Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Mandag - fredag kl. 10:00 - 14:00

Sydafrika

  • Stor spændvidde fra nord til syd – hele verden i et land
  • Kvalitetssafari, især i Kruger og naboreservaterne
  • De smukke Kapprovinser og fantastiske Cape Town

Rejser





 

Sydafrika

Sortering: Land | Pris fra

Sydafrika Safari og Cape Town
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

Glæd jer til fantastisk safari og masser af oplevelser i et af Sydafrikas bedste Big Five-safariområder, samt indkvartering på en lille hyggelig og komfortabel lodge midt i Afrikas smukke natur i Balule Nature Reserve.

Balule byder på minderig safari. Balule hænger sammen med den verdensberømte Kruger National Park. Dyrene kan vandre frit mellem Kruger og Balule, da der ikke er hegn mellem de to områder.

Efter skøn safari fortsætter I til Cape Town, der blandt andet byder på shopping, kultur, seværdigheder og fantastiske restauranter. Cape Town kaldes verdens smukkeste storby.

Fx. 12 dage:
Fra 26.700 DKK

Sydafrika Safari og Victoria Falls
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

Glæd jer til fantastisk safari og masser af oplevelser i et af Sydafrikas bedste Big Five-safariområder, samt indkvartering på en lille hyggelig og komfortabel lodge midt i Afrikas smukke natur i Balule Nature Reserve.

I skal på safari i Balule, der sammen med en række andre private reservater i dag hænger sammen med den verdensberømte Kruger National Park. Dyrene kan vandre frit og I er derfor sikre på store oplevelser med de vilde dyr. Det er safari i åbne biler, så man kommer helt tæt på.

Rejsen slutter med et par dage ved det spektakulære Victoria Falls. Den mægtige Zambezi flod leverer vand til de verdensberømte fald, hvor op mod 1 million liter vand i sekundet styrter i dybet.

Fx. 12 dage:
Fra 27.900 DKK

Sydafrika Safari og Zanzibar
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

Fantastisk safari i ét af Sydafrikas bedste Big Five safariområder kombineret med afslappende badeferie på idylliske og fortryllende Zanzibar. Glæd jer til mindeværdige oplevelser.

Indkvartering midt i Afrikas smukke natur på en lille hyggelig og komfortabel lodge i Balule Nature Reserve.

Balule byder på masser af dyreoplevelser i de åbne safaribiler, idet Balule hænger sammen med den verdensberømte Kruger National Park. Da der ikke er hegn mellem de to områder, kan dyrene vandre frit.

Efter skøn safari fortsætter I til krydderiøen Zanzibar, der både byder på afslappende badeferie under kokospalmerne og mulighed for diverse aktiviteter og udflugter.

Fx. 13 dage:
Fra 31.400 DKK

Sydafrika Safari
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

Glæd jer til fantastisk safari og masser af oplevelser i ét af Sydafrikas bedste Big Five-safariområder, samt indkvartering på en lille hyggelig og komfortabel lodge midt i Afrikas smukke natur i Balule Nature Reserve.
I skal også på safari i Balule, der sammen med en række andre private reservater i dag hænger sammen med den verdensberømte Kruger National Park, og tilsammen udgør det, der hedder Great Kruger Park. Dyrene kan altså vandre frit mellem Kruger og Balule, da der ikke er hegn mellem de to områder.
Under opholdet bor I på den komfortable og lille, hyggelige Ku Sungula Safari Lodge, der ligger midt inde i parken med udsigt til den smukke omgivende natur, hvor dyrene ofte kommer tæt på. 

Fx. 8 dage:
Fra 20.900 DKK

Safari i fem lande i det sydlige Afrika
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

Besøg hele fem af det sydlige Afrikas berømte safarilande på denne helt nye og unikke rejse med Safari And Beyond - nemlig Sydafrika, Zambia, Namibia, Botswana og Zimbabwe. Oplev derfor en stor variation i landskaber og natur med bl.a. Zambezi floden, Victoria Falls og Afrikas ikoniske savanne. Der er talrige aktiviteter og et tætpakket program inkluderet, samt gode muligheder for at se mange af Afrikas spændende dyr, bl.a. de sagnomspundne Big Five.

