FEDT – FEDT – FEDT!
At være på fotosafari med super dygtige guider i enestående Masai Mara med indkvartering på den fantastiske Karen Blixen Camp, det er bare FEDT! En uforglemmelig helhedsoplevelse.
I klummen ”En, to, tre skyd – på fotosafari” skrev jeg blandt andet:
”… noget af det allervigtigste er at kende sit udstyr. Prøv det af inden du tager af sted, så du føler dig på hjemmebane i forhold til at betjene udstyret. Motiverne er der hele tiden. Det første jeg gør inden bilen starter ud fra lodgen på et gamedrive, er at gøre kameraet klar. Ofte er du knapt kommet uden for lodgen, før der står en flok elefanter lige foran bilen eller en flok legesyge bavianunger er i gang med alskens spilopper.
Hvis man er fotointeresseret, er det rigtig ærgerligt at gå glip af gode motiver, fordi man ikke er klar fra starten.”
I denne klumme går turen ud i den afrikanske bush med kameraet sammen med de verdensberømte naturfotografer Uri Golman og Helle Olsen og 17 andre fotoentusiaster og naturelskere.
Vi kom sent i seng den aften, for alle detaljer i pakningen inklusive fotoudstyret skulle lige kontrolleres en ekstra gang. Det afholdt dog ikke vækkeuret fra at kime umanerlig tidligt næste morgen, for vi skulle møde vores guider og nogle af de andre deltagere i Kastrup lufthavn allerede kl. 04.30.
En lang dag lå foran os. Via Paris – hvor vi mødtes med de deltagere, der var startet ud fra Billund – gik turen til Nairobi i Kenya. Ankomst om aftenen og indkvartering på hotel Intercontinental. Klokken havde passeret midnat, inden vi gik til ro på værelset. Bestilte vækning i receptionen, for vi skulle op igen allerede 6.15. Vågnede dog af mig selv, inden receptionen ringede. Kunne høre at det regnede udenfor. Gik som det første hen til vinduet for at trække gardinet fra. Det var stadig mørkt udenfor. Blev mødt af en masse lys på højhusene i Nairobi’s skyline. Utrolig flot.
Da morgenlyset tog til, havde vi – på trods af den silende regn – den flotteste udsigt til en række høje træer udenfor hotellet med en masse maraboustorke, der sad i toppen af træerne og skuttede sig i regnen med skuldrene trukket godt op om ørerne. Yes - nu er jeg rigtig i Afrika. Tilbage i Kenya, hvor jeg for alvor føler mig hjemme.
Kl. 7.30 startede vi ud fra hotellet og satte kursen mod Karen Blixen Farm for en rundvisning. Dygtige rundvisere fortalte historien om Karen Blixens tid i Kenya, inden de viste rundt inde på museet. Den bedste rundvisning jeg endnu har oplevet, af de gange jeg har besøgt museet. Herefter gik turen videre nordpå mod Lake Naivasha.
Ingen tvivl om at udsigten ud over Rift Valley er smukkere i solskin end i regndis og lavthængende skyer, men stadigvæk et formidabelt syn. Vi gjorde et kort toilet- og fotostop, inden turen gik videre mod Naivasha Sopa Lodge, hvor vi skulle have en enkelt overnatning. Undervejs fortalte Helle om landskabet og historien om de første mennesker i Afrika.
Efter en solid frokost på lodgen var det – i et ophold i regnvejret – tid til at køre til søen, hvor vi skulle ud at sejle en times tid. Helle og Uri delte gavmildt ud af tips og tricks i forhold til at få gode fuglebilleder. Nogle af deltagerne forlod endog bådene og hoppede i søen sammen med Uri for at komme tættere på en flok pelikaner og få nogle gode skud i kassen. Blandt de mange fugle så vi blandt andet den afrikanske fiskeørn, ligesom vi kom tæt på flodhestene.
Tilbage på den dejlige lodge, var det blevet tid til indkvartering. Efter et hurtigt bad gik vi en tur blandt dyrene i parken og en tur ned til søen. Opløftende at se hvordan søen har trukket sig noget tilbage, efter de kraftige oversvømmelser, vi oplevede da vi boede på lodgen i 2016.
