Fraprisen er pr. person ved to rejsende i et dobbeltværelse og med flyrejse t/r København. Forhør nærmere om muligheder og pris fra Aalborg, Billund eller andre ruter.
Fra gammel tid kender man ordet alfarvej, der betød en befærdet vej. I dag bruges ordet ofte modsatrettet ”væk fra alfarvej” eller som oversættelse fra det engelske ”off the beaten track”, og det er essensen af denne rejse – ikke bare væk fra alfarvej, men laaaangt fra alfarvej.
I oplever det imponerende Victoria Falls, der er ét af verdens ypperste naturfænomener, men også kendt som Afrikas adrenalin hovedstad med mulighed for bungee jump, river rafting (afhængif af årstid og vandmængden), bådcruise på den mægtige Zambezi flod m.m.
Herefter fortsættes til Zimbabwes største nationalpark Hwange. Parken er måske ikke så kendt af navn, men Hwange har det største antal pattedyr i verden og så er parken verdensberømt for sine ca. 30.000 elefanter. Den næsthøjeste koncentration i Afrika efter Chobe National Park i nabolandet Botswana.
Parken har også Big 5; elefant, løve, næsehorn, leopard og bøffel og så er det en af de få nationalparker i Afrika der har ”big five antiloper”; den største over dem alle Elanden, den store Kudu med verdens længste horn, roan og sabelantilope samt den smukke gemsbok også kendt som oryx. I parken findes også et større antal af den næsten uddøde afrikanske vildhund.
Når vandhullerne fra regntiden hurtigt tørrer ud i det meget varme og tørre klima ses store koncentrationer af vildt, især store elefantflokke, trække til de menneskeskabte og pumpede vandhuller i juli og august og ikke mindst i september og oktober.
Jeres to indkvarteringer ligger langt fra alfarvej. Jozibanini Camp i et område, der har været uberørt i næsten 20 år og som tilmed kan opleves på mountain bike og Nehimba Lodge, der er busket, tørt og råt. Her er mulighed for at få en safarioplevelse langt ud over det sædvanlige, hvor man skal kigge langt for at finde naboen – I er på safari i uberørt land.