Gruppen er på max 15 deltagere.

Garanti for afrejse.

11 dage:
Fra 32.900 DKK

Great Trek Adventure
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

Fantastisk rejse med engelsktalende guide fra Cape Town til Victoria Falls eller modsat fra Victoria Falls til Cape Town. Undervejs besøges mange af de bedste steder i det sydlige Afrika.

I begiver jer ud på en spændende rejse, hvor I kommer igennem lande som Sydafrika, Namibia, Botswana og Zimbabwe med Victoria Falls og oplever såvel Namibias ørken Sossusvlei, nationalparken Etosha, dyrerige Chobe og det unikke Okavango-delta

Undervejs vil I opleve forskellige befolkninger og kulturer, og selvfølgelig en helt fantastisk natur - en rejse og et minde for livet.

22 dage:
Fra 27.700 DKK

Transkalahari Adventure
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

Sydafrika, Namibia og Botswana er alle fantastiske rejselande. På denne rundrejse med engelsktalende guide opleves sågar ALLE 3 lande.

Denne rejse er kontrasternes rejse med store naturoplevelser og med indkvartering på skønne lodges og hoteller på 3 og 4-stjerners niveau og med fantastiske beliggenheder.

Ta´ med fra Cape Town til Victoria Falls via Augrabies Falls, verdens 2. største canyon Fish River, Namibias smukke røde ørken Sossusvlei, kystbyen ved Atlanterhavet Swakopmund, safari i Etosha samt elefantrige Chobe
En lang perlerække af oplevelser og afrejsedatoer fordelt over hele året, så vel mødt!

22 dage:
Fra 38.300 DKK

Fra Kruger til Victoria Falls Adventure
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

På denne rundrejse kombineres det fantastiske dyreliv på safari i Kruger National Park og Sydafrikas smukke Panoramarute med Blyde River Canyon og Gods Window. Derefter følger en perlerække af Zimbabwes  store seværdigheder som Matobos National Park, der er på UNESCO´s verdensarvsliste og Hwange National Park, hvor det bl.a. er muligt at opleve den næsten uddøde afrikanske vildhund. Der sluttes af med ét af verdens ypperste naturfænomener, det storslåede og imponerende Victoria Falls

Indkvarteringen under rundrejsen er en kombination af lodges og hoteller. Alle er på 3 eller 4-stjerners niveau samt kørsel i behagelig Mercedes Sprinter på asfalterede veje samt firehjulstrukne safaribiler på safari. 

14 dage:
Fra 31.600 DKK

Rovos Rails togrejse African Collage
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

En togrejse med Rovos Rail er for dig, der sætter pris på luksusoplevelser. 
African Collage er en togrejse, som snor sig gennem landskabet fra Pretoria til Cape Town. Rejsens første stop er ved verdensberømte Kruger National Park, hvor jeres første safarikørsel venter. Herfra rejser I gennem Swaziland/Eswatini til Hluhluwe for flere safarioplevelser. 
Togrejsen krydser Valley of a Thousand Hills på vej til slagmarkerne ved Spionkop, og videre til Addo Elephant Park og de mange strudsefarme i Oudtshoorn efterfulgt af en imponerende nedstigning med toget gennem Outeniqua Mountains til George og den charmerende kystby Knysna, inden toget krydser den spektakulære Garden Route til Vinlandet, og når frem til rejsens endestation Cape Town

15 dage:
Fra 78.700 DKK

Shongololo togrejsen Dune Express
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

En togrejse med Shongololo Express er en helstøbt oplevelse for Jer, som sætter pris på rigtig god komfort og samtidig drømmer om en oplevelsesrig togrejse gennem smukke og varierede landskaber.
På dette togeventyr fra Pretoria i Sydafrika til Walvis Bay i ørkenlandet Namibia (eller modsat retning) bevæger I jer fra Sydafrika gennem den sydligste del af Kalahariørkenen til den imponerende Fish River Canyon og videre til Atlanterhavskysten.
Højdepunktet på rejsen er en to-dages udflugt dybt inde i Namibørkenen med det imponerende Sossuvlei og Deadvlei samt kløften Sesriem. Der er også indlagt safari i den berømte og dyrerige Etosha National Park med gode chancer for at se nogle af Afrikas store og ikoniske dyr.

