Dag 1: Afgang fra Danmark mod Seychellerne
Udrejse sidst på dagen fra København med f.eks. Ethiopian Airlines via Addis Ababa og herfra direkte til Seychellerne. Mad og drikkevarer er inkluderet under flyvningen, og der er underholdning om bord i form af film, spil o.l. på flyets skærme.
Dag 2: Ankomst til Mahé på Seychellerne
Der er ankomst midt på dagen til Seychellernes hovedø Mahé, hvor ørigets internationale lufthavn findes. Herfra er der en transfer på 30-45 minutter til det luksusbetonede Constance Ephelia Resort, hvor I skal bo i de skønt beliggende og rummelige juniorsuiter.
Det yderst komfortable, eksklusive og luksusbetonede hotel er beliggende midt i frodige og naturskønne omgivelser med egne paradisiske tropestrande og flere dejlige swimmingpools. Det ligger på øens sydvestkyst modsat hovedstaden Victoria, hvortil der ca. er en halv times kørsel til byens centrum. Der er altså kort transport, hvis I vil besøge den lille og hyggelige hovedstad under opholdet.
Indkvartering for syv nætter med halvpension (morgen- og aftensmad) inkluderet. Ophold for ét barn, der deler med to voksne, er gratis.
Dag 3-8: Nyd livet på vidunderlige Constance Ephelia Resort
Seks hele dage til afslapning på hotellet ved dets smukke strande i de naturskønne omgivelser eller til spændende udflugter.
Udover at danne de perfekte rammer for en komfortabel badeferie byder hotellet på et bredt udvalg af faciliteter og aktiviteter indenfor wellness og sport. Det er samtidig et godt udgangspunkt for at udforske Mahés smukke natur og spændende kultur. Tag f.eks. en tur til charmerende Victoria – en af verdens mindste hovedstæder – og oplev stemningen på en gåtur i de gamle gader, besøg nationalmuseet og få indblik i det kreolske liv, og gør en god handel på markedet. En sejltur i en båd med glasbund i den marine nationalpark St. Anne, hvor man kan opleve koralrevets farvestrålende fisk eller en gåtur i den frodige skov i Morne Seychelles nationalpark i hotellets ”baghave” er også store oplevelser.
Der er tillige rige muligheder for snorkling og dykning på mange fantastiske lokaliteter i det Indiske Oceans krystalklare og varme vand. Eller hvad med en heldagsudflugt til andre af øgruppens smukke øer? Mulighederne er mange, og der er noget for enhver smag.
Dag 9: Sidste dag på Seychellerne og hjemrejse
Der skal tjekkes ud fra hotellet om morgenen, men I har stadig noget af dagen til rådighed og er velkomne til at opholde jer på hotellet og benytte stedets mange faciliteter, inden der midt på dagen er transfer til lufthavnen for afgang mod Danmark.
Dag 10: Hjemkomst til Danmark
Efter flyskifte i f.eks. Addis Ababa ankommer I til København først på dagen.
Bemærk:
De nævnte priser er vejledende. Den endelige pris afhænger af flyprisen på det tidspunkt, rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af flytider.
Rejsedatoer 2025
Dato | Pris fra | |
1. mar. - 12. apr. |
10 dage 27.500 DKK |
Få tilbud |
13. apr. - 28. apr. |
10 dage 32.900 DKK |
Få tilbud |
29. apr. - 7. maj. |
10 dage 27.500 DKK |
Få tilbud |
8. maj. - 30. jun. |
10 dage 26.200 DKK |
Få tilbud |
1. jul. - 31. jul. |
10 dage 30.600 DKK |
Få tilbud |
1. aug. - 23. aug. |
10 dage 36.500 DKK |
Få tilbud |
24. aug. - 31. aug. |
10 dage 28.200 DKK |
Få tilbud |
1. sep. - 30. sep. |
10 dage 26.900 DKK |
Få tilbud |
1. okt. - 31. okt. |
10 dage 28.200 DKK |
Få tilbud |