Der er mange måder at opleve Afrika på. De fleste danskere tager nok på en arrangeret pakkerejse, men min niece som læser til læge, har fx lige været 3 måneder på et hospital i Zambia som frivillig og har i den forbindelse både været på safari ved Chobe-floden og besøgt Victoria Falls på grænsen til Zimbabwe.
Min egen første tur gik til Tanzania, hvor jeg i en måned besøgte en kollega, der var nede og arbejde med et Danida tandplejeprojekt. Sidste del af min tur gik med safari til blandt andet Tarangire, Lake Manyara og Ngorongoro-krateret i den nordlige del af Tanzania. Dér skal denne klumme tage sin begyndelse.
”Vi var indlogeret på Moshi hotel, og mens min kollega var til møder, gik jeg sammen med en af kollegaens venner på marked og rundt i Moshi, inden vi returnerede til hotellet ved frokosttid. Vi besluttede derefter at slappe af på værelserne, inden vi om eftermiddagen skulle på tennisbanen.
Jeg gik i gang med at skrive et par postkort og besluttede også at bringe dem til posthuset. Derfra gik jeg hen i en park, hvor jeg fordybede mig i fotografering af smukke blomster. Pludselig fanger mit øje et firben på en træstamme lige foran mig. Helt stille sad det og faldt næsten i ét med omgivelserne. Mens jeg stod der og fotograferede, kom to unge sygeplejersker gående. De stoppede op og spurgte, hvad jeg lavede, og hvor jeg kom fra. Den ene inviterede mig hjem på te, hvilket jeg takkede ja til, idet jeg tænkte at det da kunne være sjovt at se, hvordan de lokale boede. Vi var hurtigt i udkanten af byen, og jeg synes godt nok det blev lidt øde. Hytterne/husene lå lidt spredt og hønsene rendte rundt imellem dem i deres søgen efter føde. Rose, som pigen hed, havde ét rum i sin hytte. Det var delt på tværs med et par lagener på en snor. ”Jeg skifter lige tøj”, sagde hun og forsvandt ind bag forhænget til soveafdelingen for at skifte uniformen ud. ”Hvad er det, jeg har rodet mig ud i?”, ”Kan jeg mon finde tilbage?” ”Hvad med min kollega og mine venner, de ved ikke hvor jeg er?”, Hvad med tenniskampen, den når jeg ikke?” Tankerne hvirvlede rundt i mit hoved og blev først afbrudt, da Rose atter dukkede op og gik i gang med at lave te.
Vi hyggede os et par timer, hvor jeg hørte en masse om livet i Tanzania og fortalte lidt om Danmark. I mellemtiden var det blevet bælgmørkt udenfor! Havde lige i skyndingen glemt at skiftet mellem dagslys og nattens mørke kun varer en god ½ times tid.
Heldigvis ledsagede Rose mig tilbage til hotellet, hvor mine venner drog et lettelsens suk, da de så mig.
Rose og jeg skrev sammen i mange år, og jeg kan tænke tilbage på en sjov oplevelse, men må nok også indrømme at jeg var lidt letsindig”.
”Mange jeg snakker med tror, at det vrimler med slanger og andet kryb overalt i Afrika. Jeg synes ikke det er slemt, og det skal i hvert fald ikke afholde nogen fra at få en oplevelse for livet ved at tage på safari.
Vi har da godt nok set et par pythonslanger, men de har været flere meter lange og de ville på ingen måde kunne gemme sig hverken i mine sko eller under min dyne. Hvad med skorpioner, spurgte min søn en dag, vi var på gamedrive og på vej hen og besøge en Samburu landsby. Med Geoffreys hjælp fik vi under besøget spurgt ind til, om de havde mange skorpioner? Snakken gik nu lystigt blandt mændene i landsbyen, og mens vi hørte om Samburufolkets hverdag og levevis, gik nogle af mændene i gang med at vende en masse større sten, og til sidst lykkedes det dem da også at finde en skorpion. Den hang på en pind i sin krogede hale, da de bar den hen til os. Hårene på armene begyndte at rejse sig lidt, da den kom tæt på. Vi kiggede på den, men skulle ikke nyde noget af at røre den, og det var tydeligt at mændene også havde stor respekt for den, for de trak skyndsomt fødderne til sig, da den blev sat ned på jorden og kom for nær. Nå men min søn fik ønsket opfyldt om at se en skorpion, og jeg kan berolige dig med kære læser, at det er den eneste, vi har mødt.”
”Kommer man tæt på dyrene? – er der mange der spørger. Svaret er ja – ubetinget. Elefanter i en afstand af måske 5- 10 meter både når du står i safaribilen og når du sidder foran dit telt. Antiloper, zebraer, vandbukke og giraffer i parken ved Lake Naivasha, når du sidder og drikker din eftermiddagskaffe. Aber i træerne, når du ligger ved swimmingpoolen eller de hopper rundt på taget af dit telt, når du står op om morgenen. Løven der søger skygge under din bil ude på savannen. Gnuerne der omringer din bil under Migration. Fuglelivet omkring de forskellige lodges. Klippegrævlinger, der solbader på skråninger og flodheste, der køler sig og slapper af i floden. Listen med eksempler er nærmest uendelig. Du skal bare være stille og observere, så får du de store tæt-på oplevelser.”
”Uhygge og hårene der rejser sig på armene, så man gyser, hænger ikke kun sammen med nærkontakt med skorpioner, store behårede edderkopper, o. lign., det kan også fremkaldes af nattens dyrelyde.
Nattens lyde opleves tydeligt når man sover i telt. At sove i telt i Afrika er en unik oplevelse, som varmt kan anbefales. Vi gør det, så snart det er muligt og har prøvet det både i Samburu og i Masai Mara.
Når jeg siger telt, taler jeg ikke om et lille festivaltelt med skrå vægge og liggeunderlag, nej det er store rummelige telte med senge, bad og toilet. Når man ligger der under myggenettet og lytter til nattens mange lyde, føler man sig rigtig tæt på. Det kan være cikadernes sang eller flodhestenes hyggelige grynten i den nærliggende flod. Det kan være hyænernes gøen eller det at blive vækket af et byttedyrs sidste skrig, for ikke at nævne løvens dybe brøl, som kan høres på mange kilometers afstand. Så gyser man lidt og oplever naturen helt tæt på. Så er man RIGTIGT på safari i Afrika”.
Du må i gang med planlægningen. Husk teltoplevelsen!
