Klik, klik, klik. Vi kender alle lyden af et led, som klikker på plads og den ubehagelige følelse, der medfølger. For eland antilopen, som er verdens største antilope, er det ikke en sjælden begivenhed, det sker faktisk med hvert eneste skridt den tager.
Faktisk er lyden så høj, at hvis man kommer hen i nærheden af dem på sin safari, så kan man høre dem klikke til hinanden. Man mener nemlig at deres klik lyde er med til at holde samling på flokken, så eland antilopen ikke spilder tid på at holde øje med, hvor resten af flokken begiver sig hen. Den følger blot lyden af de andres klikkende knæled.
For de tonstunge elandtyre er lyden ekstra larmende. På trods af den imponerende størrelse, de lange snoede horn og en ordentlig nakkemuskulatur, så er det yderst sjældent at tyrene kommer op at toppes, når de vil have adgang til elandkøerne. I stedet lytter de til hinandens kliken. Klik-lydene afslører nemlig højden og drøjden på de enkelte tyre og de har dermed mulighed for at vurdere om en energikrævende og farlig dominanskamp er værd at igangsætte. Tyrene slipper dog ikke så let. De skal stadig gøre sig yderligere til, når de skal have køernes opmærksomhed. Her gælder det om at sætte håret helt rigtigt. Hele processen starter med at elandtyren graver en rende i jorden med forbenet. Herefter urinerer den ned i renden og til sidst tværes pandehåret ind i den lækre urin-mudder-blanding. Uimodståeligt! Nu kan elandkøerne dufte til tyrenes lækre dunst og høre deres høje klikkene skridt på lang afstand og lade sig tryllebinde af deres overvældende maskulinitet.
Vidste du at eland betyder elg på hollandsk og at de første hollandske bosættere valgte at opkalde det store afrikanske dyr efter elgen, som de kendte hjemme fra Europa. Derfor kender vi den også, som elsdyrantilopen.
Hvalhajen - fiskenes absolutte kæmpe
De strittende haler - Vortesvinet
Savannens vampyrfugl - Oksehakkeren
Det lyserøde badedyr - flamingoen
Klikkende Kæmpe – Eland antilopen ala Elsdyrantilopen
Øjne på størrelse med golfbolde! - Strudsen
Oceanernes imponerende jæger - den store hvide haj
De rette hvaler - Sydlig rethval
Se alle indlæg