14 dage:
Fra 94.800 DKK

Shongololo togrejsen Southern Cross
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

Shongololo Express står for en helt speciel rejseoplevelse. Indholdet på rejserne er nøje planlagt, så I oplever det bedste af de områder, I passerer på en lang række ekskursioner. Der er god tid til at beundre de imponerende landskaber, I roligt passerer forbi, mens det lange tog snor sig gennem kontinentets smukke natur med udflugter undervejs. 

Dette togeventyr Southern Cross fra Pretoria til Victoria Falls bringer jer til 4 afrikanske lande: Sydafrika, Eswatini (tidligere Swaziland), Mozambique og Zimbabwe. Køres også modsat med start i Victoria Falls.

En togrejse med Shongololo Express er en helstøbt oplevelse for jer, som sætter pris på rigtig god komfort og samtidig drømmer om en oplevelsesrig togtur. 

14 dage:
Fra 79.700 DKK

Tilkøb togrejse med Rovos Rail fra Pretoria til Cape Town
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

En togrejse med Rovos Rail er for dig, der sætter pris på luksusoplevelser og idéen om en romantisk togtur gennem smukke landskaber.
På denne firedages togrejse kommer I til at opleve, hvorfor Sydafrika også bliver kaldt for ”Hele verden i ét land”. Rejsen er 1.600 kilometer lang og går fra Pretoria til Cape Town.

Undervejs bevæger I jer gennem alt lige fra de grønne græssletter på den guldrige højslette til de golde landskaber ved Great Karoo og forbi både Sydafrikas spektakulære bjergkæder og de sceniske landskaber i Vinlandet i Western Cape provinsen. Rejsen ender i moderbyen Cape Town, hvor der er mulighed for at tilkøbe ophold og udflugter til f.eks. Table Mountain eller Kap Det Gode Håb.

4 dage:
Fra 17.700 DKK

Tilkøb togrejse med Rovos Rail fra Pretoria til Victoria Falls
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

Rovos Rail - verdens mest luksuriøse togrejse - The Pride of Africa - et luksusophold venter!
Togrejsen på fire dage fra Pretoria til Victoria Falls starter med afgang fra Rovos Rail Station i Pretoria. Toget snor sig herfra videre nordpå og krydser Tropic of Capricorn - stenbukkens vendekreds - på vejen til Zimbabwe. 
I Zimbabwe skal I på safari i Hwange N.P. Hwange er Zimbabwes største nationalpark og har det største antal pattedyr med sine 108 forskellige arter. Fra Hwange fortsættes det sidste stykke frem til rejsens slutmål – det imponerende Victoria Falls.
Victoria Falls er ét af verdens ypperste naturfænomener, som dr. Livingstone tilbage i 1855 opdagede og opkaldte efter den daværende britiske regent.  De indfødte kalder stedet Mosi oa Tunya ”røgen der tordner".

4 dage:
Fra 22.500 DKK

Tilkøb togrejse med Rovos Rail fra Pretoria til Durban
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

Durban Safari togrejsen med verdens mest luksuriøse tog Rovos Rail er en tre-dages togrejse mellem Pretoria og Durban eller modsat retning. Afgangene ligger fra august til november og igen fra januar til april. Togrejsen inkluderer både safarikørsler, guidet tur til historiske slagmarker og et kig på usædvanlig afrikansk keramik.

Undervejs oplever I safari i Nambiti Reservatet, slaget ved Spionkop, Ardmore keramik, og I kommer forbi det betagende The Valley of a Thousand Hills - ”De Tusinde Bakkers Dal”.

En togrejse med Rovos Rail er for dig, der sætter pris på luksusoplevelser og idéen om en romantisk togtur gennem smukke landskaber.

3 dage:
Fra 15.900 DKK

Forlæng din ferie i Sydafrikas vinland
Det Sydlige Afrika, Sydafrika

Cape Town ligger i en fantastisk kulisse og er langt mere end en storby. Byen er kendetegnet ved det ikoniske bjerg, Table Mountain. Ca. 1 time fra Cape Town ligger det billedskønne Vinland med Stellenbosch, Paarl og Franschhoek. Her anbefaler vi en dagsudflugt eller endnu bedre forlæng hele opholdet med et par dage – I blir´ ikke snydt.

