Den 13.12.2016
I den hippe og kreative bydel ”Woodstock” finder man ”The Old Bisciut Mill”. Bydelen er et samlingssted for kreative talenter, både inden for design og gastronomi, som udstiller og sælger deres ting i, hvad der synes som en lille landsby, i hjertet af Woodstock.
Hver lørdag fra 10.00- 14.00 slår The old Biscuit Mill portene op for ”Neighbourgoods market”, og denne dag er absolut et besøg værd.
Inde i et stort telt er der opstillet madboder, lidt efter samme koncept som vi kender fra blandt andet streetfood i Århus, eller papirøen i København. Maden smager fantastisk, og generelt må man rose sydafrikanerne for deres kulinariske evner.
Så snup en kold forfriskning i baren, eller en friskpresset juice fra en af standene, mens du slentrer rundt og kigger på det store udvalg af kulinariske oplevelser - til yderst attraktive priser. Man finder mad fra hele verden, hvilket også afspejler den kulturelle diversitet man møder i hele Cape Town. Spis et dejligt måltid ved enten et af de lange borde inde i teltet, eller ude på pladsen, hvor musik fra lokale musikere vil fylde dine ører.
Bagefter kan man gå en tur gennem markedet, hvor designere har opstillet stande med alt hvad hjertet begærer. Billeder, sko, tøj, keramik, og lædervarer, you name it!
Inden man ser sig om er der gået et par timer, og måske man lige skulle smage på en ting eller to mere fra madteltet? Eller tage noget med hjem til aftensmaden?
Har man lyst, kan man efter markedet, gå lidt længere ned af gaden, hvor man finder Woodstock’s lokale bryggeri og smage lokal friskbrygget øl.
Har du lyst til at vide mere om ”The old Biscuit Mill”, så læs mere her.
Eftermiddagste på Belmond Mount Nelson Hotel
Hiking til toppen af Lions Head
Hvor spiser man de bedste Fish and Chips?
Farvestrålende Bo-Kaap og malaj madkursus
På cykel i Sydafrikas smukke vinland
På cykeltur til townshippen Khayelitsha
Two Oceans Aquarium - Cape Towns akvarium
Se alle indlæg