Afrikas mest truede rovdyr med omkring 5.000 individer tilbage i hele Afrika er ikke en af de berømte katte arter, men derimod en langbenet hund med spinkel kropsform, broget pels og kæmpe afrundede ører.
Den afrikanske vildhund eller hyænehunden er dog hverken en hund eller ulv, men er i virkeligheden noget ganske særligt. Og nej, trods tilnavnet hyænehund har den heller ikke noget med en hyæne at gøre. Den afrikanske vildhund har faktisk ingen nulevende slægtninge og er derfor en art for sig.
Hvis geparden er Afrikas sprinter, så er den afrikanske vildhund Afrikas maraton løber.
Vildhunden bruger nemlig til forskel fra mange af kattedyrene en jagtform, hvor der til tider bliver løbet mange kilometre - for byttedyret, det skal løbes træt. Det kan i nogle tilfælde betyde at jagten bliver en længere affære både tidsmæssigt og distancemæssigt.
Det handler, som for de fleste jægere, om at isolere byttedyret og derefter få det bragt ned. Vildhundene udnytter deres utrolige evne til at løbe i op mod en time med 40 km/t, med få korte spurt på op til 60 km/t. Som et flokdyr arbejder hundene sammen om at nedlægge byttedyret, hvis størrelse kan variere fra en hare til en bøffel.
Under jagten bruger de deres gode øjne og fantastiske hørelse til hele tiden at være opmærksom på hinandens position og få byttet rundt, når den førende hund begynder at blive træt. Når byttet sløver deres tempo pga. udmattelse er hundene hurtige til at få fat og trække det ned. Vildhunde tager ikke fat om struben eller mulen på dyret for at kvæle det ligesom kattene gør, men bider ofte bugen op, hvorefter byttet går i chok og dør efter ganske få sekunder.
Det er muligvis pga. deres måde at slå dyret ihjel på, der har gjort den så upopulær blandt afrikanerne, at den nu er det mest truede rovdyr i Afrika, men metoden er effektiv. De opnår nemlig den højeste succesrate for et rovdyr i Afrika på hele 80% modsvarende løvens på 30%.
Hvalhajen - fiskenes absolutte kæmpe
De strittende haler - Vortesvinet
Savannens vampyrfugl - Oksehakkeren
Det lyserøde badedyr - flamingoen
Klikkende Kæmpe – Eland antilopen ala Elsdyrantilopen
Øjne på størrelse med golfbolde! - Strudsen
Oceanernes imponerende jæger - den store hvide haj
De rette hvaler - Sydlig rethval
Se alle indlæg