Migration - hvad er det?

Dyrene nærmest skubber hinanden ud over kanten ned i det grumsede flodvand, hvor de lander næsten kaotisk oven på hinanden. De begynder at svømme, som gjaldt det livet, og DET gør det!

Det handler om ”The Great Migration” – ”Den store vandring”. Blandt alle klodens mange dyrevandringer fra kæmpestore sværme af græshopper til havterner, der vandrer fra Ildlandet i Sydamerika til Alaska i Nordamerika, er ”Den store gnuvandring” i Østafrika nok en af de mest spektakulære. Den er også udnævnt til at være blandt ”The Seven Wonders of the World”.

Se mere om migration her:

Fakta om gnuvandringen
”Den store gnuvandring” er ca. 1 million gnuer med følgeskab af ca. 200.000 zebraer, godt 300.000 Thomsons gazeller og over 100.000 Grants gazeller, der vandrer op mod 3000 km. om året i en evig cirkelvandring mellem Serengeti i Tanzania og Masai Mara i Kenya. Cirklen begynder i maj i den sydlige del af Serengeti. Dyrene vandrer mod nord/nordvest og når frem til Masai Mara i juli. Her bliver de til oktober, hvor de returnerer til Serengeti. Cirklen sluttes, og det hele kan begynde forfra.
Vandringen har for os mennesker to højdepunkter, dels kælvningen i Serengeti, dels de mange spændingsmættede flodkrydsninger i Masai Mara.

Mere om dette spektakulære fænomen
Hvad får så mange dyr til at vandre så langt med alle de risici, det indebærer for både lemmer og liv?
Det korte svar er: Føde – eller rettere frisk græs!
Gnuerne kælver i februar- marts i den sydlige del af Serengeti, og efterhånden som maden slipper op og græsset på de sydlige sletter er udpint, begynder vandringen mod nord efter frisk græs. Der er forskere, der mener, at de erfarne dyr i gnuflokken kan fornemme vand og frisk græs på op til 100 km’s afstand eller mere.
Dyrene vandrer enkeltvis, i mindre grupper og samler sig undervejs til større og større kolonner. De følger regntidens nordvestlige kurs og bevæger sig i retning af Victoria-søen, inden de drejer stik nord mod Masai Mara. Der er så mange dyr, at det tager to uger for hele kolonnen af dyr at passere et bestemt punkt. Ærefrygtindgydende syn.

I Masai Mara spredes dyrene ud over savannen, og landskabet lever op til sit navn ”det plettede landskab”.
Under opholdet i Masai Mara nyder gnuerne ikke bare godt af de rigelige mængder af frisk græs, de parrer sig også, så kimen til en ny generation af gnuer bliver lagt.
Det skønnes at ca. 200.000 tyre og ca. 600.000 køer deltager i ”festen”. Alle parringer sker i løbet af få uger, med det resultat at også alle fødsler nede i Serengeti sker på få uger. Et par hundred tusinder bliver det til. Det er super smart set fra naturens side, for det sikrer flere af de nyfødte kalve overlevelse.
Dyrene bliver i Masai Mara til september- oktober. Når de kan fornemme, at det atter regner i Serengeti, gendannes flokkene, og vandringen mod syd begynder igen. De returnerer til de sydlige sletter i Serengeti, som atter er dækket af det næringsrige græs fyldt med mineraler, som dyrene nyder i ynglesæsonen.

I løbet af to- tre uger i februar- marts føder hen ved 90 % af hunnerne. Kalvene er på benene efter mindre end 10 minutter, og blot to dage gamle kan de løbe fra en løve.

De forskellige arter, der deltager i vandringen, lever fredeligt sammen, og de deler føderessourcerne mellem sig uden at konkurrere. Gnuerne går efter de bedste friske skud. Zebraerne er knap så kræsne, de går mest efter kvantitet. Til sidst kommer gazellerne og de mindre antiloper, der nipper af den velsmagende vegetation.

