Den 21. februar 2017
Denne tur blev en ægte Big Five safari, da Masai Mara rundhåndet delte ud af disse fem berømte og store dyr; nemlig elefant, spidssnudet (sort) næsehorn, bøffel, løve og leopard.
De sværeste at se af disse, nemlig næsehornet og leoparden blev måske turens højdepunkter.
Hele to næsehorn viste sig, og endda ude på den helt åbne savanne i lang tid, hvilket er noget usædvanligt for disse ellers ret sky dyr, der primært lever i tæt buskads.
En smuk leopardhun viste sig også fra sin bedste side for dem (bl.a. os) der havde tålmodighed. Efter at have ligget helt stille og næsten usynlig i græsset i mere end en time kom der pludselig liv i damen. Hun rejse sig, gabte og strakte sig adskillige gange, hvorefter hun spankulerede rundt mellem bilerne og til sidst gik på jagt blandt disse, men dog uden held.
Mængden af græsædende dyr var tiltagende i Masai Mara og vi så lange kæder af gnuer på vej ind i den centrale del af området, mens her allerede var titusinder af zebraer og masser af forskellige antiloper. Bøffelflokke på mere end 1.000 dyr blev også set, mens løver og elefanter hørte til dagsordenen alle de tre dage i Masai Mara.
En stemningsfuld morgenmad i bushen ned til Mara floden fyldt med flodheste, et spændende besøg i en Masai landsby samt den første dags dejlige ophold ved Naivashasøen med en skøn sejltur skal da heller ikke glemmes fra en tur, som jeg er sikker på levede helt op til forventningerne for alle.
Rejsehilsnere fra Jesper
Fra rejseleder Anne Mason på Kenya Drømme Safari 15.1.2023
Fra rejseleder Jesper Horsted på Efterårssafari i Kenya, 18.10.2022
Fra rejseleder Jesper Horsted på Kenya Familiesafari, 13.10.2022
Fra rejseleder Anna på Kenya Drømme Safari 11.07.22
Fra rejseleder Anna på Kenya Familie Safari 06.07.22
Fra rejseleder Anna på Kenya Drømme Safari 05.03.2022
Fra rejseleder Jesper på Tanzanias Højdepunkter 17.01.22
Fra rejseleder Anna på Kenya Familie Safari 16.01.22
Fra rejseleder Anna på Kenya Familie Safari 18.10.2021
Fra rejseleder Anna på Kenya Drømme Safari 01.03.2020
Fra rejseleder Carsten på Kenya Drømme Safari 16.02.2020
Fra rejseleder Jesper på Badeferie og Elefantsafari ved Kenyakysten 11.02.2020
Se alle indlæg