På cykeltur til townshippen Khayelitsha

Den 07.03.2017

Tag med "Bike & Saddle" på cykeltur gennem en af Cape Towns største townships og mød indbyggerne i øjenhøjde.

Dyk ned i historien om hvordan townshippen opstod, og hvordan livet leves i dag anno 2017. Mød en vaskeægte heksedoktor og smag på lokale retter, som f.eks. fårehoveder eller lækker braai (bare tanken får min mund til at løbe i vand). Hør om de lokale mandoms ritualer, som nok kan få de fleste danske mænd til at krumme tæer, og meget mere!

Khayelitsha betyder ”nyt hjem” og opstod under apartheid, da man flyttede den sorte befolkning ud af Cape Towns centrum. Den er med sine cirka 350.000 indbyggere den største forstad til Cape Town.

Jeg havde længe været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle tage på en af de berygtede ”township ture” her i Cape Town.

Jeg bryder mig ikke om tanken, at betale penge for at sidde i en bus og kigge på fattige mennesker. Det er desværre ofte den forestilling man får, når man hører ordet ”township” – vi ser fattigdom, folk der bor i blikskure og kriminalitet for os .

Det er en skam – for det er meget meget mere end det!

Ingen tvivl om at fattigdommen er høj, men Khayelitsha er også en forstad med sprudlende liv  og en autentisk oplevelse, som endnu ikke er overløbet af turister. 

Vi blev hentet i Cape Town og startede for alvor turen hos cykelakademiet Velokhaya i Khayelitsha.

Akademiet arbejder på at holde børn og unge væk fra det hårde liv på gaden. Hos Velokhaya har børnene mulighed for at komme efter skole, hvor der både er lektiehjælp, computerrum, bmx-bane og trænere, der hjælper og motiverer ungerne til at cykle.

Som pædagog varmer det virkelig mit hjerte at se sådan et velfungerende projekt. Det viser også hvad sport, fritidsaktiviteter samt engagerede voksne kan betyde for et barns liv.

Herfra cyklede vi ud i Khayelitshas gadebillede. Første stop var hos Khayelitshas turistcenter. Her ligger en udkigspost, hvorfra man har udsigt over hele området, og på skyfrie dage kan se Table Mountain. Her er også små butikker hvor lokale kvinder syer tøj, tasker og perlesmykker.

Hos den lokale heksedoktor var vi på besøg i hans hjem og i hans behandlingsrum, hvor en stærk lugt af urter bredte sig. Han bruger kun naturmedicin, og her i Sydafrika er heksedoktore meget anerkendte. Både når det kommer til behandling af sygdomme, men også som rådgiver i livet.

Hvad end man tror på den slags trolddom eller ej, må være op til den enkelte, men en oplevelse var det bestemt.

Her fik vi også et kig ind i et af de (fra et vestligt perspektiv)  udefra set, ret faldefærdige skure. Jeg skal da så lige love for, at der ventede os en overraskelse indeni. Der var både fladskærms tv og et køkken, der godt kunne måle sig med de fleste danske køkkener – ja der var faktisk ret hyggeligt, og hvis man så bort fra den ydre beklædning var det som at træde ind i et ganske almindeligt murstenshus.

Det var næsten noget af den største øjenåbner på turen. Folk bor ikke kun i disse blikskure på grund af fattigdom. Folk bor der fordi det nu en gang er sådan man bor i det område, det er deres arkitektur. Senere kørte vi forbi et værksted, som fabrikerer disse huse. Har kan man få et blikhus skræddersyet efter eget ønske. Det er da fantastisk!

Vi fik også lov til at smage på en af de lokale delikatesser – fårehoveder – også kaldet ”smiley” . Navnet kommer af, når hovedet bliver kogt og huden trækker sig sammen, ligner det næsten at hovedet smiler til en. Jeg skal gerne erkende, at vi nok var noget skeptiske, men også blankt erkende at smagen faktisk ikke var dårlig. Havde jeg ikke vidst hvad det var, havde jeg godt kunne forveksle tungen for et stykke mørbrad!

Der blev også smagt på pølse og oksekød fra en af de lokale braai stande, som er spredt med let hånd over byen. Jeg har sjældent fået kød med så meget smag – det var som sydafrikanerne ville sige ”so lekker”.

Vi var der en mandag, men jeg kan sagtens forestille mig stemningen der breder sig i weekenden, når hele byen stimler til pladsen, hvor der danses, drikkes og spises. 

Turen blev afsluttet med frokost på turistcentret, til tonerne af trommer og afrikansk dans. Derefter gik turen retur mod Cape Town centrum.

Turen var ikke nogen stor og overvældende naturoplevelse, som tager sig godt ud på Instagram, men en helt igennem fantastisk kulturel oplevelse.

Man kunne se med hvilken stolthed vores guide, Skeezo, viste os sit hjem - Khayelitsha, frem. Han udtrykte flere gange hvor skønt det var at vise sin by frem. Besøgende er både vigtig for økonomien, men også for at aflive skrammebilledet af det hårde og farlige liv i Townshippene. 

Folk spørger ofte når de skal ud at rejse, om de kommer tæt på lokalbefolkningen? Hvis det er et ønske, så er en tur som denne en helt unik mulighed!

De bedste hilsner fra Maja