Dyrene supplerer også hinanden på anden vis. Gnuernes veludviklede lugtesans, zebraernes fine syn og gazellernes fine hørelse skaber i forening et glimrende advarselssystem. Endvidere gør de store flokke det nemmere at overleve.
Tidspunkterne ovenfor afhænger populært sagt af vejret og hvornår der er frisk græs forude. I 2015 nåede gnuerne således frem til Masai Mara allerede i slutningen af juni.
Hvornår gnuerne atter forlader Masai Mara svinger ligeledes, men som udgangspunkt er de der frem til oktober, inden de igen vandrer sydpå for at føde den nye generation.

Det skønnes at gnuerne efterlader op mod 60.000 t gødning i Masai Mara, som giver liv til nyt græs.

Hvor der er byttedyr, er der også rovdyr. Vandringen følges derfor med stor interesse af de store katte (løve, leopard og gepard) samt hyæner og gribbe. Det kan give nogle fantastiske oplevelser med naturen ”uden indhegning” for os safarigæster.

Det korte græs i Serengeti giver næsten ingen skjulesteder for rovdyrene, mens græsset i Masai Mara kan blive over én meter højt og yder god beskyttelse for rovdyrene i deres jagt.

Flodkrydsninger
Mange har formentlig set dyrefilm på TV, hvor gnuer i et sandt kaos kaster sig i vandet og krydser Marafloden, hvor et stort antal kæmpestore krokodiller ligger og venter på et festmåltid. Det kunne give et indtryk af at Marafloden udgør en form for grænse mellem Tanzania og Kenya, som man skal over. Det er imidlertid ikke tilfældet. Kigger man på et kort, vil man se at Marafloden inde i Kenya løber nærmest fra nord mod syd, og inde i Serengeti svinger den så over mod vest.

Det er altså vandringen efter det friske græs på rundturen, der nødvendiggør disse flodkrydsninger.

Dramatisk er det. Præcis som vist i TV. Krokodiller tager selvfølgelig en del liv, ligesom løverne kan ligge på lur ved krydsningsstederne, men langt de fleste gnuer der mister livet, lider druknedøden, bliver trampet ihjel eller bliver skadet, fx brækkede ben på de stejle flodbrinker, så de dermed bliver lette ofre for rovdyrene.

Normalt vil juli- oktober være et godt tidspunkt at besøge Masai Mara, hvis du har lyst til at opleve disse dramatiske og spændingsmættede flodkrydsninger på nærmeste hold.

 Masai Mara en perle…
Uanset årstid er Masai Mara en perle. Når de store flokke af gnuer indtager savannen, er det som om elefanterne trækker sig lidt væk fra al hurlumhejet, men der er altid masser af dyr at se på i Masai Mara.
Ingen tvivl om at det er noget særligt at se gnuer og zebraer så langt øjet rækker, 360 grader rundt om bilen og at sidde i bilen med slukket motor og bare lytte til gnuernes grynten, mens de går forbi på lange rækker med sænkede hoveder. Det er på én og samme tid både afslappende og spændingsmættende. Hvis man så oveni kan komme til at opleve en flodkrydsning. Wauv!

Du sidder ved floden…
Det kræver stor tålmodighed at opleve en flodkrydsning. Der er masser af gnuer. Flere og flere kommer til. Nogle ser beslutsomme ud og dypper måske endog fødderne i vandet, men fortryder så i sidste øjeblik og vender om. Det kan være en lyd de reagerer på, eller de får øje på en af de store krokodiller, som ellers formår at ligge ganske stille både på land og i vandet.

Måske oplever du en lille gruppe på under 10 gnuer slippe helskindet over. Du sidder i bilen med tilbageholdt åndedrag ved synet af de mange krokodiller både på land og i floden, og lige pludselig går det løs – præcis som i TV – masser af gnuer, der sprang, faldt og vælter ned i floden i ét kaos.

Det hele går løs efter at de første modige dyr springer i vandet. Gnuerne svømmer som gælder det selve livet – og det gør det. En af de kæmpestore krokodiller som ligger dovent på flodbredden glider lydløst ud i floden og med en imponerende speed, skyder den frem i vandet som en torpedo. En af gnuerne indhentes af krokodillen og med voldsom kraft bliver den trukket med ned under vandoverfladen, inden den når over. De andre fortsætter ufortrødent frem mod den frelsende flodbred på den anden side og i foreløbig sikkerhed i ”jagten” på frisk græs sammen med en masse andre gnuer.

Medbring blot masser af tålmodighed og kamera.