Hvorfor har geparden sine sorte tårestriber?

En traditonel afrikansk zulu-fortælling forklarer:

For mange, mange år siden, sad en ond og doven jæger i skyggen af et Marula træ. Ikke så langt fra ham stod en flok springbukke og græssede, men han sukkede til sig selv – solen er alt for varm og jeg er alt for træt til at jage efter mad. Hvis jeg blot kunne få noget kød uden at arbejde alt for hårdt!

Pludselig opdagede han en bevægelse i det lange græs. Det var en hun gepard som havde sneget sig ind på en tåbelig buk som havde bevæget sig væk fra flokken. Hun sprang frem og som lynet, nedlagde hun bukken. Resten af flokken flygtede, mens geparden hurtigt slog hendes bytte ihjel. Herefter slæbte hun det ind under et stort skyggefuldt træ, hvor tre dyrebare unger ventede sultent. Alt imens den onde jæger overværede dette, tænkte han misundeligt at også han skulle have et måltid bragt til ham under hans træ, uden at han behøvede at jage det selv. Netop da bryggede han en ond plan. Hvis han kunne træne en gepard til at jage for ham, så kunne han dovne den af under træerne hele dagen lang.

Han ventede indtil solen stod lavt og gyldent på himlen og mor geparden ville gå alene ud til vandhullet. Da drog han ud for at finde hendes unger, som var for unge til at være bange for ham. Han fandt dem, gemt af deres mor under en busk. Da han stod der og kiggede på alle de tre fine unge dyr, tænkte den grådige jæger for sig selv, ”Hvorfor ikke tage dem alle tre? Så vil jeg uden tvivl have masser af kød og jeg vil aldrig skulle løfte mit spyd igen.” Og med det, samlede han alle de tre fine, små unger op i hans arme og løb tilbage til hans landsby for at gemme dem.

Da mor geparden kom tilbage var hendes unger væk. Så dyb var hendes sorg at hun græd og græd i dagevis, indtil hendes tårer lavede sorte striber ned ad hendes kinder. Så højt græd hun, at hun til sidst blev hørt af den gamle, vise mand, som kendte dyrenes færden. Da han indså hvad den onde jæger havde gjort, tog han straks tilbage til landsbyen for at fortælle de ældre hvad der var sket. Folkets holdning var klar – en jæger skal bruge sin egen styrke og dræbe for at jage efter mad, og således drev de den dovne jæger fra landsbyen i vanære.

De tre små unger blev returneret til mor geparden, men misfarvningen på hendes kinder forblev for altid. I dag bliver der sagt at de tårestribede kinder af en gepard minder jægerne om den vanære og dette opfordrer dem til at være stolte traditionelle jægere.” (Oversat fra Tails &Tales – ART Publishers)

Nu er der måske nogle af jer der tænker – det var da en hyggelig og sød fortælling, men hvad er den egentlige forklaring og er der en grund til at geparden har disse karakteristiske tårestriber?

Og selvfølgelig er der det.

Gepardens tårestriber fungerer i moderne tale som solbriller. Geparden er et af de få rovdyr som jager midt på dagen, når solen står højest på himlen og lyset er skarpest. Dette gør det nødvendigt at have udstyret i orden for at få success på jagtmarkerne og det er her det kan være smart at have en slags solbriller.

Tårestriberne kan sidestilles med de amerikanske fodboldspilleres sorte streger, som de tegner under øjnene når de skal spille kamp. De sorte striber hjælper nemlig med at absorberer solens stråler og hindrer derved at der kommer genskind ind i øjnene. Geparden har som konsekvens af dette et skarpt blik som kan række langt ud over savannens vider. Tårestriberne menes at være opstået ved at geparden langsomt fik flere og flere pletter fra øjnene ned til munden og efterhånden som disse blev flere i antal blev jagt successen bedre for geparden og den kunne jage på de tider af døgnet, hvor andre rovdyr holdt siesta. Dette betød at konkurrencen blev mindre og sansynligheden for at få stjålet sit tilkæmpede bytte fra grådige og større rovdyr heller ikke var så stor.Med en større jagtsuccess og mulighed for at spise i nogenlunde fred fra andre større rovdyr kunne den tårestribede gepard opfostre flere unger successfuldt og dermed videregive tårestriberne i generne.

Geparden er desuden nok mest kendt som verdens hurtigste landlevende pattedyr, da den kan nå en tophastighed på 110 km/t under jagten. Dens krop er bygget til fart med dens lille hoved, som mindsker vindmodstanden i løb, dens lange ben – som giver den mulighed for at tage meget lange skridt, de ikke-tilbagetrækkende kløer – som giver større greb under jagten som hjælper den med at lave skarpe sving, en lang bred hale – som fungerer lidt som roret på en båd, da denne ligesom kløerne også hjælper med de skarpe sving, men halen fungerer også som håndbremse når farten skal gå fra 110 til 0 km/t på ingen tid - halen løftes op i vejret og øger vindmodstanden hvormed farten sænkes.

Geparden har også meget lette knogler og kan med lidt fantasi sammenlignes med en formel 1 racerbil. Her er det vigtigt at bilen skal være så let som muligt, så der kan komme maks fart på, hvliket også er tilfældet med geparden. Tilgengæld kan det også gå rigtig galt hvis der sker uheld. For racerbilen er det ofte ensbetydende med totalskader, med geparden kan det betyde brækkede knogler og sult.