Fraprisen er pr. person ved to rejsende i et dobbeltværelse.
Stimela Star ejes og drives af Imvelo Safari Lodges, der har to lodges nær Victoria Falls og fire camps i Zimbabwes største nationalpark Hwange. Stimela Star kan også benyttes af gæster, der bor på andre lodges i Hwange N.P end Imvelos.
I 2018 så Stimela Star sin begyndelse. Stimela Star er to togvogne med i alt 12 sovekupéer, der kobles på nattoget fra Victoria Falls til Zimbabwes næststørste by Bulawayo.
Stimela Star har fået navn fra ordet Stimela, der bruges i Zimbabwe om de gamle damplokomotiver, der minder om en svunden tid. Toget i dag er dieseldrevet.
Stimela Star er smagfuldt indrettet og bringer jer med høj komfort og veludhvilet frem til jeres safari i Hwange National Park.
De to togvogne har ialt plads til 24 gæster. Der er 10 dobbeltkupeer og 2 enkeltkupéer og hver togvogn har 2 toiletter med håndvask samt én bruser. Ønsker man at benytte bruseren gøres opmærksom på, at vandmængden er begrænset ombord.
Dobbeltkupéen kan laves om, så en familie med to voksne og to børn kan sove i samme kupé. Børn under 7 år er ikke tilladt ombord.
Hver togkupé er lille, men der er nok plads til to og hyggeligt indrettet. Der er to enkeltsenge samt et lille bord mellem sengene. Der er god plads til at opbevare sin bagage under sengene.
På afrejsedagen er der check-in på Stimela Star kl. 18.00 fra den lille ”banegård” i Victoria Falls. Ved ankomst afleverer I jeres bagage, der bringes til jeres sovekupé. Der vil være tid til at friske sig op i sovekupéen inden der kl. 19.00 serveres kanapéer og drinks i salonen og kl. ca. 20.00 serveres en tre-retters menu i spiseafsnittet.
Størrelsen og faciliteterne på køkkenet ombord er begrænset, men den serverede simple middag er fortsat indbydende og velsmagende med gode råvarer. Herefter serveres kaffe og drinks i salonen mens de ombordværende guider fortæller om togets historie, Zimbabwe samt hvad der venter af safari forude.
Der er fløjtet afgang fra Victoria Falls og mens I nyder middagen passerer landskabet langsomt forbi. Der gøres stop undervejs ved udsigtspunkter.
Efter kaffen trækker I jer tilbage til jeres private sovekupé. Her vil I blive lullet i søvn fra togets rytme. Ved Dete Railway Station rangeres Stimela Star ind på et sidespor og fra hovedtoget, der fortsætter til Bulawayo. Næste morgen kl. 7.00 er der morgenmad ombord inden I ca. kl. 8.00 afhentes og fortsætter til jeres indkvartering.
Forventningsfulde og udhvilede når I frem til jeres safari i Zimbabwes største nationalpark Hwange efter at have oplevet den luksus at blive lullet og rokket i søvn af togets bumlen og mekaniske klikken.
Forhør nærmere for eksakte datoer i løbet af 2021.
Inkluderet: