Robben Island

Den 03.03.2017

Det er næsten obligatorisk at besøge Robben Island når man opholder sig i Cape Town. Det er her man finder fængslet hvor den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela afsonede 18 ud af 27 år bag tremmer indtil apartheids ophør.

Et besøg her er et dyk ned i Sydafrikas historie, fortalt af tidligere indsatte på øen. Hver tur er derfor også en personlig fortælling og indsigt i hvordan forholdene og livet under den bagende sol, så tæt på livet på fastlandet og dog så langt fra, var.

Historien:
Apartheid betyder på Afrikaans: separation eller adskilthed, og var det raceadskillelsessystem, der regerede af de hvide i Sydafrika fra 1948 og frem til de indledende forhandlinger i 1990-1993 og kulminerede med det første demokratiske valg i 1994.

Under systemet blev man klassificeret efter racegrupper – størst var sort, hvid, farvet og asiatisk.

Undertrykkelse og behandling ud fra race var et vilkår mange år før 1948. Men i 1948 begynder det at blive mere tydeligt og ”officielt”.

Man laver love der forringer levevilkårene for særligt sorte og farvede. Der kommer en klar opdeling af sorte og hvide områder, og sorte er forpligtede til at bære et ”dumpas” hvor det blev registreret hver gang man entrede et nyt område.

Udgang uden sit pas kunne være nok til fængsling.

Alt lige fra strande, biblioteker, toiletter, taxier og sågar fodgængerovergange var raceopdelte. Man ulovliggjorde seksuelle og ægteskabelige forhold mellem blandede racer, og regeringen kunne uden varsel og erstatning frit nedrive sorte slumkvarterer også kendt som Townships.
Det er blot nogle få af de vilkår man levede under.

Denne behandling fik mange modstandsgrupper til at opstå, og her kommer Robben Island til at spille en central rolle under apartheid regimet, da øen bliver omdannet til et topsikret fængsel, forbeholdt ikke hvide politiske fanger.

Øen havde forinden haft virke som både militærbase, sindssyge anstalt og spedalskheds koloni blandt andet.

Øen har huset flere markante personligheder i kampen mod apartheid. Mest berømt er den ikoniske Nelson Mandela.

Nelson Mandela blev ved det første demokratiske valg i 1994 valgt som Sydafrikas præsident, og han har både i Sydafrika, men også i resten af verden, opnået en ikonisk status og er for mange et symbol på fri – og ligesindethed.

Mandela har flere gange udtalt, at selvom øen var et fængsel, så var det også et sted for læring. Fangerne opgav aldrig deres drømme og kamp for et frit og ligestillet Sydafrika, og hver en pause blev brugt på at udbrede dette. 

Op gennem 60’erne begynder det internationale samfund for alvor at få øjnene op for hvad der foregår i Sydafrika, og Robben Island inviterer pressen indenfor. Det hele foregår selvfølgelig under meget kontrollerede og manipulerede forhold, alt skal fremstå så godt så muligt ud adtil.

*Efterfølgende begynder den vestlige verden dog at tage afstand til Sydafrika. Man udelukker sydafrikanske sportshold fra turneringer, man lukker ned for våbenhandel og Danamark er faktisk det første land til at boykotte handel med Sydafrika. Initiativet bliver efterfulgt af adskillige lande.

En anden stor modstandsmand, Robert Sobukwe, har også afsonet fængselsstraf på øen.

Robert Sobukwe fik som den eneste fange på Robben Island ”særbehandling”.

Det vil sige, at han havde sig eget hus og have, som han frit kunne færdes i. Han havde adgang til bøger og bar civilt tøj, det betød dog også, at han i al sin tid på øen var fuldstændig afskåret fra kontakt med andre fanger. Så ”særbehandling” var egentlig bare et pænt ord for isolation.

Robert Sobukwe var i mange år medlem ad ANC, men brød med ANC, da han ikke var fortaler for det multietniske spor partiet førte. Han mente at Sydafrikas fremtid burde ligge i de sortes hænder.

I 1958 brød han med ANC, hvilket første til fødslen af PAC (Pan Africanist Congress).

Robert Sobukwe tilbragte seks ud af de ni år han nåede at afsone på Robben Island. Oprindeligt lød hans straf på 3 år, men da den oprindelige dom fra 1960 udløb i 1963 forlængede regeringen den og flyttede ham til Robben Island.

Robert Sobukwe døde af en lungeinfektion i 1978. I dag er fortsat en af de mest berømte forkæmpere for et demokratisk Sydafrika.

Robben Island i dag:
I dag er Robben Island en af Cape Towns største turistattraktioner med flere daglige færgeafgange. (Obs. Billetten skal bookes i god tid).

Øen ligger en 12 kilometers sejltur ud for Kapstaden. På klare dage kan man se øen fra promenaden, og den ligger der som et minde og en reminder om hvad der var engang.

Fra øen får man et smukt udsyn over til fastlandet, hvor man ser Kapstaden i al sin pragt for foden af de smukke bjerge.

Robben Island fik sit navn af hollænderne og betyder ”sæl øen”. Øen har faktisk også et prangende dyreliv, med antiloper, skildpadder, pingviner mm. som man måske er heldig at få et glimt af på køreturen på den kun 3,3 kilometer lange og 1,9 kilometer brede ø.

Øen er stadig hjemsted for cirka 200 beboere, som arbejder og har deres daglige gang på øen.

Blandt andet nogle af de tidligere fanger som i dag viser rundt i fængslet. Som nævnt tidligere er turen derfor også en personlig fortælling, og mere autentisk bliver det vist ikke. Det giver også en unik mulighed for at stille spørgsmål og få de bedst kvalificerede svar, fra mennesker der selv har oplevet det.

Øen er absolut et, jeg vil næsten sige, obligatorisk besøg værd. Sydafrika har en utrolig spændende, men også gruopvækkende historie.

Med sit første demokratiske valg i 1994 er Sydafrika stadig er forholdsvis ”nyt land”, og historien er selvfølgelig ikke, og skal heller ikke glemmes. Vi kan ikke ændre på historien, men vi kan lære af den.

God fornøjelse!

Mange hilsner fra Maja