabestandene overvåges i døgndrift og ”Gorilla Doctors” arbejder med forskellige aspekter af dyrenes sundhed. Det kan være luftvejsinfektioner der behandles med antibiotika, det kan være skader efter at være blevet fanget i en snare (fælde lavet af ståltråd), hvor der er behov for behandling eller skader forårsaget af kampe gorillaer imellem.
Organisationen arbejder i både Uganda, Rwanda og DR Congo.
Black Mamba
I Sydafrika – nærmere bestemt Balule – finder vi projekt Black Mamba, som i år kan fejre 10-års jubilæum. Projektet består af to delprojekter. Ét hvor ubevæbnede kvinder patruljerer og gør livet surt for krybskytter. De finder snarer, tjekker for tegn på krybskyttevirksomhed, foretager vejspærringer og kontrol og rapporterer alle fund. I Balule området er det krybskytteri mod næsehorn, der er den største fare. Fra en start på 6 uddannede kvinder er gruppen nu oppe på 36 og disse kvinder høster stor international anseelse for deres indsats. Det er verdens første antikrybskytte enhed udelukkende bestående af kvinder. Udover opgaven med at patruljere i felten, er kvinderne også vigtige rollemodeller i de landsbyer de kommer fra.
Det andet delprojekt ”Bush Babies” handler om undervisning i skolerne, så kommende generationer vokser op med en større forståelse for vigtigheden af at passe på naturen og miljøet.
Jeg har skrevet om Black Mamba i en tidligere klumme. Projektet støttes blandt andet af Aalborg Zoo.
Namibia – geparder
En dag i september droppede jeg havearbejdet. Vejret var mest til en kande varm te, en hjemmebagt bolle og at surfe med fjernsynets fjernbetjening.
Ups, det var da en gepard. Lige to kanaler baglæns.
Programmet handlede om naturbevarelse i Namibia og problemstillingen var ikke ukendt - en ”human/wildlife” konflikt. Fårehyrder havde problemer med geparder, som nedlagde nogle af deres dyr. Farmernes reaktion var at slå geparderne ihjel.
Små 250 km fra Windhoek i den nordlige del af Namibia - som har verdens største bestand af geparder - ligger byen Otjiwarongo. Her finder man the ”Cheetah Conservation Fund”, som arbejder med bevarelse af geparder.
De havde fundet ud af, at anatolske hyrdehunde var velegnede og effektive i forhold til at holde geparderne væk fra fåreflokkene. Efter at farmerne var begyndt at bruge disse hunde, havde man både reddet en masse fåreliv og reddet en masse geparder.
Et utrolig spændende program, så jeg glemte helt at drikke min te, mens den var varm.
Afslutning
Der er mange triste historier om naturen og truede dyrearter. Heldigvis er der små lyspunkter undervejs, hvor jeg har berørt et lille udvalg.
Når jeg tager på safari, tænker jeg ikke længere ”Øv”, når jeg ser en elefant eller løve med GPS-halsbånd. Jeg ved at det har til formål på sigt at sikre dyrenes overlevelse.
Jeg ved også, at mine safarirejser er et lille bidrag til at sikre de vilde dyr på sigt.
Naturen og de vilde dyr er direkte og indirekte livsgrundlaget for en masse mennesker.
Det skaber jobs til rangere, chauffører og alle de andre involveret i en safari og til deres familier samt lokale leverandører af varer til hoteller og lodges.
Jeg kan derfor kun opfordre alle, der har lyst til at se de vilde dyr i deres rette element til at tage på safari, det er oplevelser for livet, men følg reglerne, respekter dyrene og efterlad kun dine fodspor.
Rigtig god tur!
NB: Tak til Niels Mogensen og Mara Predator Project for lån af kort og plancher.