Smuk, smuk natur, fremragende mad og gode vine og alt sammen til meget fordelagtige priser. Der er forskellige kombinationsmuligheder med én eller to overnatninger og er ved minimum 2 deltagere og en guide, der cykler sammen med jer. Alle cykelruter tilpasses efter ønske om sværhedsgrad og konditionsniveau. Mulighed for tilkøb hver dag, året rundt og med start og slut i Cape Town.

Få en fantastisk rejse til Sydafrika

Sydafrika er et fremragende rejseland, og med alt hvad hjertet kan begære af store, smukke og ikke mindst unikke oplevelser både til lands og til vands. I Sydafrika er der oplevelser for enhver, og det er uanset, om man er til aktiv ferie, fantastiske rundrejser eller safariture i bushen. Sydafrikas fantastiske placering gør nemlig landet til hjemsted for en lang række meget forskellige oplevelser. Mod nord grænser landet op til Kalahariørkenen, Botswana og Zimbabwe. Mod øst og syd til hhv. Mozambique og det Indiske Ocean og i vest til Atlanterhavet og Namibia. Af denne grund kan man i Sydafrika opleve mange forskellige former for klima og vegetation og dermed også et meget varieret dyreliv. Klimaet i den sydvestlige del af landet gør desuden, at der er fremragende mulighed for blandt andet vindyrkning.

Vi har udvalgt 9 gode grunde til at tage på en rejse til Sydafrika:

1. Cape Town – Mother City

I 2014 vandt Cape Town prisen som verdens bedste by at besøge. Man ser tydeligt, at de lokale er stolte over byens smukke beliggenhed ved Taffelbjerget, der danner en imponerende smuk baggrund for byen. Cape Town er Sydafrikas metropol med moderne butikker og eksklusive restauranter ved Victoria & Alfred Waterfront, der er byens samlingspunkt. I Cape Town bor der 3,7 millioner mennesker spredt fra de fattige i de lokale townships, og til de rige i de eksklusive boligområder. Fælles for alle områderne, fattige som rige, er dog den smukke natur, der omkranser Cape Town - verdens smukkeste storby.

2. Taffelbjerget / Table Mountain

Det er svært at tro, at Taffelbjerget for mange hundrede millioner år siden lå på havets bund. Ikke desto mindre er det fakta. I dag rejser bjerget sig 1.086 meter over havets overflade, og med sin flade top er det døbt Table Mountain, eller Taffelbjerget på dansk. Når skyerne dækker bjerget, siger de lokale, at nu er der ”dug” på bordet. Taffelbjerget er måske Sydafrikas mest besøgte sted, for her er udsigten bare fantastisk i alle retninger. Uanset om du tager med svævebanen eller på en timelang vandretur derop, bliver du belønnet med en udsigt i verdensklasse. Cape Town, Robben Island og Kaphalvøens mange bugter danner en smuk baggrund. Gennemsnitligt bliver der gift to par på toppen af Taffelbjerget hver måned – Tillykke!

3. Robben Island

Ethvert besøg i Cape Town bør indebære et besøg på fængselsøen Robben Island. Efter en times flot sejltur fra V/A Waterfront ankommer man til Robben Island og får et skræmmende indblik i, hvordan fangerne levede under deres afsoning. Imponerende nok er det i dag flere af de samme mennesker, som dengang sad fængslet, der er guider. På turen fortæller de deres historier om Apartheid-tiden, hvor de selv og Nelson Mandela sad fængslet på øen. Turen er på alle måder en smuk, spændende og samtidigt skræmmende oplevelse, der sætter sig spor i hjertet.

