Z hotel på Zanzibar er et voksen hotel, der blander følelsen af total afslapning med moderne design, der er inspireret af det nutidige London. Netop denne kombination er med til, at man som moderne rejsende får en frisk og original strandoplevelse på sin badeferie.
Hotellet ligger placeret blandt smukke tropiske haver kun få skridt fra det hvide puddersand og det turkise og perfekt tempererede Indiske Ocean ved Nungwis prisvindende strande. Z Hotel har alle ingredienser, der skal til, for at man kan føle, at man er kommet helt væk fra hverdagens stress og jag, uden at gå på kompromis med alle fordelene ved den moderne livsstil vi kender herhjemmefra.
Indretningen af de dejlige værelser er udført med udgangspunkt i at kunne give gæsterne en oplevelse af luksus og komfort blandet med moderne design. Alle værelser har eget badeværelse, sengetøj i egyptisk bomuld og håndlavede møbler specialfremstillet til Z hotel og lavet af lokalt fremskaffet kokospalmetræ. Alle værelser har desuden franske glasdøre til egen altan, fjernsyn og wi-fi.
Z Hotel har gjort det til sit mål at kunne give deres gæster en fuldstændig afslappet og stressfri oplevelse. Hotellets placering giver dog også rig mulighed for at tilbyde de mere energiske gæster fantastiske muligheder for at dykke, snorkle og fiske, og hertil kommer der en række af øvrige vandsportsaktiviteter, man kan prøve kræfter med. Den verdenskendte Mnemba Atoll har en af de største koncentrationer af skildpadder i verden og ligger kun en halv time væk fra hotellet.
Hvis du gerne vil ud og dykke, eller hvis du gerne vil lære at dykke, har Z Hotel slået sig sammen med et af Zanzibars dygtigste dykkercentre - East Africa Dive Centre. I samarbejde med dem tilbyder de et fuldt udvalg af dykkerlektioner på alle niveauer fra nybegyndere til erfarne dykkere, der gerne vil udvide deres viden. Det foregår alt sammen med højeste standard indenfor både sikkerhed og kundetilfredshed.
Mnazi Mini Spa på Z Hotel tilbyder mulighed for at koble helt af og genoplade. Mnazi tilbyder både massage og en række forskellige skønhedsbehandlinger, så du kan få ro i både krop og sjæl.