Fraprisen er pr. person ved to rejsende i et dobbeltværelse og med flyrejse t/r København. Forhør nærmere om muligheder og pris fra Aalborg, Billund eller andre ruter.
Kom med på en kulinarisk opdagelsesrejse på Zanzibar og oplev tropeøens kultur og mad, krydderier og eksotiske frugter, venlige folk og smukke scenerier.
Zanzibars køkken er et mix af indisk, arabisk og afrikansk påvirkning, og Zanzibars køkken byder på mange gastronomiske overraskelser. Havet leverer alt hvad I kan ønske jer: tun, marlin, hummer, rejer, blæksprutter og Zanzibars evige sol tæt på Ækvator får frugterne til nærmest at eksplodere af smag, modenhed og sødme.
Under størstedelen af turen skal vi bo på Uzuri Villa i Jambiani. Jambiani er en lille fiskerlandsby på den uberørte sydøstkyst af Zanzibar. Byen byder på både strand og landsbyliv i en smuk, eksotisk og afslappet atmosfære. I får tid til at vandre i fred og ro langs stranden mellem palmerne, hvor I kan passere gemte hyggelige barer og restauranter. Det lune turkise hav udfor stranden er roligt og vrimler med små fisk. Som tidevandet flyder ud, bliver der dannet små søer mellem sandbankerne, hvor I i timevis kan sidde og absorbere følelsen af paradis.
Uzuri Villa ligger på stranden, med Det Indiske Ocean for jeres fødder. Med en afslappet og privat atmosfære vil I hurtigt komme til at føle jer hjemme. Hotellet har sin egen kok, som står klar til at forkæle smagsløgene.
Landsbyen Jambiani er tilbagelænet og rummer alle kendetegnene for den afrikanske livsstil. Mændene spiller bao, kvinderne broderer hatte og børnene spiller alverdens slags spil. Jambiani er en farverig by fyldt med latter.