4. Kap det Gode Håb

Det er fascinerende at se Atlanterhavets og det Indiske Oceans bølger støde ind i hinanden for foden af Kap det Gode Håb, Afrikas sydvestligste punkt. I området ved fyrtårnet og på klipperne lever store flokke af bavianer og man kan ofte se antiloper i området, der er beskyttet som nationalpark. Turen til Kap Det Gode Håb går forbi Chapmann´s Peak til Hout Bay langs én af verdens smukkeste kyststrækninger, hvor vejen er hugget ud af de gamle granitklipper og slanger sig langs kysten med en imponerende udsigt til havet. Boulders Beach, hvor de charmerende brillepingviner yngler, ligger også på ruten.

5. Greater Kruger Park - Sydafrika safari

Dette er uden tvivl Sydafrikas mest besøgte område, når det gælder klassisk safari blandt Afrikas ikoniske store dyr. Safariturister strømmer hertil fra hele verden for at besøge den statsejede del af området, Kruger National Park, eller især de private reservater, der støder op til nationalparkens vestlige del. Der er ikke længere hegn mellem, så dyrene kan vandre frit. Det er også i de private reservater man finder de bedste indkvarteringer på safaricamps og –lodges. Der er selvfølgelig en god grund til denne popularitet. Parken rummer en fantastisk bestand af groft sagt alle de dyr, man kan tænke sig at se på en safari, f.eks. de berømte Big Five; elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard; og selvfølgelig også flodheste, giraffer, zebraer, masser af antiloper, et meget rigt fugleliv, krokodiller og meget andet.

6. Garden Route med Vinlandet

Sydafrikas berømte Garden Route tager dig på fantastiske eventyr fra Cape Town og videre langs den smukke kyst mod øst og gennem byerne Hermanus, Plettenberg Bay, Knysna til Port Elisabeth. Garden Route kan også byde på oplevelser med pingviner, hvaler, sæler og hajer på bådture, samt den imponerende drypstenshule, Cango Caves, der er så stor, at der jævnligt holdes koncerter i den. Nær Cape Town ligger det såkaldte Vinland med masser af vinmarker og smukke landskaber, hvor et besøg normalt også er inkluderet på Garden Route. Der er optimale betingelser for at dyrke vin netop her, hvor der har været produceret vin siden 1652. Hvidvin udgør den største del af produktionen, men man finder også masser af gode rødvine, hvoraf nogle er lavet på den lokale Pinotage-drue. Der er i dag hundredvis af store og små vingårde, og på mange af dem kan man komme til vinsmagning. Der serveres også fortrinlig mad til en yderst fornuftig pris i området, så er du til god vin og mad, vil et besøg i denne region helt sikkert være en stor kulinarisk oplevelse og hele rejsen værd. Langs Garden Route er der altså oplevelser for enhver, og alle - ung som gammel – kan kun imponeres over rutens mangfoldige seværdigheder. Alsidigheden i oplevelser gør Garden Route til den perfekte ”One and only” rejse til Sydafrika. Vi vil dog ikke garantere, at du ikke ønsker mere, når du kommer hjem!

7. Den sydlige rethval og den store hvide haj

Nogle af havets største hvaler og fisk lever i bedste velgående ved kysterne i Sydafrika. Især den sydlige rethval gæster Sydafrikas sydkyst i stort antal, og ses dagligt meget tæt på kysten i højsæsonen fra juni til oktober, men en sejltur øger chancerne for at komme tæt på disse imponerende dyr. Hunhvalen kælver sin unge i området, og de bliver tæt ved kysten, hvor ungen vokser sig stor og stærk på den fede modermælk. Hvalkalven skal have et tykt spæklag samt ”svømme-erfaring” inden den bevæger sig ud på det åbne, kolde og farlige hav på vej til Antarktis. Den imponerende store hvide haj, der fik et uretfærdigt blakket ry fra filmen ”Dødens Gab”, har også en stor bestand i det kølige vand langs Sydafrikas kyster. Disse skal ses fra en båd, hvor de tiltrækkes med en ildelugtende ”fiskesuppe”, og hvor man har mulighed for at gå ned i et bur og se dem i øjnene. Dette kræver ingen forudgående erfaring og er bestemt ikke farligt. Oplevelsen af hvalerne og hajerne langs kysten er ualmindelig fantastisk og for mange rejsende faktisk hele turen til Sydafrika værd.