Næste dag var der afgang kl. 6.30. Det var blevet tørvejr, og en flot morgen med fugle og aber i træerne og sol på himmelen bød os velkommen, da vi kom ud til bilerne.
Foran os ligger en køretur på ca. 7 timer på veje af vekslende kvalitet inden vi er fremme ved Karen Blixen Camp i Mara North.
Det sidste lange stykke frem mod campen så vi masser af dyr, og da vi nåede frem til skiltet ved vejen og drejede det sidste stykke ned mod campen, fik jeg kriller i maven. En masse følelser fra sidste års fantastiske ophold vældede frem i mig. Det er det Afrika gør ved mig, og derfor at Kleenex og Afrika bare hører sammen i mit univers.
Som antydet i indledningen, så var det bare fedt at være tilbage. Gensynsglæde ved stedet og medarbejderne. Servicen og venligheden er i top, nærmest familiær, og man føler sig hjemme og forkælet fra første sekund. Dertil kommer, at der fra både restaurant og telte er en formidabel udsigt til floden og dyrelivet ved floden. Alle fik da også denne wauv- oplevelse, da de trådte ud på græsset foran restauranten, og det var svært for Helle og Uri at kalde til samling og informationsmøde, for der skulle bare fotograferes. Udsigten fra campen over floden er bare enestående.
De næste 5 dage boede vi på KBC. Uri og Helle holdt workshops og arrangerede gamedrives med indlagte øvelser og masser af tips og tricks. Det var tidligt op og af sted i bilerne kl. 5.30 hver morgen og dertil sene eftermiddags gamedrives med hjemkomst efter solnedgang.
Der var masser af dyr tæt på. Leopard med bytte i træ og unge på jorden, der var gepard, der var elefanter, giraffer, flodheste, hyæner, sjakaler og antiloper i rå mængder. Der var masser af fugle, og der var nærkontakt med løver i alle aldre, sovende, hvilende, elskende, brølende, legende og jagende.
Der var besøg hos masaierne med fotoworkshop, sang, dans, tænding af ild og kulturhistorie.
Oplevelserne stod i kø, og ind imellem måtte jeg knibe mig i armen for at finde ud af, om det bare var en drøm.
I en af fotoøvelserne skulle der fotograferes zebraer. Ud af bilen, ligge fladt i græsset og fotografere græssende zebraer, mens bilen er kørt væk. Unægtelig en enestående oplevelse og dejligt atter at være indenbords i den åbne firhjulstrækker, da vi 150 meter derfra bag en busk finder tre store hanløver. Godt vi ikke først så løver og derefter skulle ud og fotografere zebraer!
En af dagene var vi omgivet af tre brølende løver. Det giver virkelig en wauv-oplevelse, og selvom de er fuldstændig upåvirkede af bilens tilstedeværelse, så får løvebrølet ens krop til at sitre, de små hår rejser sig på armene, og det giver et sug i maven. Der er højspænding i luften for alle pengene, når brølene gjalder ud over savannen, så de kan høres mange kilometer væk.
Fantastisk var det også at opleve sekretærfuglen på jagt efter bytte. Vi har ofte set den spankulere rundt på savannen på udkig efter bytte. Denne gang oplevede vi den tættere på, og så hvordan den med sine skarpe kløer tog livet ud af en hareunge, hvorefter den straks satte byttet til livs.
Senere oplevede vi faktisk også to sekretærfugle på rede i toppen af et akacietræ.
Denne rejse var helt unik og absolut i top tre blandt mine mange rejser til Afrika. Hvis du har lyst til en unik oplevelse, super professionelle guider og fotografer, en formidabel indkvartering og fantastiske oplevelser ”bag kulisserne”, så skynd dig at melde dig til én af fotosafarierne.
Du vil ALDRIG fortryde.
PS: I næste måned kigger vi nærmere på forskellige safariudtryk, så du bliver klædt på til din safarirejse i Afrika.
God sommer!
