Den 12.04.2017
Hvis der er noget Cape Town er god til, så er det altså at lave markeder, der både forkæler smagssanserne og shoppe-genet.
Her er nogle af mine favoritter:
Hout Bay Market:
På havnen i Hout Bay ligger en stor hal, som indeholder et marked med både fremragende street food og sjove små boder.
I weekenderne er der om aftenen livemusik, og det er en rigtig hyggelig måde tilbringe sin aften på.
Åbningstider: Fredag 17.00 – 21.00, lørdag & søndag 09.30 – 16.00 (per april 2017)
Link til hjemmeside her.
Farmers Market:
Farmers market ligger ved Water Front i Cape Town centrum, og det er mad, der her er i centrum. Lokale landmænd og grossister fra Cape Town området sælger her deres friske råvarer hver lørdag. Grøntsager, friskbragt brød, ost, pølser og kager
Markedet er hyggeligt og uformelt. Ofte er der heller ikke helt så mange mennesker, som på f.eks. Biscuit Mill eller i Hout Bay.
Åbningstider: Lørdag 09.00 – 14.00
Greenmarket Square:
På Greenmarket Square midt i Cape Towns centrum (sidegade til Long Street) finder man et utal af boder, med de typiske Afrika souvenirs. Her er farvestrålende perleudsmykninger, træfigurer og Mandela skjorter i lange baner. Her er det tilladt at prutte om priserne.
Markedet har åbent alle dage.
Link til hjemmeside her.
Watershed:
Water Shed ligger på Waterfront lige ved siden af ”Waterfront Food Market”, der også varmt kan anbefales.
Jeg kan rigtig godt lide Water Shed, da det er lokale designere. Her er mulighed for at købe nogle virkelig fede ”kvalitets souvenirs”. Måden at handle på her er også mere afdæmpet, og man bliver ikke overrumplet af sælgere, der laver ”special price for you deals”.
De mennesker, der står i de små butikker er ofte også dem der har lavet varen, hvilket også gør, at man f.eks. kan få rettet tøj osv. så det passer præcist til dig.
Link til hjemmeside her.
V&A shopping mall:
Jeg vil ikke skrive så meget, da det er et shopping center, ganske som vi kender det fra Danmark. Her finder man alle de kendte mærker lige fra H&M til Gucci samt en rææke restauranter, lige fra McDonalds til nogle af de dyreste.
Det er et sandt paradis - mange af restauranterne tilbyder babysitning og fadøl til trætte mænd
Link til hjemmeside her.
Og så er der også The Old Biscuit Mill, som jeg har beskrevet i en tidligere mail og som du kan læse mere om her.
God fornøjelse!
Bedste hilsner fra Maja
Eftermiddagste på Belmond Mount Nelson Hotel
Hiking til toppen af Lions Head
Hvor spiser man de bedste Fish and Chips?
Farvestrålende Bo-Kaap og malaj madkursus
På cykel i Sydafrikas smukke vinland
På cykeltur til townshippen Khayelitsha
Two Oceans Aquarium - Cape Towns akvarium
Se alle indlæg