8. Mulighed for malariafri safari i Sydafrika

Sydafrika er de mange muligheders land, også når det gælder safari. Vil man gerne undgå at tage malariamedicin, så er der masser af muligheder for malariafri safari i Sydafrika. Mod nord er det bedste sted for dette i Pilanesberg reservatet, mens Addo Elephant nationalparken nær Port Elizabeth mod syd også kan anbefales. Begge steder kan flertallet af Afrikas berømte dyr ses. I samme områder findes et par gode og store private reservater, men i den absolut dyre ende, mens de mindste private reservater ikke kan anbefales. I Kalahariørkenen mod nordvest, hvor den gigantiske Kgalagadi Transfrontier Park deles med Botswana, kan man også komme på malariafri safari. Det foregår i spektakulære ørkenomgivelser med gode bestande af mange smukke antiloper og alle de store rovdyr, mens her er for tørt for bl.a. elefanter, bøfler og flodheste.

9. Fantastiske togrejser

En rejse til Sydafrika giver også den spektakulære mulighed for at bytte transporten i det store land i bil, bus og fly ud med en togrejse, og vel at mærke ikke en hvilken som helst af slagsen. Især Rovos Rail er berømt over hele verden for totaloplevelsen, hvor imponerende komfort, service og kulinarisk niveau kombineres med besøg ved mange af landets største attraktioner. Man skal altså ikke flytte hotel jævnligt, da man har sin store komfortable kupé med bl.a. eget bad og toilet med sig. Rovo´s regnes blandt verdens ultimative og absolut mest luksuriøse togselskaber, hvor man gør en dyd ud af at gæsterne skal føle sig hensat til en svunden tid, og hvor alt er inkluderet i den relativt høje pris. Med Shongololo Express er der skruet ned for prisen - og lidt for luksussen - men også kun lidt, så man rejser stadig med stil, god service og dejlig mad, og ikke mindst med et yderst oplevelsesrigt program med masser af aktiviteter.

Sydafrika Rejser

En Sydafrika rejse inviterer til den ene fantastiske oplevelse efter den anden. Både storslåede møder med det vilde dyreliv og den storslåede natur og hyggelige dage i storbyen og de smukke vinområder. Her kan du læse mere om nogle af de steder, hvor du kan skabe uforglemmelige minder i Sydafrika.

Safari i Kruger National Park

Kruger National Park tiltrækker safari gæster fra hele verden. Nationalparken er utrolig populær både for forskere, naturfotografer og turister, der er rejst ud for at få deres allerførste safarioplevelse. Du kan både komme på safari i Kruger National Park til fods og i bil, og begge safarimuligheder vil bringe dig helt tæt på det vilde dyreliv.
Diversiteten i landskabet i Kruger er kæmpestor, og alene inden for parkens grænser kan du få vidt forskellige safarioplevelser. I den nordlige del af Kruger finder du åbne sletter, der dvæler i fugtig varme. På sletterne er det især geparder, springbukke og bøfler, som du har gode chancer for at spotte. Bevæger du dig sydpå, vil du opleve, hvordan landskabet bliver grønnere og mere busket. Her er leopardens hjemmebane. Generelt for hele Kruger er dog, at der overalt i nationalparken er fremragende muligheder for at se de fleste kendte safaridyr blandt andet parkens mange elefanter.

Safari i Balule Nature Reserve

I den sydlige ende af Kruger National Park finder du Balule Nature Reserve. Reservatet er en del af Great Kruger og ligger i dag med åbne grænser til Kruger National Park. Det vil sige at dyrelivet bevæger sig frit frem og tilbage mellem Kruger og Balule, og det skaber nogle fantastiske muligheder for store safari oplevelser. På en safari i Balule Nature Reserve kan du komme til at møde alt lige fra bavianer til zebraer. Big Five Safari er også en mulighed i Balule. Her møder du løver, elefanter, bøfler, leoparder og næsehorn.
Balule Nature Reserve er desuden hjem for mere end 220 fuglearter og 336 træarter. Blandt de mange træarter finder du de ikoniske baobabtræer og maruletræerne, der er elefanternes favorit – og som også bruges til at lave den lokale likør Amarula.

