Vores Kenya Drømme Safari er en afvekslende safari hvor intensiteten næsten følger det klassiske forløb af en god fortælling: Først et Anslag, hvor temaet præsenteres. Det må man sige det blev godt og grundigt på denne tur i midten af februar, hvor vi på The Ark oplevede den barske natur og fra første parket så en stor bøffelkalv blive bidt ihjel og ædt af en agressiv hyæne flok. Så var scenen ligesom sat.
Dernæst en længere Præsentation af temaet Kenya, kultur og natur på køreturen videre til Nakuru og Naivasha, hvor afvekslende landskaber og små lokale samfund passeres og vi gør holdt ved en teplantage, for dernæst at få den første fornemmelse af en rigtig safari i Nakuru Nationalpark.
Så følger Uddybningens stille fase med en tiltrængt rolig dag ved Lake Naivasha, hvor vi prøver en anden måde at opleve natur og dyreliv på, hvor vi i stedet for at sidde i en bil glider stille afsted på vandet og kommer utrolig tæt på faunaen på vand, til lands og i luften.
Om aftenen kommer så "Point of No Return", hvor rejselederen kan fortælle at nu - først nu - begynder den rigtige safari og det er tid at kridte skoene.
Så næste morgen er det ud over stepperne til "Safariens Mekka" Masai Mara, hvor vi alle tager en dyb indånding, mens vi prøver at fatte storheden foran vores øjne, da vi sidder med vores medbragte mad med udsigt til det meste af Masai Mara's 1600 kvadratkilometer vild natur.
Så kaster vi os ellers ud i Klimaks med gamedrives i alle mulige afskygninger og retninger, floder krydses, der spejdes, nogle gange er dyrene helt oppe ved bilen, nogle af os tager et fugleperspektiv fra en luftballon, overalt er naturen i bevægelse, nogle gange mere end andre, men een ting er sikker: ikke to game drives er ens.
Og på den sidste lange køretur tilbage til Nairobi kommer så Udtoningen: dramaet er forbi, det var sådan historien endte denne gang. Men den fortsætter i vores sind og det tager tid at fordøje det hele, enten det er på flyveturen hjem eller med fødderne i sandet med en drink ved hånden....
Mvh Carsten
Fra rejseleder Anne Mason på Kenya Drømme Safari 15.1.2023
Fra rejseleder Jesper Horsted på Efterårssafari i Kenya, 18.10.2022
Fra rejseleder Jesper Horsted på Kenya Familiesafari, 13.10.2022
Fra rejseleder Anna på Kenya Drømme Safari 11.07.22
Fra rejseleder Anna på Kenya Familie Safari 06.07.22
Fra rejseleder Anna på Kenya Drømme Safari 05.03.2022
Fra rejseleder Jesper på Tanzanias Højdepunkter 17.01.22
Fra rejseleder Anna på Kenya Familie Safari 16.01.22
Fra rejseleder Anna på Kenya Familie Safari 18.10.2021
Fra rejseleder Anna på Kenya Drømme Safari 01.03.2020
Fra rejseleder Carsten på Kenya Drømme Safari 16.02.2020
Fra rejseleder Jesper på Badeferie og Elefantsafari ved Kenyakysten 11.02.2020
Se alle indlæg