I og omkring Cape Town - af mange kaldet verdens smukkeste storby - findes der et hav af oplevelser. Oplevelser, der er ideelle at komme helt tæt på, og helt oplagte udflugtsmål i forbindelse med en cykelferie.
En cykelferie i Afrika kan gøres mange steder. I og omkring storbyer, på savannen, og endda også igennem ørkenområder.
Fælles for cykelferierne er, at man kører ad en allerede planlagt rejserute, og at man kører turene med dygtige, lokale cykelguider, der fortæller om de områder der ses, besøges og opleves undervejs.
Rejser under temaet »Cykelferie i Afrika«
Det er almindeligt kendt, at det er afstressende for krop og sind at dyrke motion, for eksempel ved at tage på en hyggelig cykeltur. Og hvilket tidspunkt er bedre til at afstresse og få et afbræk fra hverdagen end din ferie? Når du oplever Afrika fra cykel, hvad enten det er en hel cykelferie eller en enkelt udflugt, får du muligheden for at komme helt tæt på naturen og den imødekommende lokalbefolkning. Du får tid til at indtage de smukke syn, som I passerer i et roligt tempo, og det giver rig mulighed for i sandhed at nyde alle indtrykkene.
Hos Africa Tours tilbyder vi både hele cykelferier i Afrika og enkelte udflugter. Du kan komme rundt på cykel i og omkring Cape Town. Fælles for alle turene er, at ruten er planlagt på forhånd. På den måde er du sikker på at komme hjem med en masse minder om spændende seværdigheder. På cykelturene følges du med de dygtige lokale guider, der med glæde deler ud af al den information og det kendskab, som de har til de steder I passerer og besøger.
Cape Town er en rejsedestination i sig selv, og den smukke by vrimler med spændende muligheder for nye oplevelser. Tager du på cykelferie i Cape Town, mærker du stemningen i byen og atmosfæren af det interessante kulturelle miks, der gennem årene er blevet ført til regnbuebyen Cape Town. Hvad enten du er interesseret i den unikke kultur, den utroligt interessante historie, shopping, kulinariske oplevelser eller naturoplevelser, så kan Cape Town give dig det til overflod. Når man bevæger sig rundt i byen, kan man godt forstå, hvorfor den bliver kaldt for verdens smukkeste storby. Udover Cape Town kommer alle de store oplevelser, der ligger omkring byen. Du kan besøge et af de små townships, der på trods af sin stadig store fattigdom, har en enorm kulturarv, som de gerne deler ud af. En aldeles oplagt mulighed for en udflugt på cykel i Sydafrika er ud i det smukke vinland. Hvad enten du er vild med vin eller ej, så er det smukke syn af de snorlige vinranker mellem de hyggelige vingårde en scenisk oplevelse uden lige. Ejerne af de små gårde inviterer gladelig indenfor og deler ud af deres viden og traditioner, og der er rig mulighed for at arrangere en vinsmagning. Du kan også cykle videre ud til Cape Point over kaphalvøen, og indtage det betagende syn det er, når havet vælter op over kystklipperne, eller tage til Table Mountain og måske besøge Boulders Beach og de skønne afrikanske pingviner, der har hjem her.