Sydafrikas vinområder

Efter de store møder med Afrikas dyreliv, kan det være tiltrængt med en anden slags ’safari’ – måske en ’vinsafari’. At Sydafrika laver udsøgt vin, er svært at komme uden om. Og Sydafrikas vinområder er uden tvivl et besøg værd, hvad enten man er vinekspert, eller bare nyder et godt glas i ny og næ. Især i områderne omkring Stellenbosch og Franschhoek, venter der smagsrige og sceniske oplevelser udover det sædvanlige.
På en tur rundt i vinområderne er det oplagt at tage på besøg på en af vingårdene og smage på de lækre vine, nyde tapas til og få en rundvisning af en af de mange vinkyndige der er i området, hvilket både er spændende og lærerigt.

Stellenbosch

Sydafrikas vinhovedstad Stellenbosch er i dag kendt som værende et område for livsnydere, og er også hjem for flere livsstilsfestivaller. Området omkring Stellenbosch er utroligt smukt, som det udfolder sig gennem bjerglandskabet med de lange snorlige rækker af vinranker på markerne.

Franschhoek

Ca. 80 km. fra Cape Town ligger ”det franske hjørne” af Sydafrika, Franschhoek. Byen blev etableret af de franske huguenotter (franske protestanter), der efter ophævelsen af det Nantiske Edikt fik valget mellem kætterbålet og landsforvisning. Nogle af de franske huguenotter valgte at rejse til Sydafrika med sine vinstokke, hvor de skabte fundamentet for de uendelige rækker af smukke vinranker, man finder i området. Franschhoek ligger i et område, hvor de fascinerende bjerge og flotte sletter danner de mest optimale rammer for at dyrke vin i verdensklasse.

Rejser til Cape Town

Cape Town er en kæmpe oplevelse i sig selv. Med sin fascinerende historie og den rige kultur, der har fået indflydelse fra hele verden, er Cape Town og området omkring fyldt med spændende muligheder. Og der er oplevelser for enhver smag. Alene et besøg ved Cape Towns V&A Waterfront vil kunne tilbyde oplevelser til alle. Her finder du et hav af begivenheder, shopping og spisemuligheder. Der er forlystelser, optrædener, og en utrolig smuk udsigt over havnefronten. Der er shopping i alle stilarter og prislejer lige fra luksus, til high street, til lokale designere og kunsthåndværk. Ligeledes er spisestederne i en utrolig spændvidde. Du kan forkæle dig selv til luksus gourmetmad, eller besøge det spændende og inspirerende street food marked. Mulighederne er uendelige, og det er blot på havnefronten. Dertil kommer de uanede muligheder for spændende oplevelser i resten og Cape Town, både når det kommer til natur og kultur, og også i Cape Towns store og alsidige opland.

Robben Island

Robben Island og dets fængsel, som er placeret 12 km ud for Cape Towns kyst, er i dag en verdenskendt seværdighed. Det var på Robben Island Nelson Mandela, sammen med en række andre fremtrædende personligheder, startede sin 27 år lange fængselsdom, på grund af deres aktive arbejde mod apartheid. I 1997 åbnede fængslet på Robben Island som en turistattraktion, hvor man bliver transporteret til og fra øen i den samme båd, som de indsatte blev det. Pudsigt nok er mange af de nuværende turguider på øen, de samme mennesker som dengang sad fængslet. Derfor kan de et væld af personlige og ægte historier om både fængslet og Nelson Mandela. På rejser til Sydafrika, især i og omkring Cape Town, bør et besøg ved det gamle fængsel være en integreret del af sightseeing planen.

Table Mountain

Det ikoniske Table Mountain ved Cape Town som danner baggrunden for den smukke by, er en uovertruffen oplevelse, hvis man er i området. Står du nede i byen og nyder udsigten op mod bjerget, vil du ofte kunne se, at selvom resten af himlen er skyfri, ligger der et tæppe af skyer omkring de tilsyneladende flade toppe. Og som de lokale siger; ”så kommer der dug på Table Mountain”. Table Mountain er et af verdens syv naturvidundere på grund af bjergets helt unikke miljø, og du finder flere endemiske planter, altså planter som du ikke finder andre steder i hele verden.

