Området omkring Twyfelfontein er især kendt for de 2.000 til 6.000 år gamle klippeudskæringer og –malerier på sandstensklipperne, der er lavet af forfædre til jæger/samler-folket San.
Med mere end 5.000 stk. af disse er de så mangfoldige og samtidig enestående, at UNESCO i 2007 optog dem på listen over verdensarv, hvilket i øvrigt var det første sted i Namibia på denne liste. Mange af de fineste udskæringer og malerier forestiller dyr som f.eks. næsehorn, elefanter, giraffer og løver, men der er også mange af dyrespor samt af mennesker. Der findes et fint lille formidlingscenter, der er opført ved de mest kendte udskæringer med støtte fra UNESCO.
I omegnen findes også en 260 mio. år gammel forstenet skov, samt muligheden for at besøge lokale stamme-folk, der beboer disse barske og tørre egne.
Twyfelfontein betyder ”den usikre kilde”. Navnet skyldes, at der i det ellers ekstremt tørre område fandtes en vigtig livgivende kilde, der efterhånden blev mere og mere upålidelig. Dette medførte, at størstedelen af den lokale befolkning til sidst forlod området.
Trods det tørre klima findes der et spredt dyreliv i de meget smukke omgivelser til Twyfelfontein, der domineres af tørre grus- og stensletter samt klippelandskaber i rødbrune farver. De dyr der oftest ses er meget tørketolerante antiloper som springbuk, gemsbok og stor kudu samt struds, men det hænder også at her ses ørkentilpassede elefanter. Sidstnævnte er dog mere almindelige i den nærliggende Palmwag koncession, hvor der f.eks. også kan ses sjældne sorte næsehorn, giraffer, zebraer og sågar enkelte løver, leoparder og geparder, der alle har tilpasset sig det tørre miljø hér, hvor vandressourcerne er sparsomme.
Twyfelfontein er øde beliggende ca. 500 km nordvest for hovedstaden Windhoek. Der er kun ca. 150 km ad gode grusveje til Atlanterhavskysten mod vest, men det er til den øde Skeleton Coast strækning, mens afstanden herfra i bil langs kysten til Swakopmund er yderligere godt 300 km.