Hos Africa Tours har vi fra i år skruet vores populære Kenya Familie Safari sammen på en lidt ny måde, så der bliver endnu flere oplevelser, mere variation og lidt mindre kørsel. Her er lidt af, hvad deltagerne på "jomfruturen" i februar oplevede fra ankomsten til Nairobi til afgangen få dage senere.
Vi kom tæt på giraffer på Giraffe Centre i Nairobi, hvor der var lejlighed til at håndfodre og lære noget om de store elegante dyr.
Vi besøgte "elefantbørnehjemmet" David Sheldrick's Elephant Orphanage, hvor vi så de moderløse elefantunger drikke specialfremstillet mælk af sutteflasker, rulle sig i mudder og lege, mens vi hørte om det fantastiske arbejde der udføres med at lokalisere og indfange dem, bringe dem på ret køl igen og genudsætte dem i den vilde natur hvor de efter 6-8 år ender med at blive indlemmet i vilde elefanters familieflokke.
Vi så de smukke "Kazuri" lerperlesmykker og en masse andre flotte lerarbejder blive fremstillet af kvinder fra fattige slumområder, der kan forsørge deres familier ved at lave noget af det flotteste, genuine afrikanske kunsthåndværk, der eksporteres til hele verden.
Og vi så "Ocean Sole" projektet, hvor klipklappere, indsamlet på strande og i byer, bliver forvandlet til farverige fantasidyr. Genbrug af bedste skuffe til gavn for mennesker og miljø samt lækre frokost og middagsmåltider på nogle af Nairobis bedste spisesteder, inklusive den legendariske Carnivore.
Og ja - selvfølgelig en masse safarioplevelser i den berømte Masai Mara National Reserve, hvor løver, geparder, elefanter, antiloper, giraffer og alle savannens andre dyr flokkedes tæt i områderne omkring Mara Fig Tree Camp, hvor vi var så heldige at have vores base i deres dejlige nyrenoverede telte i de to dage, inden vi sluttede af med en nat på skønne Naivasha Sopa Lodge, hvor en sejltur på søen blandt flodheste og fugle rundede turen af.
Stor safarihilsen
fra rejseleder Carsten
Fra rejseleder Anne Mason på Kenya Drømme Safari 15.1.2023
Fra rejseleder Jesper Horsted på Efterårssafari i Kenya, 18.10.2022
Fra rejseleder Jesper Horsted på Kenya Familiesafari, 13.10.2022
Fra rejseleder Anna på Kenya Drømme Safari 11.07.22
Fra rejseleder Anna på Kenya Familie Safari 06.07.22
Fra rejseleder Anna på Kenya Drømme Safari 05.03.2022
Fra rejseleder Jesper på Tanzanias Højdepunkter 17.01.22
Fra rejseleder Anna på Kenya Familie Safari 16.01.22
Fra rejseleder Anna på Kenya Familie Safari 18.10.2021
Fra rejseleder Anna på Kenya Drømme Safari 01.03.2020
Fra rejseleder Carsten på Kenya Drømme Safari 16.02.2020
Fra rejseleder Jesper på Badeferie og Elefantsafari ved Kenyakysten 11.02.2020
Se alle indlæg