Vil du besøge det smukke bjerg, kan du blandt andet gøre det med kabelbanen, hvilket er en oplevelse i sig selv. Kabelbanen har eksisteret i lang tid, men gennem årene er den blevet opdateret. I dag har den en roterende platform, så du kan få hele udsigten over havet og Cape Town med.

Boulders Bay

Afrikas dyreliv og pingviner er måske ikke den første forbindelse folk laver. Men i Sydafrika kan du møde pingviner i deres naturlige omgivelser. Ved Boulders Bay som ligger i Table Mountain National Park, finder man den afrikanske pingvin. Den afrikanske pingvin er desværre i dag udrydningstruet, fordi der gennem mange år var en ukontrolleret indsamling af deres æg, som blev betragtet som en delikatesse. Det er heldigvis blevet forbudt, og nu kan man få lov til at besøge dem i stedet. Hvis man er i området, er det en fantastisk oplevelse at møde de søde små fugle.

Kap det Gode Håb og Kaphalvøen

Rejsen fra Cape Town til Kap det Gode Håb, er en heldagstur, som du bør unde dig selv. På udflugten rejser du over Kaphalvøen langs Atlanterhavet og forbi bjergformationen De 12 Apostle og fiskeribyen Hout Bay. Herfra fortsætter turen via det verdensberømte Chapman’s Peak Drive, der er en enestående landevej, som blev udarbejdet af straffefanger tilbage i 1922. Vejen er hugget ud i klippesiden, og det ser næsten ud som om, den hænger over havet. Udsigten fra vejen er ganske overvældende, og er en perfekt indledning til Kap det Gode Håbs National Park, der er næste stop på ruten. I Kap det Gode Håbs National Park er der mulighed for at opleve dyr som blandt andet zebraer, antiloper og bavianer.
Fra Kap det Gode Håb kan man se, hvordan Atlanterhavets bølger vælter ind mod kysten, og sender brusende skumsprøjt ind over klipperne. Cape Point ved Kap det Gode Håb er et 260 meter højt forbjerg. Oppe på toppen af Cape Point står et yndigt fyr. Du kan komme op til fyret enten til fods eller ved at tage kabelbanen The Flying Dutchman. Udsigten der venter dig på toppen, er i en klasse helt for sig, hvor du har Atlanterhavet på den ene side og det Indiske Ocean på den anden.

Dyre- og naturbevarelse i Sydafrika

Alle disse enestående oplevelser ønsker Africa Tours, at alle kan få lov at opleve. Også mange år frem. Derfor støtter vi også programmet Black Mamba i landets største og vigtigste naturområde, Greater Kruger Park.

Black Mamba

Black Mamba er et naturbevarings- og antikrybskytte program. Det blev startet af biolog og Head Warden i Balule Nature Reserve, Craig Spencer. Black Mamba blev oprettet tilbage i 2013. Det helt unikke ved projektet er, at Black Mamba patruljerne udelukkende består af kvinder fra områderne omkring Kruger National Park. 26 kvinder startede således op med at få en intens oplæring i blandt andet tracking. Kvinderne patruljerer et område på mere end 40.000 hektar helt ubevæbnet. De udsætter lytteposter til overvågning af eventuelle krybskytter, holder øje med om diverse hegn er gennembrudt og ikke mindst, om der foregår noget mistænkeligt generelt. Såfremt det er tilfældet, tilkalder de deres bevæbnede kollegaer. Black Mamba er dog mere end et antikrybskytte program. Det er også en mulighed for de lokale kvinder, der ser op til Black Mamba. Som ønsker at blive en del af Black Mamba og på den måde bidrage til det lokale samfund. Black Mamba har nedbragt krybskytteriet med mere end 76 %. Der er derfor slet ingen tvivl om, at såfremt vi fortsat skal finde de fantastiske næsehorn og elefanter i området, så er Black Mamba en nødvendighed. Projektets navn stammer i øvrigt fra en af Afrikas mest giftige og huggelystne slanger!

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Zopim Chat

__zlcmid - 1 år

Live chat widget sets the cookies to store the Zopim Live Chat ID used to identify a device across visits.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a, _sn_m, _sn_n - 1 år

(Ingen info)